Hvad Er Den Bedste Globale ETF? [2024]

Jeg gennemgår de bedste Globale ETFer til pension, aktiesparekontoen og dit aktiedepot. Der er 6 vigtige ting, som du skal være meget opmærksom på.

Indhold

Globale ETFer bliver også kaldt verdens ETFer

Så hvad er den bedste globale ETF?

Efter at have sammenlignet og analyseret 28 globale ETFer mener jeg at:

Den bedste globale ETF for de fleste er: Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF (Acc), ISIN: LU1781541179.

Køb den på den tyske børs Xetra.

Der er andre gode globale ETFer, som du kan vælge. Men det er faktisk kun en håndfuld.

En god global ETFer skal opfylde 6 vigtige krav. Jeg gennemgår disse 6 krav, og giver dig også eksempler på andre globale ETFer.

Hvorfor skal jeg vælge Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF (Acc)?

Når du vælger en global ETF, skal du primært kigge på 4 ting:

  1. ETFen skal være beskattet som aktieindkomst og ikke som kapitalindkomst. Det er for langt de fleste det bedste at vælge en ETF, som er aktiebeskattet.
  2. Omkostningerne for at eje ETFen skal være lave. Det bliver også kaldt løbende omkostninger, årlig omkostningsprocent (ÅOP) eller administrationsgebyr. Dette skal være på under 0.5%. Det er den pris, som du betaler forvalteren hvert år.
  3. ETFen skal investere passivt og ikke aktivt. Passiv investering betyder, at ETFen følger et bredt indeks af aktier. Aktiv investering betyder, at forvalteren selv prøver at vælge de bedste aktier. Passiv investering slår aktiv forvaltning på afkast og omkostninger.
  4. ETFen skal kunne købes på aktiesparekontoen, pensionen og for frie midler.

Når de 4 ting er opfyldt, så skal du kigge på følgende to ting:

  1. ETFen skal handles meget på børsen, så forskellen mellem købsprisen og salgsprisen er lille. I investering sprog hedder det, at den har høj likviditet eller at den har en stor volumen.
  2. ETFen skal følge sit indeks uden for stor tracking error. Hvis der er for stor tracking error, så er den ikke tro mod sin investeringsstrategi.

Hvis du sørger for, at ETFen er passiv og billig, er du nået rigtig langt som en god investor!

Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF (Acc) er en rigtig god Global ETF. Den følger MSCI World Index med en meget lav tracking error og er superbillig. Den er akkumulerende, hvilket betyder, at ETFen automatisk geninvesterer de udbytter, som virksomhederne udbetaler til deres aktionærer.

En akkumulerende ETF er typisk en fordel, for så slipper du for at tage stilling til, hvad du skal stille op med udbyttet, og du slipper for at betaler kurtage for at købe flere ETF-andele.

Den bedste globale ETF til din pensionskonto, aktiesparekonto eller frie midler

Min anbefaling gælder, uanset om du køber ETFen til en pensionskonto, aktiesparekonto eller køber den for frie midler. Den bedste er (igen):

Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF (Acc), ISIN: LU1781541179.

Info: Jeg har ændret min anbefaling til en ETF der følger MSCI World indekset fremfor MSCI ACWI indekset. Du kan læse mere om hvorfor her.

Hvorfor skal jeg købe en global ETF?

Der er 3 gode grunde til, at du skal vælge en global ETF.

  1. Når du køber en global ETF, så får du et alt-i-ét produkt. Du får alt, hvad du skal bruge i én ETF. Du får eksponering mod de fleste lande i verden.
  2. En global ETF er utrolig let at have med at gøre. Du gør det meget simpelt for dig selv ved at købe en global ETF. Du behøver nemlig ikke at købe andre ETFer, så hver gang du har penge tilovers, så kan du købe flere aktier i samme ETF. Du skal ikke re-balancere en global ETF, for det sørger ETF forvalteren for.
  3. Du får tæt på det globale afkast for verdensindekset. Det globale markedsindeks har givet et afkast på 7,72% siden 1989. Dine penge bliver altså fordoblet hver 10 år, hvis vi kigger på historien. Når du køber en global ETF, kan den udgøre hele din portefølje. Du behøver ikke at købe andre ETFer, da du allerede ejer en lille bid af mange af verdens selskaber.

Hvad er en global ETF?

En global ETF er en ETF, som dækker det meste af verden. Det betyder, at ETFen køber virksomheder i de fleste af verdens lande. En global ETF er altså en ETF, som ejer en lille bid af alle verdens virksomheder.

I investering deles verden typisk op i developed markets (udviklende) og emerging markets (udviklingslande). De udviklede lande inkluderer USA, Canada, det meste af Europa, Japan, Austral-asien og andre dele af Asien.

Emerging markets inkluderer store dele af Afrika, Kina, Brasilien, Korea, store dele af Sydøstasien og det meste af Sydamerika.

Når du køber en global ETF, ser du gerne at ETFen, som minimum, investerer i alle verdens udviklede lande.

Når du investerer i en global ETF, opnår du en utrolig stor spredning af din investering. Det er det, du som ønsker.

En global ETF følger et verdensindeks, og du vil derfor få verdensmarkedsafkastet.

Hvad er et verdensindeks?

Et verdensindeks er et indeks, som følger en samling af de fleste af verdens virksomheder. Der findes adskillige indekser, som kan kalde sig for verdensindekser.

Nedenfor gennemgår jeg de mest populære verdensindekser.

Hvad er MSCI World Index?

MSCI World Index dækker store og mellemstore aktier i 23 udviklede lande. Ca. 85% af markedsværdien er dækket i hvert land.

Developed markets som MSCI World indekset følger. Kilde: MSCI

Hvad er MSCI World All World Country Index (ACWI)?

MSCI World All World Country Index er fra 2007. Indekset dækker mere end 2,900 store og mellemstore aktier fra 23 udviklede lande og 27 emerging markets.

iShares såvel som mange andre ETF-udbydere og investeringsforeninger anvender MSCI ACWI indekset.

Nedenfor kan du se, hvilke lande der hører med til indekset. Her ser du, at danske aktier også er en del af ACWI indekset.

Læg mærke til, at man kan få MSCI ACWI indekset ved at sammenlægge to indekser.

Det ene indeks er MSCI World, som dækker udviklede lande, altså developed countries.

Det andet indeks er MSCI Emerging Market Index, som dækker udviklingslande, altså emerging markets.

Du kan faktisk spare en ganske lille smule, hvis du selv laver dit eget ACWI indeks bestående af en ETF, der dækker MSCI World, og en ETF der dækker emerging markets.

Kilde: MSCI

FTSE Global All Cap Index

Dette indeks er fra 2003 og indeholder ca. 4000 aktier fra både udviklede lande og udviklingslande.

FTSE Indekser

Kilde: FTSE Russel

Vanguard anvender FTSE Russel indekser til deres ETFer og investeringsforeninger.

Hvad er MSCI?

MSCI er en virksomhed. MSCI står for Morgan Stanley Capital International. Det er en 350 milliarder stor virksomhed.

MSCI udbyder blandt andet finansielle produkter og porteføljeanalyse. De fleste investorer kender MSCI gennem de indekser, som MSCI vedligeholder og sælger via licens til investeringsforeninger og ETF-forvaltere.

Deres MSCI Emerging markets indeks, MSCI EAFE-indeks og verdensindekser (MSCI World) er blandt de mest anvendte af ETF-forvaltere. MSCIs indekser bliver også anvendt som det benchmark som mange investeringsforeninger læner sig op ad.

Du kan købe aktier i virksomheden MSCI. Du skal kigge efter dens ticker, som er MSCI. Det er desuden en ret fantastisk virksomhed.

Hvad er det historiske afkast for verdensindekset (globale aktier?

I tabellen kan du se det historiske afkast for verdensindekset. Jeg anvender data fra Vanguard Total World Stock Index Fund ETF. Det er små forskelle som adskiller den og min anbefaling.

Afkast i tabellen er opdateret den 11. august 2023 Kl. 09:21

PeriodeGlobale aktier afkast (%)
CAGR since 19897.22
CAGR 10 years8.18
CAGR 5 years5.31
CAGR 3 years4.18
Last year-18.01
Return YTD13.38
Afkast For Globale Aktier

Hjælp til læsning af afkast

CAGR står for Compound Annualized Growth Rate. På dansk betyder det vækstraten (afkastet i %) med rentes renteeffekten inkluderet. Det er det afkast, som du ville have set hvert år, hvis du fik det samme afkast i en given periode.

CAGR since (year): Dette viser afkastet siden året i parentes.

CAGR 10 years: Dette viser afkastet for de seneste 10 år. Startende med sidste års data.

CAGR 5 years: Dette viser afkastet for de seneste 5 år. Startende med sidste års data.

CAGR 3 years: Dette viser afkastet for de seneste 3 år. Startende med sidste års data.

Last year: Dette viser afkastet for sidste år.

Return YTD: Dette viser afkast år til dato. Det er det afkast, som aktivklassen har haft i det indeværende år, startende fra 1. januar.

Hvilke andre globale ETFer findes der?

Der er mange forskellige Global ETFer, så du skal holde tungen lige i munden, når du vælger den rette. De fleste Global ETFer og investeringsforeninger baserer deres indeks på MSCI ACWI indekset eller MSCI World indekset.

Forskellen på indekserne er små over lange perioder, når vi ser på afkast.

Her en oversigt over andre Global ETFer som kunne være interessante:

  • Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF, ISIN: LU1781541179. Denne superbillige ETF følger MSCI World indekset. Den inkluderer ikke emerging markets. Det er min anbefaling til en global ETF.
  • iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc), ISIN: IE00B6R52259. Denne ETF følger det brede All Country World Indeks (ACWI).
  • Lyxor MSCI World ESG Trend Leaders (DR) UCITS ETF, ISIN: LU1792117779. Denne ETF er en etisk global ETF.
  • Xtrackers MSCI World Quality UCITS ETF, ISIN: IE00BL25JL35. Denne ETF er en global smart-beta ETF.
  • Vanguard FTSE Developed World UCITS ETF (USD) Accumulating (VHVE), ISIN: IE00BK5BQV03. Denne ETF fra Vanguard bliver kapitalindkomstbeskattet fordi den ikke med på Skats positivliste.

Jeg har samlet alle vores anbefalinger i nedenstående tabel.

Tabel over anbefalede globale ETFer

Vores anbefalinger til bedste fonde og ETFer er opdateret den 1. maj 2023 Kl. 07:14

ETF NavnEksponering (indeks)Løbende gebyr %Fondskode (ISIN)AUM, Mil. kr.UdbyderDistribution
iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)MSCI All Country World Index0,20IE00B6R5225920.542,48iSharesAccumulating
Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETFMSCI World Index0,12LU178154117916.606,08LyxorAccumulating
Lyxor MSCI World ESG Trend Leaders (DR) UCITS ETFMSCI World Select ESG Rating and Trend Leaders USD Index0,20LU179211777974.258,64LyxorAccumulating
Xtrackers MSCI World Quality UCITS ETFMSCI World Sector Neutral Quality Index0,25IE00BL25JL35721,68XtrackersAccumulating
Vanguard FTSE Developed World UCITS ETF (USD) Accumulating (VHVE)FTSE Developed Index0,12IE00BK5BQV0311.160,00VanguardAccumulating
Bedste Globale ETFer

Hvad er fordelen ved en global ETF?

Fordelen ved at købe en Global ETF er at:

  • Du opnår eksponering til hele verden med ét køb!
  • Det er en meget simpelt og effektiv måde at investere på.
  • Du skal ikke bekymre dig om guld, Tesla eller hvad der er hot-or-not lige nu, for du ejer det hele!
  • Du er garanteret et fint markedsafkast over lang tid.
  • Det er en smart måde at investere på.

Hvad er ulemperne ved en global ETF?

Ulemperne ved at købe en Global ETF er at:

  • Du har ingen muligheder for at klare dig bedre end verdensmarkedet.
  • Det er ikke så sexet at sige, at du ejer et verdensindeks, som hvis du investerede i BYD eller Tesla.

Skal jeg købe andre ETFer end en global ETF?

Jeg plejer her at skrive, at du skal have god spredning i din portefølje. Jeg plejer derfor at anbefale dig at købe ETFer, der dækker aktier fra USA, Europa, og Asien.

Det råd gælder ikke, når du køber en global ETF, da den netop dækker alle verdens lande.

En global ETF dækker dog ikke small-cap aktier. Small-cap aktier har historisk givet et bedre afkast end large-cap aktier, så det kunne være en mulighed at købe en small-cap ETF.

Hvis du køber en small-cap ETF, så overvægter du small-cap aktier.

Her er en god small-cap ETF:

iShares MSCI World Small Cap UCITS ETF USD (Acc), ISIN: IE00BF4RFH31

Hvis du vil overvægte, så anbefaler jeg, at du gør det forsigtigt med 5-10 % af din samlende porteføljes værdi.

Hvis du skal bruge dine penge inden for fem år bør du ikke investere i aktier, men derimod overveje at beholde dem i kontanter eller obligationer. Obligationers pris hopper ikke så meget rundt som aktiers pris, og er derfor mere sikre, men de giver også typisk et lavere afkast.

Hvor skal jeg have mit depot til ETFer, aktier og investeringsbeviser?

Et depot er det sted, hvor du har dine investeringsbeviser, aktier, obligationer eller ETFer.

Du har typisk et depot hos din bank, hos din børsmægler eller hos dit pensionsselskab. Du kan godt have flere værdipapirsdepoter.

Du kan dog kun have en aktiesparekonto ét sted, ligesom børn kun kan have én børneopsparing.

Jeg mener Saxo eller Nordnet er de bedste steder, hvor du kan have dit aktiedepot.

Jeg mener også, at du skal starte med at investere fra aktiesparekontoen da skatten på denne er 17% versus 27% – 42% hvis du investerer for frie midler. Dette er særligt vigtigt for nogle udbytteaktier, og ETFer da udbyttet altid er lagerbeskattet.

Jeg anbefaler Saxo og Nordnet, fordi de har meget lave omkostninger i forbindelse med handel af værdipapirer. Saxo og Nordnet har intet depotgebyr. Nordnet tilbyder desuden pensionsdepoter.

Du kan godt have konto begge steder.

Det anbefales ikke, at du vælger din egen bank til investering for frie midler.

Skal jeg have et depot i min bank og bruge det til investering?

Nej, det mener jeg ikke du skal. Det er der 2 grunde til.

  1. Den ene grund er, at bankerne er meget dyre når det kommer til aktiehandel, og du betaler typisk også et depotgebyr. Det er desuden ofte mange hovsa-gebyrer da prislisten for værdipapirhandel er meget lang, og det kan være uhyggeligt svært at gennemskue, hvornår et gebyr træder i kraft. Det kan kun være med vilje, hvilket er meget kundefjendtligt.
  2. Den anden grund er, at bankerne er til for drive deres bank hvilket mange af dem gør ok men de allerfleste er meget dårlige til værdipapirhandel. En børshandler som Saxo, Nordnet eller DeGiro har kun fokus på værdipapirer, og du får dermed en bedre og typisk billigere ydelse.

Disse krav skal være opfyldt til et godt værdipapir-depot:

  • Det skal ikke koste noget at have et depot. Heller ikke hvis det indeholder udenlandske aktier.
  • Det skal ikke koste noget at lave ændringer i sit depot udover kurtage for køb og salg.
  • Almindelige corporate actions som udbetalt udbytte burde ikke koste ekstra, heller ikke for udenlandske aktier.

Hvordan beskattes min globale ETF?

Alle ETFer bliver lagerbeskattede. Det betyder, at du hvert år skal betale skat af værdiforøgelsen af dine ETFer. Du skal også betale skat af dine udbytter fra dine ETFer.

Den skat, som du betaler kommer an på, på hvilken konto du har dine ETFer. Nedenfor kan du se, hvordan du bliver beskattet, alt efter hvor du har dine ETFer.

  • Pensionsdepot (lagerbeskattet): 15,3%.
  • Aktiesparekonto (lagerbeskattet): 17%.
  • Frie midler: 27% i 2024 optil gevinst på 61.000, gevinst over 61.000 beskattes med 42%.

ETFer som ikke er på Skats positivliste beskattes som kapitalindkomst, som er højest 42%. Den præcise skatteprocent er afhængig af resten af dine personlige økonomi.

Lad os tage et eksempel og beregne skatten af en ETF, som du har på et almindeligt aktiedepot (frie midler).

Eksempel af beregning af skat

Du har investeret 100.000 kroner i begyndelsen af året. Du gør det godt og får et afkast på 60.000 kroner. Du har nu 160.000 kroner på din konto. (Tillykke!)

I slutningen af året skal du betale skat.

  • Du betaler 27% skat af de første 55.300 kroner (progressionsgrænsen). Dette bliver til 55.300 kroner x 0.27 = 14.931 kroner.
  • Du betaler 42% skat af gevinst over 55.300 kroner. Dette er 60.000 kr. – 55.300 kr = 4700 kroner x 0.42 = 1.974 kroner.

Du skal betale 16.905 kroner i skat på en gevinst af 60.000 kroner.

Tab kan modregnes i gevinster og udbytter fra udloddende aktieafdelinger, aktiebaserede ETFer, aktiebaserede akkumulerende afdelinger og børsnoterede aktier.

Hvis du ikke vælger en af de ovenstående ETFer, vil ETFen bliver beskattet som kapitalindkomst som er maksimalt 42%.

Det kan godt være, at du ønsker at blive kapitalindkomst beskattet, hvis du f.eks. har en høj negativ kapitalindkomst, eller at du har gevinster over progressionsgrænsen på 61.000.

Et alternativ til investering for frie midler er aktiesparekontoen, som bliver beskattet med 17%.

Aktiesparekontoen er den foretrukne konto at starte med at investere fra. Den eneste ulempe er at den er begrænset til 135.900 kroner indskud i 2024.

Hvis du investerer i de ETFer, som er anbefalet ovenfor med frie midler, bliver du beskattet ved aktieskatten som er 27%.

Skal jeg vælge en akkumulerende eller distribuerende fond?

Du kunne overveje, om du skulle vælge de distribuerende varianter af ETFerne i stedet for de akkumulerende.

Forskellen på akkumulerende og distribuerende ETFer er, at akkumulerende ETFer ikke udbetaler udbytte. Når en fond er akkumulerende gen-investerer fonden udbyttet.

Geninvestering betyder, at fonden køber flere aktier for udbyttet, når de modtager udbyttet. Du får altså stadig udbyttet, men ETFen geninvesterer det blot for dig med det samme. Det er normalt det mest ønskværdige, da det skaber færrest transaktioner og generelt mindst bøvl for dig, og du sikrer dig, at dine penge er investeret, så de kan skabe et godt afkast.

En distribuerende fond udbetaler udbyttet til dig, og du skal altså hvert år (og nogle gange flere gange om året) tage stilling til, hvad du skal gøre med de ekstra penge.

En distribuerende fond kunne være ønskværdigt på en pension konto, da du hvert år skal betale skat af afkastet og her kan udbyttet hjælpe med dette.

Hvad er alle de der indekser, som der tales om?

Et indeks er en samling af aktier, som alle deler fælles egenskaber. Der findes rigtig mange indekser. Det mest kendte er S&P 500 indekset. S&P 500 indekset består af 500 af de største virksomheder i USA. Hvis en fond eller ETF følger S&P 500 indekset, så køber fonden præcis de samme aktier, som indekset indeholder.

De fleste indekser er marked kapitaliserede indekser. Det betyder, at de største virksomheder fylder mest i indekset. Apple er verdens største virksomhed målt på marked kapitalisering. Apple fylder 6% i S&P 500 indekset.

Når du køber en fond, som har S&P 500 som indeks, vil din portefølje bestå af 6% Apple aktier, og JPMorgan Chase & Co, som er en af verdens største banker, fylder 1% af S&P 500 indekset.

Hvad er de mest fulgte aktieindekser?

Nogle af de mest fulgte indekser er:

  • S&P 500 indeks – Indeholder aktier fra de 500 største virksomheder i USA.
  • MSCI World index – Indeholder aktier fra 23 udviklede lande (developed markets).
  • MSCI AC World indeks – Et indeks der indeholder aktier fra de fleste lande i verden. Både udviklede lande og emerging markets.
  • MSCI Emerging Market indeks – aktier fra Nye Markeder såsom Kina, Taiwan, Brasilien, Korea og andre.
  • MSCI EAFE – Inkluderer lande fra Europa, Austral-asian, og Fjernøsten.
  • Dow Jones Industrial Average (The Dow) – 30 virksomheder i USA som menes at repræsentere amerikansk industri.
  • The NASDAQ 100 – de 100 største teknologivirksomheder i USA.
  • The Wilshire 5000 index – Et næsten komplet markedsindeks for USA. Både store og små aktier i USA.
  • The S&P 400 indeks – Mid-cap aktier i USA.
  • The S&P 600 indeks – Small-cap aktier i USA.
  • Bloomberg Barclays US Aggregate Bond indeks – Et bredt obligationsindeks for USA, som indeholder både stats- og virksomhedsobligationer.

Dyrt versus mange penge

En aktie er ikke nødvendigvis dyr fordi aktien kræver mange penge at købe.

F.eks. koster én A.P. Møller (Mærsk) aktie ca. 12.000 kroner, mens én Danske Bank aktie koster ca. 160 kroner.

Det gør at man kan tro at A.P. Møller aktien er dyrere end Danske Bank. I aktieinvestering hænger det dog ikke sammen på den måde.

Værdien af en virksomhed kan udregnes ved at gange kursen på en aktie med det antal aktier, som virksomheden har udestående. Det kaldes markedsværdien (marketcap).

Antallet af aktier en virksomhed består af er derfor afgørende for, hvor mange penge man skal give for én aktie.

Eksempel Hvis en virksomhed med en værdi af 10.000 kroner kun har udstedt én aktie vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 10.000 kroner.

Hvis den samme virksomhed udsteder 10 aktier vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 1000 kroner. 10 x 1000 = 10.000 kroner.

Man skal altså give flere penge per aktie for en virksomhed, som har udstedt færre aktier end for en virksomhed, som har udstedt flere aktier. Vel at mærke hvis værdien er den samme i de to virksomheder.

Det samme gælder for ETFer og investeringsbeviser. En ETF er ikke nødvendigvis dyr fordi dens andele koster meget.

Dens andele koster meget, fordi der ikke er så mange andele.

Et eksempel på dette er de to helt identiske S&P 500 ETFer fra iShares, bortset fra at den ene ikke udbetaler udbytte (ISIN: IE00B5BMR087) mens den anden udbetaler udbytte (ISIN: IE0031442068).

  1. iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Acc), ISIN: IE00B5BMR087.
  2. iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Dist), ISIN: IE0031442068.

Den første koster betydeligt flere penge at købe end den anden, men det er blot fordi at den første har færre andele udestående. De indeholder begge de eksakt samme aktier.

Flere penge er ikke det samme som at sige, at aktien er dyr. I aktieinvestering betyder en dyr aktie, at man skal give mange penge for en virksomheds indtjening. Man siger også at virksomheden har en høj P/E. P/E står for price/earnings.

 

Skal du vide mere om investering? Så se på disse artikler

Artikler der giver dig generel og typisk dyb viden om et emne indenfor investering

Artikler om passiv investering - den lette og anbefalede måde at investere på

Artikler om aktiv investering - til dig der vil igang med at investere i enkeltaktier

Artikler om privatøkonomi -

Relaterede spørgsmål

Hvad er en god global investeringsforening?

Den bedste globale investeringsforening er Global Indeks, klasse DKK d, ISIN: DK0010263052. Hvis du investerer for frie midler, så kan en investeringsforening være et bedre valg end en ETF.

Hvad er en valutakonto?

En valutakonto er en konto, hvor du har amerikanske dollar (USD) eller euro (EUR) stående. Det kan også være andre slags valuta, men de to er de mest almindelige. Fordelen ved en valutakonto er, at du typiske sænker vekslingsgebyret, når du går fra en valuta til en anden.