Danmarks Største Guide Til Udbytteaktier [2024]

I denne store guide viser jeg dig alt der har at gøre med udbytteaktier. Fordelene, ulemperne og de mange fælder jeg ser folk hoppe i når de vælger en udbyttestrategi.

Derudover kommer vi omkring hvad udbytte er, hvor det kommer fra og en hel masse ord om udbytte.

Artiklen bliver opdateret jævligt.

Hvad er udbytteaktier?

Udbytteaktier er aktier i virksomheder, der udbetaler udbytte til deres aktionærer.

Udbytte er en del af virksomhedens overskud, som bliver udbetalt til aktionærerne.

Udbytte kan udbetales årligt, kvartalsvist eller månedligt og kan være en attraktiv måde at opnå regelmæssig indkomst på.

Når du køber udbytteaktier, fokuserer du på at øge dit cashflow over tid.

Jeg mener, at en aktie kun er en god udbytteaktie hvis virksomheden har betalt et stigende udbytte i mindst 10 år.

Det er vigtigt. For selvom om en virksomhed betaler udbytte vil jeg langtfra kalde det en udbytteaktie.

Ledelsen skal have forpligtet sig til en udbyttestrategi. Hvis ikke ledelsen har forpligtet sig bliver udbyttet skåret væk lige så snart de mindste problemer opstår.

Det ønsker vi ikke som udbytte investorer.

Hvad er fordelen ved udbytteaktier?

Én fordel ved udbytteaktier er, at de kan give en stabil og forudsigelig indkomst, som stiger over tid.

Virksomheder, der udbetaler udbytte, har ofte en stærk økonomisk position og er i stand til at generere en stabil indtjening over tid.

Desuden kan udbytteaktier give en god beskyttelse mod inflation, da udbyttet typisk stiger i takt med inflationen.

Det er også værd at bemærke, at investorer i udbytteaktier ikke kun tjener på udbytteudbetalingerne, men også på værdistigningen af deres aktiers kurs over tid.

Udbytteaktier kan derfor både give en stabil indkomst og et potentiale for kursgevinster.

Det er ikke usædvanligt for gode udbytteaktier at stige betragteligt over tid, netop fordi de har gode produkter, god ledelse og søger at øge deres moat omkring virksomheden.

Hvad er udbytte?

Et aktieudbytte er et direkte afkast, som du får hvis du ejer en aktie. Det er ikke alle aktier, der udbetaler udbytte.

Et aktieudbytte betales typisk en til fire gange om året. Nogle virksomheder betaler endda hver måned.

Hvordan tjener jeg penge på aktier?

Du tjener penge på aktier på to måder:

1. Aktieudbytte, også kaldet for direkte afkast, dividende eller udlodning. Det er er typisk 2-5% af aktiekursen. Det bliver indbetalt på din konto.
2. Kursgevinst. hvis kursen på din aktie er steget, siden du købte aktien, får du en kursgevinst, hvis du sælger aktien. Det kaldes også kursafkast.

En akties totale afkast er dets aktieudbytte + kursstigning. I gennemsnit har det totale afkast for aktiemarkedet i USA de seneste 100 år været ca. 10%.

Hvis en aktie betaler et stort udbytte, skal man forvente en lavere kursstigning. Det er fordi udbyttet bliver betalt af virksomhedens overskud, og hvis noget af det bliver udbetalt bliver virksomheden mindre værd.

Derfor ser man også kursen på en virksomhed falde når der betales udbytte, fordi værdien af virksomheden falder.

Det gør den fordi de penge som du får udbetalt i form at udbytte kommer fra virksomhedens bankkonto og overføres til din bankkonto. Derfor må virksomheden altså være mindre værd lige efter den har udbetalt udbytte til sine ejere.

Nedenfor kan se hvordan din aktiegevinst er sammensat.

Hvordan fungerer aktieudbytte - er det gratis penge?

Nej, aktieudbytte er ikke gratis penge. Udbyttet som virksomhederne udbetaler stammer fra deres indtjening.

Forestil dig, at du ejer en saftevandsfabrik. Du har købt den for 1.000 kroner. Du ejer selv 200 kroner, som står på din konto. Du ejer intet andet.

Din formue er altså på 1.200 kroner.

Efter et år har din saftevandsfabrik tjent 200 kroner. Den er altså 1.200 kroner værd, hvis du beslutter dig for at sælge den.

Du trækker overskuddet ud af virksomheden. Det kaldes dividende (udbytte).

De 200 kroner fra saftevandsfabrikken bliver udbetalt til din private konto.

Der står nu 400 kroner på din privatkonto. Til gengæld stå der 0 kroner på din virksomheds konto.

Din formue er nu 1.400 kroner.

Udbytte kan ses som en overførsel fra en konto til en anden.

Til dette skal tilføjes at udbyttet beskattes med aktieskatten som er 27% eller 42% alt efter hvor stor din gevinst er.

Nedenfor kan du se en grafik som beskriver hvordan udbytte fungerer i din egen virksomhed.

Når du ejer aktier i en virksomhed sker det tilsvarende.

I nedenstående grafik ser du Lisa som ejer aktier i A.P. Møller.

Hun får et udbytte fra A.P. Møller. Du kan se hvordan penge bliver overført fra A.P. Møllers konto til Lisas konto.

Falder kursen når jeg modtager udbytte?

Ja, kursen falder typisk med det beløb, som du får i udbytte. Det gør den efter ex-dividend dagen.

Ex betyder uden, så det betyder uden-dividendedagen. Du skal eje aktien på dagen før ex-dagen for at modtage udbytte.

Den kan sagtens være at kursen IKKE falder, fordi der sker en masse andre ting i markedet. En anden og bedre måde at sige det på er, at værdien af selskabet falder med udbyttebeløbet.

Det må det nødvendigvis gøre for de penge du får udbetalt, må komme et eller andet sted fra - og de kommer fra det selskab som du har aktier i.

Man kan sige, at det er dine egne penge, som bare skifter konto. Du er jo ejer at virksomheden i form af dine aktier.

Hvorfor skal jeg investere i udbytteaktier?

Der er mange grunde til at investere i udbytteaktier. Lad os se på dem.

1. Udbytteaktier giver dig penge med det samme

Den eneste grund til at købe aktier er at aktier skal give dig flere kontanter imellem hænderne, end du har nu. Det kan godt være at det først er om 20 år.

Med udbytteaktier sker det med det samme.

Du får typisk en udbetaling hvert kvartal. Det er konkrete penge og ikke en urealiseret papirs gevinst som pludselig kan forsvinde.

Det er utrolig tilfredsstillende at se et udbytte rulle ind på kontoen.

Psykologisk er det altså et løft du får hver tredje måned - udover betalingen!

“The only thing that gives me pleasure is to see my dividend coming in.”

-John D. Rockefeller.

2. Du skal ikke sælge aktier for at få gevinst

Når du får udbytte fra dine aktier, skal du ikke sælge aktier. Du får udbyttet men beholder dine aktier.

Ved aktier der ikke betaler udbytte, skal du sælge aktier for at trække gevinst ud.

Det kan også være meget tilfredsstillende at på denne måde “få penge næsten gratis” uden at skulle opgive aktier for det.

3. Udbytteaktier er ofte gode virksomheder

De bedste udbytteaktier er også rigtig gode virksomheder. Det er derfor de er udbytteaktier.

De bedste virksomheder har ofte en god forretning hvor de tjener gode penge på deres produkter.

De har ofte en moat omkring deres forretning, som gør at virksomhederne er beskyttet fra konkurrenter.

Fordi udbytteaktier er gode virksomheder (hvis du udvælger dem rigtigt!) er du også til dels beskyttet fra at blive en af the dumb money. Se nedenfor.

4. Udbytteaktier fungerer som et skjold mod skidt og møg

Den største risiko, når du køber aktier er, at du ikke ved hvad du køber. Det kan investorer i Fingerprint, Carvana og Quantfuel nikke flovt ja til.

Med udbytteaktier er der allerede sket en filtrering som har skilt de dårligste virksomheder fra. Det gør, at du undgår de værste aktier som ofte ikke har nogen indtjening, har dårlig ledelse, dårlige produkter og har høj gæld.

Hvis du vælger en udbytteaktie som har udbetalt et stigende udbytte i over ti år køber du højest sandsynligt denne type virksomhed:

• En virksomhed med stigende indtjening.
• En virksomhed med et godt profitabelt produkt.
• En virksomhed med en ledelse der er disciplineret i capital allocation.
• En virksomhed med en ledelse der beskytter udbyttet.
• En virksomhed med ikke alt for høj gæld.
• En virksomhed med et nogenlunde godt afkast på det investerede kapital (ROIC/ROCE).
• En virksomhed med en form for moat.

De ovenstående egenskaber er alle dem vi ønsker i en god virksomhed. Det eneste der er tilbage er at vente på et godt tidspunkt at købe virksomheden.

5. Verdens bedste investor (Buffett) er en udbytteinvestor

Warren Buffett er en udbytte-investor, men ikke i almindelig forstand.

Warren Buffett’s selskab Berkshire-Hathaway (BRK) ejer en række virksomheder 100%. Det er f.eks. forsikringsvirksomheden Geico og slikfabrikanten See’s Candies.

Alle de virksomheder som Berkshire ejer sender deres overskud tilbage til hovedkontoret. Det overskud er et udbytte betalt til ejeren (Berkshire).

Warren Buffett bruger så udbyttet til at købe nye virksomheder for.

Warren Buffett købte See’s Candies i 1972 for $25 millioner. Det er estimeret at siden 1972 har See’s Candies sendt over $2 milliarder tilbage til Berkshire i form af udbytte.

Alene i 2016 sendte See’s Candies $80 millioner tilbage til Berkshire.

Se, det er en god udbytteaktie!

Derudover ejer Berkshire store andele i Coca-Cola, Moodys, Bank of America og American Express.

Berkshire ejer ca. 10% af Coca-Cola. I 1994 modtog Berkshire ca. 508 millioner kroner i udbytte fra Coca-Cola. Igennem årene har Coca-Cola øget deres indtjening og øget deres udbytte til deres ejere. I 2022 modtag Berkshire derfor 4.7 milliarder kroner i udbytte fra Coca-Cola.

6. Du får automatisk en lønforhøjelse hvert eneste år

Hvis du vælger de rigtige udbytteaktier, stiger dit udbytte med mindst 5% hvert eneste år og måske op til 15% over en årrække, hvis du vælger de helt rigtige aktier.

Du kan altså være ligeglad med diverse lønforhandlinger, som man kan læse om.

Din lønforhøjelse sker automatisk fordi virksomhederne hæver deres udbytte år for år i takt med at deres indtjening stiger.

7. De bedste udbytteaktier slår markedet

Når du køber enkeltaktier skal du slå markedet. Det gælder også når du anvender en udbytteaktie strategi.

Der er forskning der peger på at udbytteaktier slår markedet.

En stor del af den forklaring er nok fordi de bedste udbytteaktier er gode virksomheder med wide-moats og et højt afkast på deres kapital (ROIC).

Det, sammen med en god ledelse der er tvunget til at handle disciplineret fordi den skal beskytte udbyttet, har vi opskriften på en aktie der slår markedet.

Det er virksomheder som Automatic Data Processing (ADP) og S&P Global (SPGI).

Det betyder, at du kan få udbytte samtidig med en stor stigning i kursprisen over tid.

Og ikke nok med det. Fordi det er så gode virksomheder, hæver de også deres udbytte mere end udbytteaktier som ikke har slået markedet.

De tjener simpelthen mere og det videresendes til deres ejere.

8. Udbytteaktier falder mindre i værdi

Udbytteaktier falder typisk mindre ved uro på aktiemarkedet. Det er godt for det giver ekstra to i maven. På den anden side kan det ses som en ulempe for vi får sjældent de rigtige gode tilbud på de bedste udbytteaktier.

9. Udbytte er grunden til at vi investerer i aktier!

Vi har kun et formål, når vi investerer. Det er at vores penge skal vokse over tid.

Men på et eller andet tidspunkt skal vi have adgang til de penge.

Derfor er en akties formål at give dig penge i fremtiden.

Det kan enten være ved kursgevinster eller ved udbyttebetaling.

Det fleste ville sige ja til en løbende jævn udbetaling hvis det kunne dække deres leveomkostninger fremfor at håbe på kursstigninger, der måske ville dække leveomkostningerne i fremtiden.

Når vi investerer i udbytteaktier, gør vi altså det logiske, og sørger for at få en pengestrøm fra vores investeringer. Vi prioriterer en jævn pengestrøm fremfor en stor sum penge, hvis vi solgte vores aktier med kursgevinst.

10. Udbytteaktier giver et forudsigeligt afkast år efter år

Når man vælger en god udbytteaktie betyder det at virksomheden har en konkurrencefordel (moat) og at den kan skabe en god og voksende indtjening mange år i fremtiden.

Det gør at at den kan betale udbytte og kan hæve sit udbytte i mange år i fremtiden. Det er et afkast som man kan regne med. Dette står i modsæstning til aktier som ikke betale udbytte og hvis afkast afhænger af den pris som andre vil betale for den den (kursen). Vi kan være temmelig sikre på at Coca-Cola’s udbytte er stabilt og endda højere om 5 år. Det samme kan vi ikke sige om Tesla aktiekurs da den svinger utroligt meget. Coca-Cola’s udbytte har kun bevæget sig op ad de seneste 25 år.

Hvordan udvælger jeg en god udbytteaktie?

De bedste udbytteraktier har samme opskrift som hvis du skulle finde ikke-udbytte aktier med den lille krølle at du gerne ser at de har udbetalt udbytte, og hævet det i en lang periode på 5-10 år. Jeg anvender selv 10 år. Grunden til det er at vi ønsker at være sikre på at udbyttet ikke bliver skåret væk af ledelsen ved synet af de mindste problemer.

Som hovedregel ønske vi virksomheder med en god forretning, som har en moat, som forrenter deres penge godt og som formår at øge deres indtjening over tid.

Det vil sige at når du udvælger udbytteaktier er det ikke nok blot at se på udbyttet for så er der stor chance bliver dit afkast bliver amputereret.

Vi skal huske på at afkast kommer to steder fra:

1. Afkast kommer fra direkte udbytte
2. Afkast kommer fra kursgevinster

Tilsammen hedder det total return.

Det kan være tilfredsstillende at se et udbytte rulle ind på sin konto, men man skal ikke ofre total return for udbytte. Det er i mine øjne dumt at købe en udbytteaktie der giver 4% i udbytte og total return på 6% over 10 år, når du kan finde andre virksomheder der giver total return på over 10%. Højt udbytte kan måske retfærdiggøres, når du går på pension men selv da er det diskutabelt.

Skal jeg gå efter total return istedet for kun direkte udbytte?

Du skal absolut se på total return når du udvælger udbytteaktier. Det er der to grunde til.

1. Du skal se på total return ved udbytteaktier fordi du kan risikere at købe en aktie med et højt direkte udbytte men som taber markedsværdi. En aktie taber typisk markedsværdi hvis virksomheden står til at tjene færre penge i fremtiden. Det kan være et faresignal særligt ved udbytteaktier da det direkte udbytte skal dækkes af fremtidig indtjening. Eksempler på hvor dette er sket er:
   • 3M company (MMM) kurs var 2018 $212. Den er idag ca. 100. MMM har altså tabt 50% af sin markedsværdi på fem år. MMM betaler og hæver dets udbytte dog. På grund af MMMs faldende kurs er udbytteprocenten steget meget og den kan derfor se “interessant” ud, men det er nok kun en illusion.
   • Walgreens Boots Alliance (WBA) er i samme sitution som MMM. WBA har også tabt over 50% i kurs de seneste 5 år og udbetaler derfor et højt udbytte.
2. Den anden grund til at du skal se på total return hænger sammen med det ovenstående. En stigende kurs og udbytte er nemlig en indikation på at det er en god virksomhed, som vi har med at gøre. Det dukker op andre steder f.eks. ved en høj ROIC og en god omsætningsvækst.

Udbytteaktier er ikke fredet fra at se på hvordan deres aktiekurs klarer sig. Det giver som sagt ikke nogen mening, at eje en aktie som giver 6% i udbytte, men hvis kurs står stille mens det generelle marked stiger med 10%.

Det er muligt at få både et godt direkte udbytte og en kursgevinster.

Hvad skal jeg specifikt se på ved udbytteaktier?

For at udvælge gode udbytteaktier, så skal du se på følgende:

• Virksomheden skal have en høj ROIC. Det står for Return on Invested Capital og er et af de vigtigste nøgletal når du udvælger enkeltaktier. ROIC beskriver hvor god virksomheden er til at lave et afkast på de penge som er investeret i virksomheden. Det er lidt som at sammenligne dit eget afkast du får på afkast. En virksomhed med en ROIC på 15% formår at tjene 15 kroner for hver 100 kroner der er investeret i den. En høj ROIC vidner om en god forretning og nok også en moat - hvilket er præcis hvad du ønsker en god udbytteaktier skal have.
• Virksomheden skal give et udbytte på mellem 2 - 4%. Det kommer naturligvis an på hvilke udbytteaktier du går efter. Almindeligvis opgiver vækst af udbyttet hvis du vælger en aktie med højt udbytte. Udbyttevækst (dividend growth) giver et bedre afkast langsigtet end højt udbytte i starten. Hvis du kigger på aktier med højere udbytte er der ualmindelig stor risiko for at:
  • Udbyttet bliver skåret væk
  • Du amputerer dit total return fordi udbyttet ikke vil vokse ret meget - fordi virksomheden ikke vokser dets indtjening.
• Virksomheden skal have et payout ratio på højst 75%. Payout ratio fortæller os hvor stor en andel af virksomhedens indtjening går til udbetaling af udbytte. Hvis payout ratio er for højt er der chance for at udbyttet bliver sløjfet.
• Udbyttevæksten (dividend growth) skal være på 7-10% de seneste 10 år. En virksomhed med en høj dividend growth er endnu et tegn på en kvalitetsvirksomhed da den skal øge dens indtjening for at hæve udbyttet.
• Virksomheden skal kunne øge sit salg år for år med mindst 3% og gerne meget mere - 5-10%.
• Virksomheden burde have outperformet S&P500 de seneste 10 år. Her kan du f.eks. bruge portfoliovisualizer til at lave et hurtigt opslag. Grunden til at kigge på afkast historikken er ikke fordi vi tror historien gentager sig selv men for at bekræfte at vi ser på en virksomhed som har en moat og som kan tjene penge. Det skal kun bruges som endnu et måleværktøj og en indgang til videre analyse. Endvidere er der foretaget analyser der viser at dårlige virksomheder typisk forbliver dårligere mens gode virksomheder forbliver gode.
• Virksomheden skal handle med en margin of safety på mindst 25%. Du kan bruge en simpel DCF model fra f.eks. Gurufocus. Du kan også se på relative værdier såsom P/E og P/S og belåningsgrad som er relevante for virksomhedens industri. Jeg anvender selv meget FCF-yield nøgletal, som udregnes ved at tage free cashflow per aktie og dividere med kursen. FCF-yield skal mindst være på højde med renten på 10-årige statsobligationer i USA.

Det meste af din analyse skal fokusere på kvaliteten af virksomheden og ikke prisen af aktien.

Hvis du vælger en god virksomhed, så spiller prisen en mindre rolle for dit afkast over lang tid, så længe du ikke overbetaler. Her er simple nøgletal som dividend yield og fcf-yield gode at bruge som pejlemærker.

Over the long term, it’s hard for a stock to earn a much better return than the business which underlies it earns. If the business earns 6% on capital over 40 years and you hold it for that 40 years, you’re not going to make much different than a 6% return — even if you originally buy it at a huge discount. Conversely, if a business earns 18% on capital over 20 or 30 years, even if you pay an expensive-looking price, you’ll end up with one hell of a result.

-Charlie Munger

Hvilke aktier skal jeg undgå som udbytteaktier?

Der en række aktier og sektorer som du helt bør undgå når du investerer i enkeltaktier og dermed i udbytteaktier.

Jeg har sammenfattet de værste i denne artikel..

Hertil vil jeg tilføje alle banker. Banker er almindeligvis gode udbytteaktier da de sjældent kan bruge de penge de tjener til noget fornuftigt.

Derfor er de gode cash-cows. De seneste år har vi dog set hvor galt det kan gå for banker.

Derudover er bankernes indtjening faldet, bl.a. på grund af øget lovgivning. Det gør dem til yderligere dårlige investeringer.

Derfor mener jeg ikke at banker skal indgå i en udbytteportefølje eller sådan set nogens portefølje. Og her skal særlig nævnes Danske Bank som skal undgås for enhver pris. Der er en virkelig dårlig drevet virksomhed, som man næsten ikke kan undgå at brænde sig på langsigtet.

Hvad er nogle gode eksempler på gode udbytteaktier?

Her er 3 gode udbytteaktier, som du kan sætte på din watchlist. Du skal naturligvis selv kigge på virksomhederne og vurdere hvornår prisen er god.

1. Automatic Data Processing Inc. (ADP)

Automatic Data Processing (ADP) er en amerikansk virksomhed, der tilbyder en bred vifte af outsourcing-tjenester inden for lønadministration, HR-løsninger og skatteadministration. Virksomheden blev grundlagt i 1949 og har hovedkvarter i Roseland, New Jersey.

ADP’s produkter inkluderer:

Lønadministration: ADP tilbyder en fuldt integreret løsning, der håndterer alt fra indberetning af timer til beregning af lønninger og udstedelse af betalinger.

HR-løsninger: ADP’s HR-løsninger omfatter alt fra ansættelse og onboarding til træning og udvikling af medarbejdere samt personaleadministration og ydelser.

Skatteadministration: ADP hjælper virksomheder med at administrere skattebetaling og overholdelse af skattelovgivning samt håndtering af W-2’er og 1099’er.

ADP’s kunder spænder fra små virksomheder til store multinationale organisationer, og virksomheden betjener en bred vifte af brancher, herunder sundhedsvæsen, detailhandel, produktion og finans.

Dens nærmeste konkurrent er Paychex (PAYX) som desuden også er en fortræffelig virksomhed!

2. Texas Instruments (TXN)

Texas Instruments er en amerikansk teknologivirksomhed, der er specialiseret i halvledere og indlejrede systemer. Virksomheden blev grundlagt i 1930’erne og har siden udviklet en lang række produkter inden for elektronik og computerhardware.

Nogle af Texas Instruments' mest kendte produkter inkluderer mikrocontrollere, digitale signalprocessorer (DSP’er), analoge kredsløb og trådløse chips. Disse produkter bruges ofte i elektronikprodukter som smartphones, bærbare computere, medicinsk udstyr og industriel automatisering.

I elektronikbranchen konkurrerer Texas Instruments med andre store teknologivirksomheder som Intel, Qualcomm og Broadcom. Inden for halvledere og mikrocontrollere er nogle af de største konkurrenter ARM, Microchip Technology og NXP Semiconductors.

3. Home Depot (HD)

Home Depot er en amerikansk detailhandelsvirksomhed, der primært beskæftiger sig med salg af byggematerialer, værktøjer og relaterede produkter. Virksomheden blev grundlagt i 1978 og har hovedkontor i Atlanta, Georgia.

Home Depot har mere end 2.200 butikker i USA, Canada og Mexico, og tilbyder en bred vifte af produkter til både professionelle entreprenører og gør-det-selv-kunder. Dette inkluderer alt fra træ og mursten til belysning og VVS-udstyr.

Home Depots primære konkurrenter er Lowe’s, Menards og Ace Hardware, der også er store detailhandelskæder i byggematerialer og relaterede produkter.

Hvor kommer udbyttet fra som virksomhederne udbetaler?

Det udbytte du får i form af dividende stammer fra virksomhedens overskud. Det er penge som virksomheden har tjent, som den udbetaler.

Helt specifikt kommer udbetalingen fra virksomhedens free cashflow.

Free cashflow er det, som er tilbage efter alle udgifter, er betalt.

Hvordan beregner man udbyttet for en virksomhed?

Udbytteaktier betaler en bestemt pose penge per aktie hvert år.

Coca-Cola udbetalte $1,84 per aktie i 2022. Altså ca. 12 kroner per aktie.

Prisen på en Coca-Cola aktie var ca. $61. Når vi har udbyttet og aktieprisen kan vi udregne udbytteprocenten (dividend yield).

Vi kan udregne udbytteprocenten ved at dividere det årlige udbytte med kursen på en aktie og gange med 100.

Udbytteprocenten for Coca-Cola var 2022:

$1,84 (udbyttet) / $61 (kursen) x 100 = 3,01%.

Det betyder, at du får 3 kroner i udbytte for hver 100 kroner du har investeret i Coca-Cola i 2022.

Du kan altid finde ud af hvad en virksomhed betaler i udbytte på virksomhedens hjemmeside under Investor Relations eller på diverse aktiesider som Yahoo..

Hvorfor udbetaler virksomheder udbytte?

Der kan være mange grunde til at en virksomhed betaler udbytte.

En virksomheds formål er, på et eller andet tidspunkt, at give dens ejere kontanter i hånden. Det er udbytte et godt eksempel på.

Den største grund til at virksomheder betaler udbytte er dog at virksomheden ikke kan geninvestere dens overskydende profit i sig selv.

Den tjener simpelthen for mange penge til at den kan bruge!

Apple tjener mange penge hvert eneste år. Apple kan have svært ved at geninvestere hele sin profit i sig selv, hvis den skulle. Derfor udbetaler Apple et udbytte.

Vi ser nogle gange virksomheder betale et stort engangsbeløb til deres ejere.

Det bliver kaldt en special dividend. Det dækker over et ekstraordinært udbytte som man ikke skal forvente i fremtiden. En speciel dividend er typisk et tegn på at virksomheden simpelthen har flere penge på kistebunden end den kan bruge.

Der er andre måder en virksomhed kan bruge sin profit på end at udbetale udbytte.

En virksomhed kan bruge sin profit (free cashflow) på 5 måder:

1. Den kan udbetale et udbytte til dens ejere.
2. Den kan købe aktier tilbage (aktie tilbagekøb).
3. Den kan afbetale gæld.
4. Den kan opkøbe andre virksomheder
5. Den kan ophobe kontanter på sit balance sheet til brug til senere.

En anden grund til at en virksomhed betaler udbytte er fordi det er en REIT eller en BDC.

En REIT (Real Estate Investment Trust) er et ejendomsselskab som ifølge lovgivningen skal udbetale 90% deres indtjening til deres ejere.

En BDC (Business Development Company) er en type private equity selskab som også skal betale 90% af deres indtjening til deres ejere.

Hvordan kan virksomheder hæve udbyttet år for år?

Virksomheder kan blive ved med at hæve deres udbytte fordi virksomhedens indtjening stiger år efter år.

Det kommer dig til gode som ejer, da virksomheden kan sende det stigende overskud tilbage til ejerne.

Tænk på Apple, som hæver prisen på en iPhone hver eneste gang der kommer en ny version. Det gør at Apple’s overskud hvert eneste år forøges. Derudover finder Apple hele tiden på nye produkter og services som også øger deres indtjening.

En stor del af prisstigningen er typisk på grund af den generelle inflation og ikke nødvendigvis en decideret prisforhøjelse. Resultatet er dog en forhøjelse af overskuddet som sendes videre i form af højere udbytte.

Det er derfor det er vigtigt at vælge de rigtige udbytteaktier. Vi ønsker os virksomheder som rent faktisk er i stand til at hæve prisen på deres produkter og udvikle nye produkter år efter år.

Nedenfor kan du se hvordan 3M’s udbytte følger indtjeningen år for år. Det er det som vi ønsker at se.

En virksomhed som ikke kan øge sin indtjening år efter år er en dårlig udbytteaktie, for udbyttet vil i sidste ende bliver skåret væk.

Hvorfor stiger udbyttet når en aktie falder i kurs?

Udbytteprocenten (yield) stiger for en aktie når kursprisen falder.

Udbytteprocenten (yield) falder for en aktie når kursprisen stiger.

Det gør den fordi udbytteprocenten udtrykker et forhold mellem udbytte i kroner og prisen på en aktie.

Eksempel: En aktie som koster 100 kroner, giver et udbytte på 3 kroner årligt.

Udbytteprocenten (dividend yield) er derfor: 3 kroner / 100 kroner = 3%.

Hvis kursen på aktien falder til 80 kroner, stiger udbytteprocenten:

3 kroner / 80 kroner = 3,75%

Udbyttet på 3 kroner forbliver konstant - det er kun aktieprisen som har ændret sig.

En høj udbytteprocent kan være et tegn på at en aktie er på tilbud, men det kan også være et tegn på en virksomhed som er i problemer, og derfor er kursen faldet. Her skal man nøje undersøge grunden til kursfaldet.

Er aktieudbytte godt eller skidt for en investor?

Der er flere måder at se på om udbytte er godt eller skidt.

Vi kan vælge at belyse problemstillingen fra en investors side og fra virksomhedens side.

Lad os se på det to problemstillinger.

Er det godt for mig at vælge udbytteaktier?

Det kan virke ironisk, at du køber aktier for dine sparepenge, men at du egentlig bare håber på at få penge igen i form af udbytter og endda med fratrukket skat.

Grunden til at vi investerer i aktier og ikke i guld eller kryptogøgl er fordi ledelsen i (nogle) virksomheder er bedre til at få vores penge til at yngle end vi selv er.

Hvis du kunne få 100 kroner til at blive til 120 kroner i løbet af et år, ville det være dumt at give dine 100 kroner til andre. Du ville nemlig kunne tjene 20% på din kapital hvilket er et godt afkast.

Det kan de færreste af os. Men det kan mange gode virksomheder.

Når vi investerer i aktier, så outsourcer vi altså forvaltningen af vores penge til ledelsen i virksomheder. Det bedste ville være hvis ledelsen kunne forrente vores penge rigtig godt år efter år efter år.

Når vi får udbytte, skal vi altså tage stilling til hvad vi skal bruge udbyttet til. Vi skal nu forvalte de penge selv.

Almindeligvis er det ikke en god idé, for de almindelige investorer er ikke særlig god til at investere (det er derfor udbytte aktier er gode!) og får ikke et så højt afkast som en god virksomhed kan lave.

Nogle virksomheder tjener dog så mange penge at de ikke kan geninvestere hele overskuddet i gode projekter. Derfor vælger nogle virksomheder at udbetale noget af overskuddet.

Der skal dog ikke være tvivl om den allerbedste situation ville være, hvis vi kunne investere vores penge hos en ledelse som kunne blive ved med at forrente vores penge med et højt afkast og aldrig udbetale udbytte.

The ideal business is one that generates very high returns on capital and can invest that capital back into the business at equally high rates. Imagine a $100 million business that earns 20% in one year, reinvests the $20 million profit and in the next year earns 20% of $120 million and so forth. But there are very very few businesses like this.

-Warren Buffett

Warren Buffett’s virksomhed Berkshire-Hathaway betaler ikke udbytte. Warren Buffett mener at han er bedre til at forvalte overskuddet end aktionærerne i Berkshire-Hathaway. Hans præstation giver ham ret og Berkshire-Hathaway har slået markedet lige siden virksomheden blev børsnoteret.

Der er andre virksomheder som Berkshire-Hathaway, som heller ikke udbetaler udbytte da ledelsen mener, at de er bedre til at forvalte overskuddet end ejerne.

I nogle tilfælde har ledelsen ret, men i mange tilfælde er ledelsen rigtig dårlig til at forvalte overskuddet som nok burde blive sendt tilbage til ejerne.

Eksempler på det er Google som før Sundar Pichai overtog havde en forfærdelig dårlig track-record med projekter som ikke lavede penge og opkøb som ikke skabte værdi.

De fleste opkøb er desuden sjældent en god idé for ejerne da virksomheden som oftest ikke formår at skaber merværdi igennem opkøbet.

For mange virksomheder kan man sige at der simpelthen er for meget slik i butikken for ledelsen at administrere. Ledelsen spiser hele slikket på en gang. Her får vi et bedre resultat ved at tage en stor del af slikket fra ledelsen, så de bedre holder hus med den resterende mængde.

Two companies with identical operating results and different approaches to allocating capital will derive two very different long-term outcomes for shareholders.

-Charlie Munger

Er det godt for virksomheden at betale udbytte?

Der er foretaget en del analyser af udbyttegivende virksomheder versus virksomheder som ikke betaler udbytte. I langt de største tilfælde har udbyttebetalende virksomheder givet et højere afkast end ikke udbyttegivende virksomheder.

Lad os opridse problemstillingen:

Når en virksomhed udbetaler udbytte, forsvinder en del af virksomhedens kontanter, som den instedet kunne have brugt på tiltag som ville få virksomheden til at vokse.

Det kunne være:

• Udvikle et nyt produkt.
• Gå ind på et nyt marked.
• Opkøbe andre virksomheder.
• Investere i andre virksomheder.

Problemet med alle aktiviteterne er at fremtiden er usikker, så det er ikke garanteret at en aktivitet vil give et godt resultat. Derudover er opkøb af virksomheder som oftest en underskudforretning for den opkøbende virksomhed, til trods løfter om synergieffekter, besparelser etc.

Derudover er ledelsen i mange virksomheder skrækkelig dårlige til at forvalte penge. Mange CEO’er kommer fra salg, produktion eller markedsføring. Mange CEO’er har ikke den regnskabsmæssig ballast eller interesse for tal. De er derimod dygtig politiske, karismatiske, overbevisende og har evne til at forfatte den gode fortælling.

Det er uheldigt for det er ledelsens vigtigste opgave at korrekt prioritere virksomhedens ressourcer, så det skaber mest værdi.

I en nylig undersøgelse af ledere viste at 80% af de adspurgte CEO’er ikke vidste hvad ROIC/ROCE dækkede over, selvom det nok er det vigtigste nøgletal for de fleste virksomheder.

Dette gør at penge som ligger i virksomheders skatkammer bliver brugt på tabsgivende projekter og opkøb som virker følelsesmæssig attraktive, men som måske ikke giver regnskabsmæssig god mening.

Derudover skal tilføjes at mange toplederstillinger bliver aflønnet på basis af hvor mange ansatte de er ansvarlige for. Det gør opkøb af andre virksomheder attraktivt så ledelsen både kan puste sig op og bliver belønnet på samme tid uden at skele til værdien af opkøbet.

Der er dog eksempler på det modsatte.

Berkshire-Hathaway med Warren Buffett i spidsen har gjort det til sin kerneforretning at forvalte virksomhedens penge.

Berkshire-Hathaway betaler ikke noget udbytte. I stedet køber vælger Warren Buffett fortræffelige virksomheder at investere i eller overtage 100%.

Et andet eksempel er Canadiske Constellation Software Inc., som også er fortræffelige forvaltere af de penge som virksomheden tjener.

Constellation Software Inc. er serieopkøber af virksomheder og har en række strenge krav til afkast af deres opkøb.

Alt efter hvor god ledelsen og virksomheden er, kan det altså være en god idé for virksomheden at udbetale udbytte.

Det fjerner nemlig kontanter som ellers ville blive spildt. Dette nævnes også som en af årsagerne til hvorfor udbytteaktier typisk giver et højere afkast end ikke-udbytte aktier.

Skal jeg vælge månedlige udbytteaktier?

Nogle virksomheder betaler udbytte månedligt. Det burde ikke gøre en stor forskel om en virksomhed betaler udbytte månedligt eller kvartalsvist. Vi har svært ved at se på afkastet, at det gør en forskel. Den største forskel kommer fra kvaliteten af virksomheden.

Det kan dog være utroligt tilfredsstillende at se udbytte tikke ind månedligt, men det skal ikke være en afgørende grund til at vælge en aktier fremfor en anden.

En af de bedste udbytteaktier som betaler månedligt er Realty Income (O).

Hvad er de 3 typer af udbytteaktier?

Det giver god mening at dele udbytteaktier ind i 3 typer af udbytteaktier. De tre typer er indelt efter deres typiske udbytteprocent og forventet vækst af udbyttet.

Typisk ser vi, at jo højere udbytteprocent desto lavere vækst i udbyttet over tid. En høj udbytteprocent kan også være et faresignal.

1. Normal udbytteprocent (2-4%).

Disse aktier er lette at finde og der findes rigtig gode imellem som også øger deres udbytte med 7-10% om året. Kandidater er f.eks. Johnson & Johnson, Procter & Gamble, Coca-Cola, Realty Income.

2. Høj udbytteprocent (4-6%).

For at opnå 4-% skal vi kigge på andre typer af virksomheder. Det er REITs, nogle banker og forsyninsvirksomheder. Der er også mange MLPs som giver en høj udbytteprocent. Kandidater er f.eks. Realty Income, Enterprise Products Partners, U.S. Bancorp.

3. Meget høj udbytteprocent (7-12%).

Hvis du skal op på 7-12% procent skal du se virksomheder som er MLPs, REITs eller særlige finansielle virksomheder som BDCs og mReits. Kandidater er f.eks. Ares Capital, Main Street Capital Corporation, Omega Healthcare Investors.

Fra et total return perspektiv er den første type af udbytteaktier de bedste over lang tid. Det er de fordi de øger deres udbytte mest. Over lang tid er det den bedste udbyttestrategi fremfor et højt udbytte lige nu. En anden grund er at virksomheder som udbetaler et højt udbytte geninvesterer ikke så meget i deres egen virksomhed så de kan vokse som de virksomheder som betaler et lavere udbytte.

Endelig skal de siges at der findes ingen free lunch på finansmarkederne. Det betyder at en virksomhed med et højt udbytte vil sjældent give et bedre afkast end en virksomhed med et lavere udbytte. Det kan derimod give mening at købe meget høje udbyttegivende aktier hvis man skal bruge penge indenfor en kort årrække.

Fra hvilke lande skal jeg vælge udbytteaktier?

Når du køber udbytteaktier som ikke er fra Danmark, skal du være opmærksom på beskatning af udbyttet.

Det skal du være, fordi det kan være ualmindeligt bøvlet og tidskrævende at tilbagesøge skat i det land hvor aktien er noteret.

Lad os lige gennemgå tre begreber, så du er klædt ordentligt på til dette afsnit.

De tre begreber er:

1. Kildeskat.
2. Dobbeltbeskatningsaftale (DBO).
3. Refusion af skat.

1. Hvad er kildeskat?

Kildeskat dækker over den skat du betaler til det land hvor aktien hører hjemme. I USA betaler du 15% i kildeskat mens du i Tyskland betaler 26,375% i kildeskat. Kildeskatten bliver tilbageholdt af landet hvor aktien hører hjemme.

Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med kildelandet kan du få refunderet den del af skatten som du almindeligvis skulle betale i Danmark. F.eks., hvis du har købt en udbytteaktie i Tyskland på dit pensionsdepot kan du søge om refusion på 11,375%.

Det kan du fordi Danmark har en skatteaftale med Tyskland og du skal kun betale 15,3% på et pensionsdepot ifølge Dansk lovgivning.

Hvis ikke din børsmægler har en refusionsaftale med landet, hvor du har købt aktien skal du selv søge skatterefusion.

Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med et land, vil du kunne få refunderet beløbet som overstiger kildeskatten hvilket typisk er på 15%.

2. Hvad er dobbeltbeskatningsaftale?

Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale med en række lande. Det betyder for dig som investor at du ikke skal betale dobbeltskat i begge lande. På den måde bliver du altså ikke overbeskattet men ender kun med at betale den danske skatteprocent

Jurisk hedder dobbeltbeskatningsaftale, dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBOer).

I praksis betyder det, at du på en aktiekonto betaler kildeskat til USA på 15%. Herefter betaler du yderligere 12% skat i Danmark på det udbytte.

Aktieskatten er normalt 27% i Danmark men pga. dobbeltbeskatningsaftalen med USA får du altså 15% rabat fordi du allerede har betalt dette til USA.

Når du modtager et udbytte fra en dansk virksomhed, betaler du automatisk udbytteskat på 27% for den del af udbyttet som ikke overstiger 61.000 kr. og 42% for den del af udbyttet som overstiger 61.000 kr.

På en aktiesparekonto betaler du udbytteskat i januar, når resten af din aktiesparekonto bliver opgjort. Læs mere i artiklen om aktiesparekontoen.

Det er ikke alle lande som kun opkræver 15% i udbytteskat, selvom dette er det typiske. En del lande har højere skattesats for udbytter. For eksempel har Tyskland en udbytteskat på 26,375% mens Finlands er 35%.

Man er som dansk aktionær berettiget til fradraget på 15%, men beløbet svarende til de resterende 11,375% tilbageholder det tyske skattevæsen.

Heldigvis har Danmark en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med Tyskland, hvilket betyder, at du kan få refunderet den tilbageholdte udbytteskat.

3. Hvad er refusion af udbytteskat?

Refusion af udbytteskat er den proces, hvor du får tilbagebetalt den skat, der er blevet betalt på udbytte fra aktier. Dette kan ske, når skatten på udbyttet er blevet indeholdt eller tilbageholdt af udbetaleren, før udbyttet blev udbetalt til modtageren.

Dette er kildeskatten jeg nævnte ovenfor.

Når du modtager udbytte, og der er blevet tilbageholdt udbytteskat, kan du have ret til at søge om refusion af denne skat, hvis du opfylder visse betingelser. Betingelserne kan variere afhængigt af landets skatteregler og dobbeltbeskatningsaftaler, hvis der er nogen.

Typisk skal du indgive en ansøgning om refusion af udbytteskat til de relevante skattemyndigheder og fremlægge dokumentation for udbytteindtægterne, den betalte skat og eventuelle relevante fradrag eller kreditter.

Skattemyndighederne vil derefter vurdere ansøgningen og afgøre, om der er ret til refusion af udbytteskat i henhold til gældende regler og bestemmelser. Hvis ansøgningen godkendes, vil den betalte udbytteskat blive refunderet til den berettigede person eller virksomhed.

Rent praktisk betyder det, at hvis du selv søger om refusion af udbytteskat skal du fylde et dokument hver gang du modtager udbytte og selv sende det til kildelandets skattevæsen.

Er manuel refusion af udbytteskat bøvlet og prisen værd?

Hvis det lyder bøvlet med manuel refusion af udbytteskat så er det fordi det er bøvlet, og det kan tage mange måneder før du modtager den resterende difference. Det kan du se som en stor opportunity cost for du får ikke renter af dit udestående udbytte.

I over 20 år hvor jeg har investeret har jeg kun enkelte gange stødt på udbytteaktier som var så gode, at jeg ville bøvle med manuel refusion.

Lad os se på nogle tal for at slå pointen hjem.

Lad os antage du investerer 100.000 kroner i BMW i Tyskland på et almindeligt aktiedepot. Lad os antage at udbyttet er 5%.

BMW betaler udbytte kvartalsvist.

Her er hvad BMW udbetaler i udbytte i kvartalet:

100.000 kroner x 0.05 / 4 = 1250 kroner.

Tyskland tilbageholder kildeskat på 26,375%.

I kvartalet får du udbetalt: 1250 kroner x (1-0.26375) = 920,31 kroner

Du kan søge om refusion af forskellen mellem 26,375% og 15% = 11,375%.

Din refusion drejer sig om 11,375% x 1250 = 142,18 kroner i kvartalet.

Du skal hvert kvartal søge om refusion. I Tyskland kan du gøre det online men det kan du ikke gøre ved alle lande. Her skal du altså tillægge portoudgifter.

Som du kan se, skal du ikke have en ret høj timeløn før en sådan refusion er en total underskudsforretning for dit liv og økonomi.

Min anbefaling er at du kun investerer i udbytteaktier hvor refusionen sker automatisk.

Hvordan undgår jeg at manuelt at søge om refusion?

Du undgår at søge om refusion hvis du kun investerer i udbytteaktier hvor din børsmægler har en refusionsaftale med kildelandet.

Det er desværre ikke mange lande som hver børsmægler har refusionsaftaler med (se nedenfor).

Hvis du handler gennem din bank, skal du spørge banken har en refusionsaftale med det pågældende land - ellers sidder du på opgaven selv.

Hvilke lande har Nordnet refusionsaftaler med?

Nordnet har refusionsaftaler med følgende lande:

1. Sverige
2. Finland
3. USA
4. Canada

Fra et udbytteaktie perspektiv giver det mening at have udbytteaktier på et depot i Nordnet fremfor Saxo bank da Nordnet har flere refusionsaftaler end Saxo.

Hvilke lande har Saxo Bank refusionsaftaler med?

Saxo bank har refusionsaftaler med følgende lande:

1. USA
2. Sverige

Tilbageholder alle lande kildeskat?

Nej, nogle lande har ikke skat på udbytter for udlændinge. Dette inkluderer f.eks. Irland, UK og Luxemburg.

Skal jeg vælge udbytteaktier fra USA?

Ja, USA er den klare favorit til virkelig gode udbytteaktier. Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med USA.

Både Saxo og Nordnet har en refusionsaftale med USA som gør, at du kun betaler 15% i kildeskat.

USA har nogle af de allerbedste udbytteaktier i verden.

Skal jeg vælge udbytteaktier fra Danmark?

Ja, det kan du godt. Danmark har dog ikke en så god udbyttekultur som USA.

Det betyder at det er svært at finde virksomheder hvis ledelse beskytter udbyttet hvis der kommer kriser.

Fra et skattemæssigt perspektiv tilbageholdes der 27% skat af udbytter på et aktiedepot.

Skal jeg vælge udbytteaktier fra Tyskland?

Nej, som udgangspunkt skal du fravælge udbytteaktier fra Tyskland.

Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med Tyskland, men du skal sandsynligvis selv søge om refusion af skat i Tyskland hver gang du modtager udbytte.

Er en fond en god udbytteaktie?

Nej, danske investeringsforeninger burde ikke bruges som udbytteaktier.

Grunden til det er at udbyttet er meget ustabilt da det varierer år til år. Som udbytteinvestor ønsker vi et forudsigeligt stigende udbytte.

Derudover findes der ingen gode danske udbyttefonde.

Er Sparindeks en god udbytteaktie?

Nej, sparindeks tilbyder ikke nogen udbyttefond. Nogle af Sparindeks' fonde udlodder udbytte men dette burde ikke indgå i en udbyttestrategi da udbyttet varierer meget år til år.

Fra hvilke lande skal jeg vælge udbytteaktier?

Alt efter hvilken børsmægler du har, burde du som udgangspunkt kun vælge udbytteaktier fra USA og Danmark og Sverige. Hvis du anvender Nordnet kan du også vælge udbytteaktier fra Finland og Canada.

Hvis du handler gennem din bank bør du undersøge hvilke lande din bank har refusionsaftaler med.

Det er et stort bøvl manuelt at søge om refusion af udbytte så derfor anbefaler jeg ikke, at du investerer i lande hvor du ikke automatisk får refusion.

Hvilken skat betaler jeg af udbytte?

Skatten du betaler af udbytte, kommer an på følgende:

1. Hvor du har dine aktier.
   • Pensionskonto.
   • Almindeligt aktiedepot.
   • Aktiesparekonto.
2. Om det er danske aktier eller udenlandske hvor der bliver trukket skat. Her skal du se på om Danmark har en skatteaftale med landet og om din børsmægler har en refusionsaftale med landet. (Se ovenfor).

Hvilken skat betaler jeg af udbytteaktier på et pensionsdepot?

Du betaler 15,3% skat af udbytte på et pensionsdepot. Du betaler skatten en gang årligt i januar når din konto bliver opgjort.

Hvilken skat betaler jeg af udbytteaktier på et almindeligt aktiedepot?

Du betaler almindelig aktieskat af udbytte på et aktiedepot.

I 2024 betaler du 27% skat af udbytte og kursgevinster op til 61.000 kr.

På udbytter og kursgevinster over 61.000 kr. betaler du 42% i skat.

Hvilken skat betaler jeg af udbytteaktier på en aktiesparekonto?

På en aktiesparekonto betaler du 17% skat af udbytte fra udbytteaktier.

Hvilke typer af udbytte findes der?

Der findes forskellige typer af udbytter. De fleste har at gøre med hvornår der udbetales udbytte.

Der er administrations omkostninger i forbindelse med udbetaling af udbytter så derfor har nogle virksomheder valgt at kun udbetale udbytte en gang om året for at spare på dette.

For en investor med godt overblik over sin privatøkonomi burde udbyttefrekvensen overhovedet ikke spille en rolle i valg af udbytteaktier.

Man kan dog ikke ignorere den psykologiske tilfredsstillelse det er at se kontanter blive indsat på sin konto.

1. Månedlige udbytter. Nogle virksomheder betaler udbytte månedlige. Det er f.eks. Realty Income (O).
2. Kvartalsvise udbytter. Dette er det mest almindelige, særligt i USA.
3. Halvårlige udbytter. Nogle virksomheder betaler udbytte halvårligt. Dette gælder særlig ETFer og europæiske virksomheder, men der er også amerikanske virksomheder som betaler halvårligt.
4. Årlige. Nogle virksomheder betaler udbytte årligt. Dette gælder særligt europæiske virksomheder. Mange danske investeringsforeninger betaler udbytte en gang årligt.

Hvad er en special dividend?

Vi ser nogle gange virksomheder betale et stort engangsbeløb til deres ejere. Det bliver kaldt en special dividend.

Det dækker over et ekstraordinært udbytte som man ikke skal forvente i fremtiden. En speciel dividend er typisk et tegn på at virksomheden simpelthen har flere penge på kistebunden end den kan bruge.

Hvilke datoer skal jeg have styr på ved udbytte aktier?

Her er de datoer, som du skal kende som udbytte investor.

1. Declaration Date.
2. Ex-Dividend Date.
3. Record Date.
4. Payment Date.

1. Hvad er Declaration Date?

Declaration Date er det ord som refererer til datoen, hvor en virksomhed offentliggør eller “deklarerer” en kommende udbyttebetaling. Det bliver også kaldt announcement date.

Når et selskab beslutter at udbetale udbytte til sine aktionærer, annoncerer det ved en “Declaration Date”, hvor det offentliggør det kommende udbyttebeløb, betalingsdatoen og andre relevante oplysninger.

Nedenfor kan se et eksempel på en declaration of dividend payment fra Coca-Cola.

2. Hvad er Ex-Dividend Date? (x-dagen)

Ex-Dividend Date, også kendt som ex-dato eller XD, er den dato, hvor en aktie handles uden ret til den kommende udbetaling af udbytte. Hvis en investor ønsker at modtage udbytte fra en aktie, skal han eller hun eje aktien før ex-datoen.

Det er den vigtigste dato for dig som udbytte investor.

Efter ex-datoen begynder aktien at handle uden retten til udbytte. Det betyder, at hvis du køber aktien på selve ex-dagen eller efter ex-dagen, vil du ikke modtage det kommende udbytte. Derimod, hvis du køber aktien inden ex-datoen, vil du have ret til at modtage udbyttet.

Du skal forestille dig ex-datoen som finalekampen i VM mellem Danmark og Frankrig. For at komme ind og se kampen skal du have købt billetter i forvejen. Dine billetter er dine aktier. Du kan købe billetterne 2 dage eller 2 måneder før kampen - det er ligegyldigt, men hvis du køber dem på selve dagen er der ikke flere tilbage.

Ex-Dividend Date er vigtig for dig, der ønsker at investere i udbytteaktier. Det er også en faktor, der kan påvirke aktiekursen, da den ofte falder med ca. det beløb, der udbetales i udbytte, på ex-datoen for at tage højde for den forventede udbyttebetaling.

Ex-dividend date bliver sat af børserne rundt omkring i verden og ikke af virksomheden selv, da børserne skal have tid til at få handlerne på plads og få styr på hvem der ejer aktierne på record date. Se nedenfor.

3. Hvad er Record Date?

Record date (registreringsdato) er den dato, hvor en virksomhed fastsætter, hvilke aktionærer der vil blive registreret som ejere af virksomhedens aktier, og dermed have ret til at modtage udbytter.

Det er vigtigt at bemærke, at der er en tidsforsinkelse mellem record date og udbyttebetalingen. Dette skyldes den tid, der er nødvendig for at registrere aktionærernes ejerskab og opdatere aktiebøgerne. Denne periode kaldes også for “ex-dagen”, som er dagen, hvor aktien handles uden ret til det kommende udbytte. Aktionærer, der køber aktier efter ex-dagen, vil ikke være berettiget til at modtage det pågældende udbytte. (Se ovenfor).

Record date er den date hvor virksomheden ser hvem dens ejere er. Det er ikke det samme som ex-div datoen da et aktiekøb skal nåes at registeres. Det hedder valør dage på dansk.

4. Hvad er Payment Date?

Payment date, også kendt som udbetalingsdato. Det er den dato, hvor udbyttet bliver udbetalt til aktionærerne. Det er den dag, hvor aktionærerne faktisk modtager pengene for det udbytte, som de er berettiget til at modtage baseret på deres aktiebesiddelser.

Det er på denne dato hvor penge går ind på din konto.

Hvis det drejer sig om en dansk udbytteaktie vil du almindeligvis se pengene på din konto på denne dag eller måske en dag senere.

Hvis det drejer sig om en udenlandsk aktie kan det tage et par dage før din børsmægler eller bank får overført udbyttebetalingen til din konto.

Nedenfor kan se du se et eksempel på det ovenstående.

Datorene kommer i denne rækkefølge:

Declaration date > ex-dividend date > record date > payment date.

Hvornår skal jeg senest købe en aktie for at få udbytte?

Du skal senest købe en aktie dagen før x-dagen. Hvis du køber aktien på selve x-dagen modtager du intet udbytte.

Hvad er x-dagen for Novo Nordisk?

Den nemmeste måde at finde x-dagen for Novo Nordisk at besøge deres hjemmeside. Her offentligør Novo alle udbyttebetalinger.

Hvilke virksomheder betaler udbytte månedligt?

Her en en liste over virksomheder som betaler udbytte månedligt.

Husk at foretage research på virksomhederne før du køber.

Hvorfor skal jeg kigge på historisk afkast, når jeg vælger aktier?

Du skal kigge på det historiske afkast, fordi det kan være en god ledetråd til at bekræfte, at du har fat i en god virksomhed.

Du kender helt sikkert advarslen om at historiske afkast ikke kan forudsige fremtidige afkast. Det er delvist rigtigt, men kun når vi ikke ved, hvad vi kigger efter.

Advarslen er delvist forkert, og her er hvorfor.

Lad os antage at du skal vælge en gruppe ud af to forskllige grupper af sportudøvere.

1. I den ene gruppe har vi top-sportsudøvede. I den gruppe finder vi de allerbedste der har vundet den ene turnering efter den anden helt fra barnsben af og de vinder ofter stævner og konkurrencer nu.
2. I den anden gruppe finder vi alle dem som jævnligt bliver slået af top-sportsudøverne. Det er dem som ligger i bunden, men som stadig kan være professionelle.

Spørgsmålet for dig er nu: Hvilken gruppe af sports-udøvere ville du forudse til at vinde flere konkurrencer i fremtiden?

Svaret er indlysende og den samme øvelse kan foretages med medarbejdere på en arbejdsplads, kunsterne, musikere og meget andet.

Det helt samme gælder for virksomheder. Nogle virksomheder er bare bedre end andre virksomheder af forskellige årsager.

Den kvalitetsforskel viser sig i sidste ende i virksomhedens indtjening. Og eftersom kursen følger indtjeningen vil gode virksomheder få et højere afkast end middelmådige virksomheder over tid.

Lad os se på to eksempler.

Eksempel 1 - Danske Bank

Her er prisen på Danske Banks aktie med 22 års mellemrum

• Den 1.dec 2000 kostede en Danske Bank aktie 133 kroner.
• Den 1 marts 2022 kostede en Danske Bank aktie 123 kroner.

Til sammenligning gik det samlede danske aktieindeks i samme periode fra kurs 445 til kurs 1667.

Nedenfor kan du se kursudviklingen for Danske Bank.

Danske Bank har klaret sig næsten så dårligt, som man overhovedet kan på aktiemarkedet. Men poiten er, at der er en grund til at Danske Bank har klaret sig. Grunden er, at banken ikke er god til at tjene penge. Hvis Danske Bank havde været god til at tjene penge ville kursen have afspejlet det.

Vi kan så spørge om, hvorfor Danske Bank er så dårlig til at tjene penge, og her kan vi se på nøgletal og kigge ind i Danske Bank historie. En kort gennemgang ville afsløre at det står skidt ud på begge fronter.

Derudover har Danske Bank i mellemtiden indimellem udbetalt udbytte, sløjfet udbyttet, og nedsat udbyttet hvilket gør Danske Bank en yderst dårlig udbytteaktie.

Eksempel 2 - Paychex

Paychex en amerikansk virksomheder der håndterer HR funktioner for andre virksomheder f.eks. udbetaling løn. Deres største direkte konkurrent er Automatic Data Processing.

• Den 1. dec 200 kostede en Paychex aktie $27,5.
• Den 1. marts 2022 kostede en Paychex aktie $120.1.

Nedenfor kan du se kursudviklingen for Paychex. Læg mærke til at grafen går op og til højre.

Paychex har klaret sig rigtig flot med et godt afkast. Men poiten er, at der er en grund til at Paychex har klaret sig så godt. Grunden er, at Paychex er rigtig god til at tjene penge og det afspejler kursen.

Vi kan så spørge om hvorfor Paychex er så gode til at tjene penge, og her kan vi se på nøgletal og kigge ind i Paychex’s historie og forretningsmodel. En kort gennemgang vil afsløre, at Paychex har en formiddabel god og bred moat hvilket ses på deres imponerende nøgletal. F.eks. er ROIC meget høj, og de tjener flere penge år efter år. Det er desuden ultra-sjældent, at der er dårlige nyheder om Paychex i nyhederne. For Danske Bank er det fuldstændig omvendt.

Paychex har slået S&P 500 med ca. 3% årligt i den periode.

I mellemtiden har Paychex udbetalt udbytte og hævet dets udbytte. Paychex en rigtig god udbytteaktie.

Hvis en virksomhed har haft gode historiske afkast de sidste 10-20 år kan det vidne om en god forretningsmodel og virksomhed som er værd at kigge på. Men husk på, det er nøgletallene og en kvalitativ analyse som man mest skal læne sig op ad når du udvælger aktier.

Hvad er den mest sikre udbytteaktie?

Den mest sikre udbytteaktie er den aktie hvis virksomhed har en overlegen forretningsmodel med en holdbar moat omkring den.

Det er det fordi alt udbytte bliver udbetalt på basis af virksomhedens indtjening. Det betyder, at hvis indtjeningen er god og sikker og endda stiger er udbyttet også beskyttet.

De mest usikre udbytteaktier er altså de virksomheder som ikke har en god forretningsmodel eller de virksomheder som ikke kan finde ud af at drive deres forretning godt nok. Eksempler på det først er A.P Møller. A.P Møller er ikke herre over deres egen prissætning og har derfor en meget ustabil indtjening. Eksempler på de sidste er typisk banker som ofte lider store tab og som konsekvens må stoppe udbytttebetalinger. Danske Bank er et godt eksempel herpå.

Hvad sker der med mit udbytte ved stock splits?

Et aktiesplit er når en aktie deler sig i flere dele. F.eks. hvis der sker et 2 til 1 aktiesplit vil du få 1 aktie tildelt for hver aktie du ejer.

Det betyder at hvis du ejede 100 aktier før split vil du efter split eje 200 aktier.

Her er det værd at huske på at vi kan anskue en aktie virksomhed som en pizza. Pizzastykkerne er aktier mens hele pizzaen er hele virksomheden.

Ved at foretage et aktieplit bliver der flere men mindre stykker af pizza, men pizzaen har samme størrelse.

For dit udbytte betyder det, at du modtager halvt så meget udbytte per aktie som før, men du har dobbelt så mange aktier. Det betyder at det totale udbytte er det samme som før splittet.

Her er hvordan det ser ud.

Aktier før split: 100. Udbytte per aktie: 1 krone. Udbytte ialt: 100 kroner.

Aktier efter split: 200 Udbytte per aktie: 0.5 krone. Udbytte ialt: 100 kroner.

Som du kan se er udbytte det samme før og efter split.

Er REITs gode udbytteaktier?

REITs er en investering i ejendom. REIT står for Realty Investment Trust og er en type virksomhedsform som ved lovgivning dikterer at 90% af indtjeninen fra virksomheden skal udbetales til ejerne.

Det gør at REITs ofte har en højere udbytteprocent (yield) end almindelige virksomheder.

Vi skal dog huske på hvad der skaber en god udbytteaktie. En god udbytteaktie er en virksomhed som formår at tjene gode penge år efter år. Det er samme kriterier som vi har, når vi skal udvælge aktier hvor vi ikke har fokus på udbytte, men den lille krølle at vi ønsker at virksomheder betaler et stabilt udbytte.

Derfor skal REITs igennem samme analyse som almindelige virksomheder. Vi skal ikke blive lokket af det høje udbytte men se på den underliggende forretning.

En af de mest kendte REITs er Realty Income (O). Realty Income ejer og forvalter kommercielle ejendomme. De genererer indkomst ved at leje disse ejendomme ud til forskellige lejere, primært inden for detailhandel og tjenesteydelser. Virksomheden er kendt for at udbetale månedlige udbytter til deres investorer.

Der er mange andre REITs. Som altid skal du kigge på om virksomheden har en moat.

Hvorfor er de fleste udbytteaktier dårlige?

De fleste udbytteaktier er dårlige fordi de fleste virksomheder er middelmådige og derfor giver et middelmådigt afkast. Det middelmådige afkast kan vi få fra en passiv indeksfond. Når vi investerer i enkeltaktier skal vi overgå markedsafkastet.

Når du køber hvad du tror er en god udbytteaktie, som egentlig bare er en middelmådig virksomhed, har du altså købt dig ind på et løfte som virksomheden ikke kan indfri. Du havade troet at aktien ville øge sit udbytte betydeligt år efter år og at kursen måske også ville stige. Det sker typisk også og særligt med dividend aristocrats og dividend kings men de allerfleste af disse er middelmådige virksomheder som vil give det samme afkast som et markedsindeks.

Eksempler på middelmådige udbytteaktier er f.eks.

• Tryg - en yndet danske udbytteaktier som har haft et dårligt total afkast i mange år.
• Danske Bank - måske Danmarks dårligste aktie de seneste 20 år.

Jeg har en regel med at hvis en udbytteaktie har en yield over 4% skal jeg kigge ekstra nøje på dens nøgletal, moat osv. En høj yield betyder nemlig at prisen er faldet - og det er der meget ofte en rigtig god grund til.

Banker ofte ud til at være gode udbytteaktier. Det var de også engang, men på grund af øget lovgivning er banker slet ikke så attraktive som de engang har været. De tjener simpelthen ikke nok penge. Dertil kommer at der opstår bankkriser forbavsende ofte, hvilket også har en negativ effekt på kurs og udbytte. Jeg har igennem de seneste år slettet alle banker fra min watchliste på basis af de to grunde.

Dyrt versus mange penge

En aktie er ikke nødvendigvis dyr fordi aktien kræver mange penge at købe.

F.eks. koster én A.P. Møller (Mærsk) aktie ca. 12.000 kroner, mens én Danske Bank aktie koster ca. 160 kroner.

Det gør at man kan tro at A.P. Møller aktien er dyrere end Danske Bank. I aktieinvestering hænger det dog ikke sammen på den måde.

Værdien af en virksomhed kan udregnes ved at gange kursen på en aktie med det antal aktier, som virksomheden har udestående. Det kaldes markedsværdien (marketcap).

Antallet af aktier en virksomhed består af er derfor afgørende for, hvor mange penge man skal give for én aktie.

Eksempel Hvis en virksomhed med en værdi af 10.000 kroner kun har udstedt én aktie vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 10.000 kroner.

Hvis den samme virksomhed udsteder 10 aktier vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 1000 kroner. 10 x 1000 = 10.000 kroner.

Man skal altså give flere penge per aktie for en virksomhed, som har udstedt færre aktier end for en virksomhed, som har udstedt flere aktier. Vel at mærke hvis værdien er den samme i de to virksomheder.

Det samme gælder for ETFer og investeringsbeviser. En ETF er ikke nødvendigvis dyr fordi dens andele koster meget.

Dens andele koster meget, fordi der ikke er så mange andele.

Et eksempel på dette er de to helt identiske S&P 500 ETFer fra iShares, bortset fra at den ene ikke udbetaler udbytte (ISIN: IE00B5BMR087) mens den anden udbetaler udbytte (ISIN: IE0031442068).

1. iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Acc), ISIN: IE00B5BMR087.
2. iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Dist), ISIN: IE0031442068.

Den første koster betydeligt flere penge at købe end den anden, men det er blot fordi at den første har færre andele udestående. De indeholder begge de eksakt samme aktier.

Flere penge er ikke det samme som at sige, at aktien er dyr. I aktieinvestering betyder en dyr aktie, at man skal give mange penge for en virksomheds indtjening. Man siger også at virksomheden har en høj P/E. P/E står for price/earnings.

Andre spørgsmål angående udbytter som er på vej til at blive besvaret

• Hvad er DRIP?
• Er Novo Nordisk en god udbytteaktie?
• Hvad er gordon growth model?
• Hvad er 3 ting jeg absolut skal have styr på ved gode udbytteaktier?
• Skal jeg gå efter højt dividend growth eller højt dividend yield? Hvad er forskellen?
• Hvordan vurderer jeg om en aktie er en god udbytteaktie?
• Hvorfor er andre udbytteaktier vigtigere end den jeg vil købe?
• Er belåning af udbytteaktier en god strategi?
• Skal jeg købe dividend aristocrats?
• Skal jeg købe dividend kings?
• Hvad er de 10 bedste udbytteaktier som nok også slår markedet?
• Hvad er de bedste danske udbytteaktier?
• Hvad er de bedste hjemmesider, podcasts og bøger til udbytteaktier?
• Hvor mange udbytteaktier er bedst at have i min portefølje?
• Hvordan holder jeg styr på mine udbytteaktier?
• Hvorfor skal jeg fokusere på en god investeringsprocess fremfor et godt afkast?
• Skal jeg købe obligationer istedet for udbytteaktier?
• Hvornår betaler min aktie udbytte?

Skal du vide mere om investering? Så se på disse artikler

Artikler der giver dig generel og typisk dyb viden om et emne indenfor investering

• Til dig som vil have de bedste værktøjer til investering, podcasts, websites, bøger - det hele!
• Til dig som skal tales fra at investere i emerging markets (nej, Kina er ikke en god idé)
• Til dig som bare vil blive en superstjerne til investering gennem selvstudier af de bedste bøger om investering
• Til dig som vil vide hvad det vigtigste er ved en aktie og hvorfor nogle bare altid taber penge på aktier.
• Til dig som vil give dine børn den allerbedste opsparing.
• Til dig som vil vinde guldmedalje i “Ved Mest Om Aktiesparekontoen”.
• Til dig der gerne vil undgå at dumme dig i investering.
• Til dig som vil holde foredrag om hvad en aktie er og samtidig vide hvad den bedste aktie nogensinde har været.

Artikler om passiv investering - den lette og anbefalede måde at investere på

• Til dig der vil investere i den bedste S&P 500 ETF og samtidig ønsker at bliver blive opgraderet på hvad S&P 500 egentlig er.
• Til dig som vil vide meget mere om hvorfor passiv indeksinvestering banker de allerfleste investeringsstjerner.
• Til dig som vil investere i den bedste bæredygtige ETF og samtidig blive en af de bedste i klassen på bæredygtig investering.
• Til dig som vil have den bedste pension.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på Nordnets Månedsopsparing.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din ratepension og samtidig blive mega-klog på ratepension.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din aldersopsparing og samtidig vide det meste om aldersopsparingen.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på aktiesparekontoen.
• Til dig som vil have den bedste ETF og samtidig gøre kål på de fleste stjerne pengeforvaltere.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF til Nordnets Månedsopsparing.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på en almindelig aktiekonto.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på din pension.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din pension (det er bedst med ETF).
• Til dig som skal have den bedste etiske ETF og samtidig vil vide om det egentlig er bedre.
• Til dig som skal tales fra at investere i skidt & kanel, uran, vine, crypto, biler med mere. Gør som dee bedste og invester i det som giver seriøst mange penge og bliv samtidig bronzemester i aktivklasser.
• Til dig som vil investere i den bedste råvare ETF og til dig som skal tales fra at investere i denne mest dårlige aktivklasse.
• Til dig der vil investere i den bedste ETF som indeholde danske aktier.
• Til dig som vil investere i den bedste teknologi ETF.
• Til dig som vil investere i den bedste emerging market ETF.
• Til dig som har 100.000 eller 1 million at investere lige nu.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på aktiesparekontoen (ETFer er bedre dog).
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening.
• Til dig som vil investere i den bedste udbytte ETF.

Artikler om aktiv investering - til dig der vil igang med at investere i enkeltaktier

• Til dig der vil blive en af de klogeste i Danmark på udbytteaktier.
• Til dig som vil være en del af en lille elite skare som finder de bedste virksomheder.
• Til dig som vil have godt greb om hvilke aktier der findes.
• Til dig som vil vide hvilke superkræfter du skal ha' for at slå markedet.
• Til dig som vil have styr på de 6 forskellige typer af virksomheder og samtidig undgå de værste fusere.
• Til dig som gør alle de forkerte ting i investering og ikke ved hvorfor.
• Til dig der vil hjælpe dine børn med at blive stjerner til investering.
• Til dig som vil slå alle andre og få et bedre afkast og samtidig lære overlegne investeringsstrategier.
• Til dig som vil skære genvej til de bedste udbytteaktier.

Artikler om privatøkonomi -

• Til dig der vil have flere penge, supercharge din økonomi og bliv bekymringsfri.