Hvordan Slår Du Bedst Markedet? Her Er 3 Forslag

Der er mange, som handler enkeltaktier og tjener penge. Men hvis du kaster dig over at handle enkelaktier, er det ikke nok bare at tjene penge. Du skal slå markedet.

Det viser jeg dig, hvordan man gør nedenunder.

Indhold

Så hvordan slår jeg markedet?

Efter at have investeret i over 20 år og arbejdet med investering professionelt, mener jeg, at du kan slå markedet med følgende investeringsstrategier:

  1. En udbytte investeringsstrategi
  2. En value investeringsstrategi
  3. En kvalitetsvirksomheds strategi

Ingen af disse strategier er lette at udføre.

Det er dog ikke fordi de er hemmelige eller kræver intelligens.

De kræver derimod meget tid, motivation og tålmodighed

Alle strategierne kræver tid til at udfolde sig - ligesom alt i investering.

Der er masser af andre investeringsstrategier. F.eks.:

  1. Momentum investering
  2. Growth investering
  3. Teknisk analyse investering
  4. Aktiv allokering
  5. Hedging f.eks. via options og futures via arbitrage
  6. Dividend capture
  7. ESG-investering
  8. Macro investering
  9. Forex investering
  10. HFT-investering

Tilfælles for langt de fleste investeringsstrategier er, at de ikke leverer varen. De tjener penge, men de slår ikke markedet og mange af dem får dig til at tabe penge. Der er også nogle strategier, som kan slå markedet men har en lav sandsandsynlighed for det.

Investering er et spil om sandsynligheder, og vi bør investerer så der er højest sandsynlig for det største afkast.

Personligt er jeg ligeglad med hvilken investeringsstrategi man anvender. Jeg vil bare gerne anvende den strategi, som har størst mulig chance for at give det højeste afkast over tid. Med andre ord vil jeg gerne fiske der hvor fiskene er.

Jeg ser tit investeringsfundamentalister som mener at passiv investering er det absolut bedste og man er et fjols, hvis man ikke anvender det. Eller teknisk analytikere som mener at have fundet sandheden dér. Eller hvad med daytraderen som mener at kunne tjene penge hver dag. Eller goldbug’en, som mener at guld er vejen frem. Det nyeste er krypto som lokker med skyhøje afkast.

Jeg ville med glæde gerne anvende investering baseret på horoskoper, hvis der var troværdige beviser for at det kunne slå markedet.

Jeg investerer for at tjene penge og ikke for at overbevise andre. Af den grund er jeg altid meget interesseret i alle investeringsstrategier, som påstår at slå markedet.

De fleste strategier er dog spild af tid.

Der er heller ingen genveje til at slå markedet. Det tager tid, motivation og mod.

Hvorfor skal jeg slå markedet ved enkeltaktier?

Uanset hvilken investering du foretager, har du et primært mål som er størrelsen af dit afkast.

Din investering skal slå markedsafkastet. Det kan være afkastet på et indekset som MSCI World eller de lidt sværere at slå S&P 500 eller C25 indekser.

Grunden til det er, at vi investerer for at vores penge bliver mere værd i fremtiden, og jo flere penge desto bedre investering - alt andet lige.

Det er nemlig umuligt IKKE at tjene penge i investering over tid. Men det er ikke nok bare at tjene penge. Hvis du køber enkeltaktier, skal du slå markedsindekset over en lang periode, måske 10-20 år.

Hvorfor det? Fordi du med én handel har adgang til et årligt afkast på mellem 7-10% årligt over en 20-årig periode, uden at røre en finger mere.

far og søn!

Hvordan slår jeg markedet?

Der er egentlig kun to måder du kan slå markedet på.

  1. Køb virksomheder under deres indre værdi (intrinsic value).
  2. Køb virksomheder som compounder bedre end gennemsnittet.

Der er en ret stor fundamental forskel på de to måder. Det er en forskel som man jeg ser mange nybegyndere men også professionelle foretage.

Forskellen op de to er at ved at købe undervurderede virksomheder satster du på dine egne evner til at skabe alfa (afkast over gennemsnittet). Det skal du gøre igen og igen fordi du skal sælge dine aktier igen når virksomheden har nået sin indre værdi.

Det står i modsætning til at købe kvalitetsvirksomheder som compounder bedre end gennemsnittet. Her læner du dig op af en højest motiveret ledelse og dets velsmurte marketing maskine der har vist sin værd igennem mange år. Du overlader med andre ord afkastet til nogle der har bedre styr på det end dig. Det skal du bare gøre én gang for du kan beholde den overlegne virksomhed i mange år.

Begge dele er svære at gøre, men efter at havde investeret i over 20 år, mener jeg at det er lettere at identifivere og investere i kvalitet end i undervurderede virksomheder.

Hvilke aktier slår markedet?

Vi skal være utrolig nøjsomme med at udvælge virksomheder, for de skal ikke bare ligne gennemsnittet, for så får vi gennemsnittet (minus omkostninger). De skal være meget bedre end gennemsnittet eller meget billigere end gennemsnittet.

Generelt kan vi sige, at vores mål er at udvælge virksomheder, som ikke bare tjener penge, men som er bedre til det end den gennemsnitlige virksomhed.

En anden måde er at købe gennemsnitlige virksomheder, når de er på tilbud.

De helt gode afkast kommer når du køber over-gennemsnitlige virksomheder til en under-gennemsnitlig pris.

Der er nogle virksomheder som ALDRIG kommer til at slå markedet på afkast. Dem skal vi fuldstændig ignorere. Det er f.eks. flyselskaber og de fleste bilvirksomheder, de fleste mineselskaber og de fleste banker.

Hvis en virksomhed skal på nogen måde skal kunne slå markedet over lang tid skal den have en konkurrencefordel.

Det er hvad Warren Buffet kalder en moat.

Warren Buffett

The most important thing in evaluating businesses is figuring out how big the moat is around the business.

A truly great business must have an enduring moat that protects excellent Returns on Invested Capital.

In business, I look for economic castles protected by unbreachable moats. We want to throw crocodiles and sharks and everything else, gators, I guess, into the moat to keep away competitors. And that comes about through service, it comes about through quality of product, it comes about through cost, it comes about sometimes through patents, it comes about through real estate location.

-Warren Buffett

Hvad er en Moat?

En moat er en varig konkurrencefordel som en virksomhed nyder. Hvis en virksomhed har en moat kan virksomheden tjene supernormal profit i mange år. Det vil lede til en højere kurs.

Langt de fleste virksomheder har ikke nogen moats og er derfor dømt til at levere gennemsnitlige afkast.

Vi kan inddele moats i hvor graden af fordelen og typen af fordelen.

Graden eller længden af moaten kan vi inddele i følgende længder:

  1. Ingen moat
  2. Narrow moats kan vare i op til 10 år.
  3. Wide moats kan vare i op til 20 år.

Dine aktier skal have same beskyttelse omkring deres forretning som borge havde det i middelalderen. Det kaldes en moat.

Typen af moat kan inddeles i følgende typer:

  • Intangibles. Dette inkluderer brands, patenter og licenser til at drive forretning.

Eksempler: Disney, Starbux, Coca-Cola, Novo Nordisk.

  • Cost advantage. Dette inkluderer virksomheder som kan tilbyde lavere priser. Det kan skabes ud fra overlegne processer, bedre placering, størrelse eller adgang til en unikke aktiver.

Eksempler: Jernbaner, Walmart, Progressive.

  • Swithcing cost. Dette dækker over det besvær, bøvl og umulighed der er ved at skifte til en anden og billigere udbyder.

Eksempler: Banker, cloud computing udbydere, Apple, asset managers (BLK)

  • Network effect. Dækker over produktet får større værdi jo flere der anvender det.

Eksempler: Facebook, Windows, Priceline, Visa.

  • Effecient scale. Dækker over virksomheder der opererer i en niche hvor indtræden af konkurrenter ikke kan betale sig.

Eksempler: Lufthavne, pipeline operatører, Kasinoer, Orphan drugs manufactures.

Investeringsstrategier der kan slå markedet

Nedenfor beskriver jeg i korte træk de tre strategier, som jeg mener kan slå markedet.

1. Slå markedet med en udbytteaktie investeringsstrategi

Udbyttestrategien har i lang tid været set som en utrolig god investeringsstrategi. En samling aktier kaldet Dividend Aristocrats har over lange perioder slået markedet.

Denne strategi går ud på at købe udbytteaktier. Men alle udbytteaktier er dog ikke i spil. De bedste udbytteaktier er de, som har en moat og som formår at udvide deres forretningsområde hvert år.

Opskrift for en udbyttestrategi der slår markedet

  1. Du skal vide hvad du køber
  2. Virksomheder som har en høj ROIC (Return On Invested Capital).
  3. Virksomheder som har hævet udbyttet den seneste 10 år med mindst 7% i gennemsnit.
  4. Virksomheder som har en margin of safety målt på en Discounted Cashflow Model (DCF), en høj free cashflow yield, relative værdier, Gordon Growth model eller lignende.
  5. Virksomheder som har et øget salg på mindst 5% de seneste 5-10 år.
  6. Du skal favorisere høj udbyttevækst fremfor højt udbytte.
  7. Lad være med at geninvestere udbytte i samme aktie. Lad udbyttet akkumulere og brug udbyttet på de bedste prissatte muligheder.
  8. Hav altid en watch list parat til når nogen gør noget dumt.

Eksempler: AVGO, TXN, POOL, GGG, CTAS, NSC.

Vil du vide mere om udbytte investering?

Du kan læse to gode bøger om udbytteinvestering.

  1. Den ene er Marc Lichtenfeld - Get Rich with Dividends: A Proven System for Earning Double-Digit Returns
  2. Den anden er The Ultimate Dividend Playbook: Income, Insight and Independence for Today’s Investor

2. Slå markedet med value investeringsstrategi

Value investeringsstrategien er en yndet strategi blandt top investorer. Det var også Warren Buffett’s strategi indtil han gik over til Value investering 2.0 som kalder det.

En value strategi er et lidt malplaceret navn for alt investering er egentlig value investering. Vi køber aktier i den tro at de bliver mere værd i fremtiden.

Value strategien fungerer ved at købe 1 kroners værdi for 50 øre.

Det er mange typer af value strategier. Den mest almindelige er at vælge virksomheder som er undervurderede i forhold til deres indre værdi eller relativ værdi målt på nøgletal.

Den indre værdi kan beregnes ud fra en Discounted Cashflow Model (DCF).

Opskrift på en value strategi der slår markedet

  1. Du skal vide hvad du køber.
  2. Køb kun virksomheder som har chance for at overleve.
  3. Køb virksomheder med en margin of safety på mindst 50% målt på Discounted Cashflow Model, free cashflow yield eller relative værdier.
  4. Vent eventuelt til en markedskorrektion. Det gør det meget lettere. Det er som at skyde fisk i en tønde.
  5. Du skal kunne købe når alle andre sælger. Hvis du bliver glad når markedet falder hjælper, er du en klar value investering kandidat.
  6. Hav altid en watch list parat til når nogen gør noget dumt.

Vil du vide mere om value investering?

Du kan lytte til en nylig episode af Motley Fool Money hvor der tales om value investering.

Du kan læse to gode bøger om value investering.

  1. Den ene er Phil Town - Rule #1 The Simple Strategy for Successful Investing in Only 15 Minutes a Week!.
  2. Den anden er Charlie Tian - Invest Like a Guru: How to Generate Higher Returns At Reduced Risk With Value Investing.

Du kan desuden finde flere gode boganbefalinger på i min artikel Hvad Er De Bedste Bøger Om Investering?

3. Slå markedet med en kvalitets-virksomhedsstrategi

Dette er hvad Robert Hagstrom kalder value investering 2.0 i sin bog om Warren Buffett.

Det er den strategi, som Warren Buffett bruger nu. Der er desuden rigtig mange andre der anvender den.

Strategien går ud på at købe de allerbedste virksomheder målt på ROE eller ROIC og gerne på tilbud da det virkelig sætter strøm til dit afkast.

ROIC og ROE er nøgletal der viser hvor gode virksomheden er til give et afkast på de penge som der er investeret i virksomheden. Det svarer lidt til det afkast, som vi får på aktier. Jo højere ROIC og ROE desto bedre.

Opskrift på en kvalitetsinvesterings-strategi der slår markedet (Value 2.0)

  1. Du skal vide hvad du køber.
  2. Køb kun virksomheder med over-gennemsnitlig ROIC. Brug ROE for finansvirksomheder.
  3. Køb primært virksomheder som har en voksende omsætning på over 5% årligt. Der er undtagelser (Altria!).
  4. Køb kun virksomheder med en god indtjeningshistorik.
  5. Køb ikke virksomheder når de er i alltime high men forvent dog at betale mere end gennemsnittet da de er bedre kvalitet.
  6. Vær aggressiv med køb ved markedskorrektioner da alle aktier falder - også disse superstjerner.
  7. Lad være med at sælge medmindre aktierne bliver absurd dyre.
  8. Hav altid en watch list parat til når nogen gør noget dumt.

Eksempler: MSCI, ADBE, SPGI, MKTX, V, MA, MSFT, NOVO, NDAQ.

Vil du vide mere om kvalitetsinvesterings-strategien?

Du kan læse to gode bøger om kvalitetsinvestering.

  1. Pat Dorsey - The Five Rules for Successful Stock Investing - Morningstar’s Guide to Building Wealth and Winning in the Market.
  2. Terry Smith - Investing for Growth: How to make money by only buying the best companies in the world – An anthology of investment writing, 2010–20.

Du kan desuden finde flere gode boganbefalinger på i min artikel Hvad Er De Bedste Bøger Om Investering?

 

Skal du vide mere om investering? Så se på disse artikler

Artikler der giver dig generel og typisk dyb viden om et emne indenfor investering

Artikler om passiv investering - den lette og anbefalede måde at investere på

Artikler om aktiv investering - til dig der vil igang med at investere i enkeltaktier

Artikler om privatøkonomi -

Relaterede spørgsmål

Hvad er market-timing?

Market timing er en strategi hvor du følger bestemte regler for hvornår du skal investerer. Du kan bruge et 10 måneders glidende gennemsnit sammen med en S&P 500 ETF. Når prisen på ETFen er over gennemsnittet køber du, og når den er under sælger du. Strategien klarer sig en anelse dårligere end markedet, men med meget lavere drawdown.

Er teknisk analyse godt til at tjene penge med?

Nej, teknisk analyse er ikke godt til at tjene penge med. Du bruger for meget tid og får et lavere afkast end markedet. Beviset for dette ligger blandt andet i at ingen succesfulde investorer bruger teknisk analyse til at dirigere deres investeringsbeslutninger. Langt størstedelen af teknisk analyse foretages af de såkaldte “dumb money”.

Kan jeg tjene penge ved Day Trading eller Swingrading?

Jo, du kan tjene penge, men ikke mere end hvis du købte et markedsindeks og holdte det. Daytrading og swingtrading driver rov på særligt unge menneskers drøm om at tjene lette penge. Ingen undersøgelser, hverken videnskabelige eller professionelle har vist at det kan betale sig at Day Trade. Hvis det kunne betale sig, ville alle de professionelle gøre det - hvad de ikke gør.