Hvad Er Den Bedste ETF Til Pension? [2024]
Ud af 231 ETFer er dette den bedste ETF til din pension.
Vi gennemgår de bedste ETFer, når du vil investere i råvarer. Der er 5 vigtige ting, som du skal være meget opmærksom på ved en råvare ETF.
Råvarer hedder commodities på engelsk.
Efter at have sammenlignet og analyseret 25 råvare ETFer mener jeg at:
Den bedste råvare ETF for de fleste er: iShares Diversified Commodity Swap UCITS ETF, ISIN: IE00BDFL4P12.
Der er kun få andre gode råvare ETFer, som er værd at købe. Jeg gennemgår disse nedenfor, og beskriver samtidig, hvad råvarer er for noget.
Vi kommer også med vores vurdering af, om du overhovedet burde købe en råvare ETF. Vurderingen er baseret på vores løbende gennemgang og analyse af 61 aktivklasser.
Når du vælger en råvare ETF, skal du primært kigge på 3 ting:
Når de 3 ting er opfyldt, så skal du kigge på følgende to ting:
Hvis du sørger for, at ETFen er passiv og billig, så er du nået rigtig langt som en god investor!
iShares Diversified Commodity Swap UCITS ETF er en rigtig god ETF til at dække råvarer. Den følger Bloomberg Commodity (Total Return Index) med lav tracking error og er en af de billigste råvare ETFer.
Min anbefaling gælder, uanset om du køber ETFen til en pensionskonto, eller køber den for frie midler. Den bedste er (igen):
iShares Diversified Commodity Swap UCITS ETF, ISIN: IE00BDFL4P12
Du kan ikke købe denne ETF eller andre råvare ETFer til din aktiesparekonto (AKS). Det er fordi, at den ikke optræder på Skats positivliste. Den optræder ikke på Skats positivliste fordi råvare ETF indeholder derivat-produkter i form futures kontrakter, commodity-swaps og optioner.
Råvarer er de byggesten, som bliver brugt i den videre behandling og produktion af produkter og tjenester.
Råvarer inkluderer energi relaterede produkter, landbrugsprodukter, industrimetaller og ædelmetaller.
En ETF som indeholder råvarer, køber et bredt udsnit af forskellige råvarer. Udsnittet er bestemt af det indeks (en samling af lignende ting), som ETFen følger. Indekset kan være GSCI, som står for Goldman Sachs Commodity Index, som er en samling af 24 forskellige råvarer delt på 5 grupper.
De allerfleste råvare ETFer køber ikke råvarer direkte, og opbevarer dem i lagerhaller. De køber derimod futures, swaps eller optioner. Futures er typisk det mest almindelige.
En future er en kontrakt, som du køber, som aftaler at du i fremtiden kan få udleveret en vis mængde råvarer til en given pris.
Det koster lidt mere at handle futures end aktier. Futures skal desuden opdateres månedligt.
Hvis du køber en guld ETF, kan du typisk vælge imellem at købe en ETF, som køber fysisk guld, og en ETF som køber et derivat, som opnår samme eksponering til guld. De bliver kaldt syntetiske ETFer.
Nedenfor kan du se hvilke råvarer, som du køber, hvis du køber en ETF, som følger det meget anvendte Goldman Sachs Commodity Index, som er en samling af 24 forskellige råvarer delt på 5 grupper.
Råvare navn | Vægt i indeks |
WTI Crude Oil | 25.31% |
Brent Crude Oil | 18.41% |
Gasoline | 4.53% |
Heating Oil | 4.27% |
Gasoil | 5.95% |
Natural Gas | 3.24% |
Aluminum | 3.69% |
Copper | 4.36% |
Lead | 0.68% |
Nickel | 0.80% |
Zinc | 1.12% |
Gold | 4.08% |
Silver | 0.42% |
Chicago Wheat | 2.85% |
Kansas Wheat | 1.25% |
Corn | 4.90% |
Soybeans | 3.11% |
Cotton | 1.26% |
Sugar | 1.52% |
Coffee | 0.65% |
Cocoa | 0.34% |
Live Cattle | 3.90% |
Feeder Cattle | 1.30% |
Lean Hogs | 2.05% |
Over 60% of the GSCI består energi-relaterede produkter. Dette er fulgt af industrielle metaller med 10.6%, ædle metaller med 4.5%, landbrugsprodukter med 15.8%, og kvæg med 7.25%
Der findes andre indekser, som du kan se her:
Derudover findes der mange egenudviklede indekser, som ETF udbydere anvender.
Jeg har udvalgt 5 råvare ETFer, som er interessante, hvis du vil eksponere dig mod råvarer.
Jeg har samlet dem i en overskuelig oversigt samt tabel nedenfor.
Her en oversigt over ETFer og investeringsforeninger, som dækker råvarer:
Jeg har samlet alle vores anbefalinger i nedenstående tabel.
Vores anbefalinger til bedste fonde og ETFer er opdateret den 1. maj 2023 Kl. 07:14
ETF Navn | Eksponering (indeks) | Løbende gebyr % | Fondskode (ISIN) | AUM, Mil. kr. | Udbyder | Distribution |
---|---|---|---|---|---|---|
iShares Gold Producers UCITS ETF USD (Acc) | S&P Commodity Producers Gold Index | 0,55 | IE00B6R52036 | 11.34 | iShares | Accumulating |
iShares Diversified Commodity Swap UCITS ETF | Bloomberg Commodity(SM) (Total Return Index) | 0,19 | IE00BDFL4P12 | 12.667 | iShares | Accumulating |
Lyxor Commodities Refinitiv/CoreCommodity CRB TR UCITS ETF - Acc | Refinitiv/CoreCommodity CRB(R) Index Total Return | 0,35 | LU1829218749 | 7.123 | Lyxor | Accumulating |
UBS ETF (IE) CMCI Composite SF UCITS ETF (USD) A-acc | UBS Bloomberg CMCI Composite Total Return | 0,34 | IE00B53H0131 | 7.55 | UBS | Accumulating |
iShares Physical Gold ETC | Gold Spotprice | 0,15 | IE00B4ND3602 | iShares | Accumulating |
Den eneste måde at tjene penge på råvarer er, hvis råvarepriserne stiger. Råvarer udbetaler ikke udbytte, og råvarer tjener ikke selv penge, som en virksomhed gør.
Når du køber råvarer, så satser du på, at råvarepriserne stiger.
Råvarepriserne stiger typisk, når økonomien buldrer derudaf. De stiger mest, når vi nærmer os den økonomiske cyklus’ højdepunkt.
Der er mange grunde til, at ville købe råvarer. Måske vil du diversificere. Måske tror du på forudsigelser af markedskommentator, der forudser at fremtiden ser lys ud for råvarepriser.
Det er meget svært at forudsige prisen på råvarer i fremtiden, men rigtig mange prøver. Det er særlig svært med råvarer, fordi vi mennesker er så kloge og opfindsomme, at hvis en råvarer bliver for dyr, så finder vi typisk et erstatningsmateriale. Eller vi finder en ny og mere effektiv måde at udvinde den råvare på.
I 1980 væddede professor Julian L. Simon (forfatter af The Ultimate Resource) og biologen Paul Ehrlich (forfatter at The Population Bomb), om hvordan prisen på 5 udvalgte råvarer ville udvikle sig de næste 10 år.
Simon sagde at priserne ville falde de næste 10 år, mens Ehrlich mente, at de ville stige på grund, at de var begrænsede resourcer.
Prisen faldt på de udvalgte råvarer over de næste 10 år og Julian Simon vandt.
Væddemålet var for mange en indikation på, at selvom vi har begrænsede resourcer på jorden i form af råvarer, er vi mennesker pokkers smarte til at udnytte de begrænsede resourcer.
Som investor i råvarer betyder det for dig, at du kommer til at satse imod menneskelig opfindsomhed, når du mener, at råvarer bliver mere værd i fremtiden.
Det er modsat af, når du investerer i virksomheder. Når du investerer i virksomheder, så satser du på den menneskelige opfindsomhed.
Jeg følger 61 aktivklasser, og har data på de aktivklasser tilbage til 1989. Nogle meget længere tilbage. Jeg har lavet alle mulige sammenligninger og beregninger på alt det data for alle de aktivklasser.
En aktivklasse er en samling af finansielle aktiver, som deler fællestræk. Det kan være danske aktier, large-cap amerikanske aktier, guld, lange obligationer, eller sundhedsaktier. Råvarer er én af de aktivklasser.
En af mine analyser har sammenlignet afkast for de 61 aktivklasser. Her ser vi på det afkast, som du har fået, hvis du købte en aktivklasse i 1989 og beholdt den indtil idag. Vi måler altså på, hvor mange penge du har tjent på en aktivklasse.
Min analyse viser, at råvarer er den aktivklasse med det dårligste afkast af alle aktivklasser!
Siden 1989 har råvarer haft et afkast på 0,95% om året. Efter inflation har råvarer-aktivklassen altså haft et negativt afkast siden 1989.
Til sammenligning har det amerikanske aktiemarked haft et afkast på 10.70% siden 1989.
Råvarer svinger desuden mere i pris end aktier. De er mere volatile. Råvarer er ca. 1.5 gang mere volatile end aktier målt både på standardafvigelse (hvor meget prisen hopper rundt) og på drawdown (hvor meget prisen er faldet i en periode).
På IMFs (International Monetary Fond) hjemmeside kan du se data for råvarepriser. Her ser afkastet for råvarer en smule bedre ud. Men der er værd at bemærke, at der er ikke medtaget omkostninger i IMF’s data. Du kan dog ikke købe IMFs priser på råvarer. Vi skal købe futures kontrakter eller betale andre for at købe dem for os for at eksponere os mod råvarer.
Mine data er baseret på S&P GSCI TR USD 1970-2006 og iShares S&P GSCI Commodity-Indexed Trust (GSG).
Jeg mener ikke at råvarer i nogen form burde købes som investering. Råvarer som aktivklasse giver et lavt afkast, svinger meget i pris og tjener ikke penge som en virksomhed gør det.
Jeg er klar over at nogle såkaldte aktieeksperter indimellem råber rigtig højt om råvarer, måske fordi de selv engang har været heldige med råvarer. De selvsamme profeter bobler dog aldrig op til overfladen fordi de har det bedste afkast. De er bare gode til at råbe højt. Råvarer en fænomenal dårlig langtidsinvestering - det er der klokkeklar data på.
Undgå råvarer som disse, som lokker mange danskere:
Nej, råvarer er ikke en god hedge mod inflation, når vi ser på data, som går tilbage til 1989. Heller ikke når vi ser længere tilbage med brug af data fra IMF og data fra S&P GSCI TR USD.
En hedge er en beskyttelse. Det er en slags forsikring. Når vi vil hedge os mod inflation, så vil vi gerne beskytte os mod inflationen, som forringer værdien af vores penge. Inflation gør, at vores penge mister ca. 2% købekraft hvert år. Vores penge bliver altså mindre værd år for år.
En god hedge imod inflation skal sørge for at stige mindst 2% om året og gerne beholde dens værdi over lang tid, så vi kan være sikre på at få vores penge igen.
Råvarer har siden 1989 steget med 0,95% om året. Råvarer har ikke beholdt deres værdi særlig godt i forhold til f.eks. aktier.
Råvarer har siden 1989 også hoppet mere rundt i pris end aktier. Deres volatilitet er højere end aktiers målt på standardafvigelse. Råvarer har også haft en højere drawdown (fald i pris fra top til bund) end aktier i perioden 1989 til 2021.
På kort sigt kan råvarer være en god hedge mod inflation, men det indbefatter, at du kan hoppe ind og ud af aktivklasser, når du kan se at den ene aktivklasse vil give et bedre afkast end en anden. Du skal altså kunne se ind i fremtiden. Det er svært at forudsige, især om fremtiden.
På lang sigt, har råvarer været en dårligere hedge mod inflation end aktier.
Ja, du kan købe virksomheder som ligger tæt i råvareudvinding værdikæden. Det er typisk producenter af råvarer f.eks. mineselskaber. Freeport-McMoRan som udvinder kobber eller Newmont Goldcorp, som udvinder guld er eksempler på dette.
Det kan også være virksomheder, som ejer jorden hvor der udvindes råvarer, virksomheder som transporterer råvarer eller virksomheder som forfiner råvarer.
I olieindustrien er der mange eksempler på denne opdeling. Der er olieudvindings-virksomheder, raffinaderier, pipeline-operatører og virksomheder som bare gør det hele. De virksomheder som gør det hele er de såkaldte integrerede olievirksomheder (supermajors) som f.eks. Exxon Mobil, Royal Dutch Shell og Chevron.
Ved at købe producenter af råvarer skifter du fokus fra kun at satse på råvareprisen til også at satse på ledelsen af en virksomhed. Det kan være en fordel, da en god ledelse kan tilføre meget værdi og mildne effekten af et dramatisk fald på råvarepriser.
Det er typisk en god idé at købe en ETF, som følger et indeks af guldproducenter, aluminiumproducenter, olieproducenter og så videre.
Hvis du vil have en god spredning i din portfølje, så skal du udover råvarer også tilføje tilføje andre aktivklasser. Det betyder, at du skal købe aktier fra USA, Europa, og Asien. Det er typisk en god idé at sprede sine aktier globalt.
En god portefølje skal laves ud fra følgende opskrift:
Her er hvordan markedsværdien ser ud for børsnoterede aktier i verden. Markedsværdien (marketcap) er prisen for en virksomhed hvis du skulle købe den hele. F.eks. er Novo Nordisk markedsværdi på 308 milliarder dollar.
Jeg nævner dette fordi det giver god mening at din portefølje i hovedtræk spejler fordelingen af markedsværdien for verdens aktier. Det er vigtigt for du opnår dermed en god spredning for dine investeringer.
Dette er særligt vigtigt, hvis du anvender en passiv investeringsstrategi. Sørg for at du er spredt godt ud. Det er din garanti for at få markedsafkastet. Og det er din garanti for at du ikke har alle dine æg i samme kurv.
Et depot er det sted, hvor du har dine investeringsbeviser, aktier, obligationer eller ETFer.
Du har typisk et depot hos din bank, hos din børsmægler eller hos dit pensionsselskab. Du kan godt have flere værdipapirsdepoter.
Du kan dog kun have en aktiesparekonto ét sted, ligesom børn kun kan have én børneopsparing.
Jeg mener Saxo eller Nordnet er de bedste steder, hvor du kan have dit aktiedepot.
Jeg mener også, at du skal starte med at investere fra aktiesparekontoen da skatten på denne er 17% versus 27% – 42% hvis du investerer for frie midler. Dette er særligt vigtigt for nogle udbytteaktier, og ETFer da udbyttet altid er lagerbeskattet.
Jeg anbefaler Saxo og Nordnet, fordi de har meget lave omkostninger i forbindelse med handel af værdipapirer. Saxo og Nordnet har intet depotgebyr. Nordnet tilbyder desuden pensionsdepoter.
Du kan godt have konto begge steder.
Det anbefales ikke, at du vælger din egen bank til investering for frie midler.
Nej, det mener jeg ikke du skal. Det er der 2 grunde til.
Disse krav skal være opfyldt til et godt værdipapir-depot:
Alle råvare ETFer bliver beskattet i din kapitalindkomst, og bliver lagerbeskattede.
Det gør de, fordi de underliggende instrumenter som råvarer ETFer anvender, er futures kontrakter, swaps eller optioner. Disser typer af finansielle instrumenter bliver beskattede som certifikater. Certifikater bliver kapitalindskomstbeskattede.
Kapitalindkomsten er typisk mellem 27% – 42% afhængig af din øvrige personlige indkomst.
Jeg anbefaler generelt ETFer til din aktiesparekonto fremfor en tilsvarende investeringsforening.
Det gør jeg, fordi alle ETFer uanset placering bliver lagerbeskattet.
Du betaler kun 17% i skat på en aktiesparekonto i modsætning til 27-42% på en aktiekonto. Dertil kommer at investeringsforeninger typisk er meget dyrere i omkostninger end ETFer. Den ekstra omkostning som investeringsfonde har, gør, at du kan tjene mange tusinder og endda hundredetusinder af kroner mere, hvis du vælger en billig ETF, som følger det samme indeks.
Aktiesparekontoen bliver lagerbeskattet. Det betyder, at du hvert år skal betale skat af din gevinst, uanset om din gevinst er realiseret eller ej. Du skal altså betale skat af værdiforøgelsen af dit depot, der er sket i det forgange år.
Det betyder, at ETFer har en klar fordel overfor investeringsforeninger på en aktiesparekonto.
Investeringsforeninger kan være en bedre idé, når du investerer fra et almindeligt aktiedepot, fordi de ofte bliver realisationsbeskattede, men fordi alt bliver lagerbeskattet på aktiesparekontoen mister investeringsforeninger dén fordel, og derfor er ETFer det bedste valg til aktiesparekontoen.
Jeg anbefaler kraftigt ETFer til dit pensionskonto af præcis samme grund, som jeg anbefaler ETFer til aktiesparekontoen.
Jeg anbefaler det krafigt fordi ETFer er 3-20 gange billigere end tilsvarende investeringsforeninger.
De mange penge, som du sparer på administrationsgebyrer ryger ned i din lomme, og du nyder gavn af rentes rente effekten, da de sparede penge kan skabe et afkast næste år og næste år og næste år og så videre og så videre.
Eftersom en pensionskonto har mange år at løbe på, bliver det til mange tusinde kroner og endda hundredetusindender kroner gennem årene, alt efter hvor mange penge du investerer.
Hvis du bruger din bank, så skal du være meget opmærksom på andre gebyrer i forbindelse med handel af ETFer. Her kan fordelen nemlig let fordufte på grund af uigennemskuelige gebyrer.
Jeg anbefaler generelt ikke at investere gennem din bank, og slet ikke ETFer, da bankernes gebyrer for handel med ETFer er en pris-jungle, som selv jeg har svært ved at skære igennem med min skarpslebne machete.
I øjeblikket anbefales det at købe ETFer til pensionen gennem Nordnet.
(Acc) betyder, at ETFen er akkumulerende. Det betyder, at det udbytte som virksomhederne normalt udbetaler til dig, automatisk blive geninvesteret i nye aktier i ETFen. Du får altså ikke noget udbytte ind på din konto, men du nyder alligevel godt af det. Medmindre at du følger en udbyttestrategi, er en akkumulerende ETF det mest ønskværdige for de fleste. Det er det fordi dit udbytte automatisk bliver geninvesteret og du nyder derfor altid godt af renters rente effekten.
(Dist) betyder, at ETFen er distribuerende. Det kan også hedde udloddende eller udbyttebetalende. Det betyder, at ETFen videresender til dig det udbytte, som virksomhederne normalt udbetaler til deres aktionærer. Pengene bliver udbetalt til din investeringskonto 1-4 gange om året. Du skal så selv beslutte, hvad du vil gøre med det.
Hvad er ISIN? ISIN-koden er det enkelte papirs navn eller addresse. Det er en forkortelse for International Securities Identification Number og består af en 12-cifret kode. Du kan bruge ISIN koden til at slå et værdipapir op. Hvis du kun har navnet på værdipapiret, kan du være ude for at vælge imellem mange forskellige ETFer. Mange ETFer handler under samme navn, men er alligevel forskellige. Det kan de være ved f.eks. at være udbyttebetalende eller akkumulerende. De kan også handles i forskellig valuta. Ved at bruge en ISIN kode, er du sikker på, at du finder det rigtige værdipapir. Du kan sammenligne det med et værdipapirs CPR-nummer eller nummerplade.
Hvad er symbolet? Symbolet er også et værdipapirs egen navn eller addresse ligesom ISIN koden. Der findes flere standarder og udbydere, som hver giver værdipapirer deres eget symbol, f.eks Reuters og Bloomberg. Derfor anbefales det at anvende ISIN fondskoden.
Hvad er børsen? Det anbefales at købe de fleste ETFer på den tyske børs Xetra (XET) i Frankfurt eller på børsen i London (LSE). De fleste europæiske ETFer handles på flere børser. Xetra er den børs i Europa, hvor der handles mest med ETFer, og derfor får du typisk en bedre pris. Xetra står for over 30% af alt handel med ETFer.
Hvad betyder hedged? Hedged betyder, at ETFen er valutaafdækket. Det er en slags forsikring. Valutaafdækning bruges til at sikre sig mod ændringer i valutaprisen på to forskellige valutaer. Hvis du køber aktier i udlandet, skal du først købe den valuta f.eks. Euro eller US dollar, som aktien kan købes i.
Hvis valutakursen ændrer sig på din egen valuta og den valuta, som du køber aktien i, så vil værdien af din investering også ændrer sig. Det kan være en positiv eller negativ udvikling. Over tid vil det nok udligne sig selv. Det kan dog være, at det ikke er ønskværdigt at have den ektra risiko, måske fordi du har en kortere tidshorisont. Hvis en ETF er valutaafdækket (hedged) vil det typisk gå over afkastet, da det netop er en forsikring og en forsikring koster lidt. Ofte drejer det sig om 1-3% om året for at købe denne forsikring. Som langsigtet investor bør du undgå valutaafdækning.
Hvad betyder UCITS? UCITS er en række fælles EU-regler for investeringsfonde og ETFer. Hvis en investeringsfond eller ETF opfylder UCITS-direktivet kan den markedsføres i alle EU-lande. UCITS betyder Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities.
Den bedste aktivklasse siden 1989 er sundhedsaktier.
Over det lange løb skal du købe aktier som. Det er f.eks. en bred diversificeret fond eller ETF.