Hvorfor Skal Jeg Investere i Indeksfonde?

I denne artikel kan du lære to teoretiske argumenter hvorfor indeksfonde er en god idé.

Indhold

Hvorfor skal jeg investere i indeksfonde?

Der er to teoretiske fundamenter der forsøger at forklare hvorfor du skal investere i indeksfonde.

De to fundamenter er:

  1. Teorien om det effektive marked (EMH – Effecient Market Hypothesis).
  2. John Bogle’s Cost Matters Hypothesis (CMH).

Det første fundament er teorien om det effektive marked (EMH).

Teorien om det effektive marked har en længere forhistorie som du blandt kan læse om i Justin Fox’s rigtige gode bog The Myth of the Rational Market: A History of Risk, Reward, and Delusion on Wall Street.

Her en kort opsummering af teorien om det effektive marked.

Kulminationen of teorien finder sted i 1970 hvor Nobelprismodtager Eugene Fama som er professor ved Chicago universitet udgiver en artikel, hvor han beskriver hvordan alle informationer om en virksomhed er inkorporeret i prisen på dens aktie.

Det betyder, at alt information om en virksomhed såsom projektioner for salg, konkurrenter, nye produkter, nye medarbejdere osv., alt sammen er kendt og taget stilling til af markedsdeltagerne.

Hvis f.eks. Tesla på et pressemøde lancerer en ny bil, går der millisekunder før prisen på Teslas aktie afspejler denne ny information.

På den måde kan vi sige at prisen på en aktie, er en regnemaskine, som har indberegnet alt hvad der er kendt om en virksomhed. Prisen er dermed det bedste bud på en pris af en virksomhed.

Det er wisdom of the crowds for at bruge James Surowieckis’ ord.

Det er herfra, at formodningen om at ingen kan slå markedet er opstået – selvom det er en sandhed med ret store modifikationer. Hvis nogen skulle slå markedet under EMH skulle man vide noget som ingen andre gør, og det er ret svært.

Læs desuden artiklen om Investerings Edges på pengejunglen.dk for at læse mere om dette.

Som investor betyder dette, at det burde være nyttesløst selv at forsøge at udvælge aktier for alle aktier burde være korrekt prissat - også i forhold til hinanden.

Empirisk ser vi dette udspille sig år efter år hvor de allerfleste aktivt forvaltede fonde ikke kan følge med de passive indeksfonde.

Hvad er SPIVA og hvorfor er det interessant?

S&P Global er en virksomhed som står bag S&P 500 indekset (og mange andre indekser). Det er desuden en fantastisk virksomhed i sig selv.

De udgiver en rapport der hedder SPIVA (S&P Indices Vs. Active). Rapporten opgør hvor mange aktivt forvaltede fonde som har slået et indeks over 3-5-15 år.

De seneste 15 år har kun 6.6% fonde i USA formået at slå det indeks som de måler sig med.

Grafikken viser hvor stor en andel af fonde i USA som har leveret et dårligere afkast end deres benchmark

Resten, altså 93.40%, har underperformet markedet. Danske Invest har i øvrigt slagtet næsten alle deres aktive fonde, fordi de simpelthen har erkendt at de ikke kan slå indekset.

For Europa ser det lignende ud.

Nedenfor kan du se hvor stor en procentsats af aktivt forvaltede fonde som handles i Euro som er blevet slået af deres indeks de seneste 10 år.

Kun 2.13% af globale aktiefonde har formået at slå deres indeks.

Grafikken viser hvor stor en andel af fonde som handles i Euro har leveret et dårligere afkast end deres benchmark

For danske fonde ser vi det samme.

Nedenfor kan se hvor stor en procentsats af aktivt-forvaltede fonde som handles i danske kroner som er blevet slået af deres indeks de seneste 10 år.

Grafikken viser hvor stor en andel af fonde som handles i danske kroner har leveret et dårligere afkast end deres benchmark

Kun 1 ud af 10 fonde har slået deres indeks over tid.

Der er alle mulige grunde til hvorfor så mange professionelle ikke slår markedet, men den største er nok EMH. Konkurrencen er simpelthen for hård, fordi alle er så pokkers dygtige og har adgang til de samme oplysninger.

Og det er netop det som er problemet. De allerfleste professionelle investorer ligner hinanden, og gør derfor det samme.

Alle har en uddannelse fra et godt universitet. Alle har en CFA. Alle har adgang til samme oplysninger om en virksomhed og alle har samme adgang til nøglepersoner i virksomhederne. Der er supersvært at få en edge i sådant et klima. Hård konkurrence gør det meget svært at slå andre. Det behøver man bare at se på sportsgrene for at se. Her er det små marginaler der gør forskellen.

Som Charles Ellis siger, det er ikke fordi de professionelle ikke er dygtige - tværtimod - de er alle for dygtige!

“They are top of their class in college and graduate school. They are the “best and the brightest” - disciplined and rational, supplied with extraordinary information by thousands of analysts who are highly motivated, hardworking and very competitive - and all are playing to win.

Charles D. Ellis, forfatter til investeringsklassikeren “Playing the Loser’s Game”.

Dette skal kobles til at porteføljeforvaltere har strukturelle og personlige ulemper, som de har svært ved at se bort fra.

  • Deres fonde og penge skal ofte være 100% investeret og de må altså ikke sidde med 50% kontanter og vente på at slå til et godt tilbud.
  • De er ofte underlagt en investeringspolitik som skal følges.
  • De har ofte mange penge under forvaltning hvilket gør det svært at komme hurtigt ind og ud af positioner uden at påvirke prisen.
  • De skal ofte sælge på det helt forkerte tidspunkt fordi investorer vil have deres penge tilbage, f.eks. under en aktie-nedsmeltning.
  • De er ofte tvunget til stor spredning (diversificering) i deres portefølje - til trods for at undersøgelser viser at det er koncentration der skaber mer-afkast.
  • Porteføljeforvaltere har en klar fordel i ikke at foretage usædvanlige ting i deres portefølje for så kan de blive fyret hvis det går galt - så hellere ligne alle andre og fejle sammen med de andre.
  • Porteføljeforvaltere er desuden underlagt de samme psykologsiek biaser som almindelige investorer. Det er f.eks. herding, loss-aversion, confirmation bias, anchoring og endowment-effect.

Hvad er D.A.K.O.L.O.S?

DAKOLOS er en forkortelse for De Andre Kan Også Læse Og Skrive. Den er opfundet af professor ved CBS, Michael Møller og beskriver enkelt samme princip som EMH.

Michael Møller beskriver hvordan alle andre mennesker er ude på det samme som du, og de desuden lige så kloge som du (selvom du måske ikke vil erkende det).

Det gør, at der er meget få huller der kan skabe supernormal profit.

Michael Møller og Niels Christian Nielsen bog Din Økonomi hvor blandt begrebet D.A.K.O.L.O.S indgår.

Kritikpunkter ved EMH

Der er dog kommet mange kritikpunkter ved EMH. Her er nogle stykker:

  1. Nogle forvaltere formår at slå markedet år efter år og årti efter årti – det burde ikke være muligt. Læs desuden The Superinvestors of Graham-and-Doddsville.
  2. Lige meget hvad prisen foretager sig på en aktie siges den at være effektiv - men er den rigtig? I marts 2020 oplevede vi at olieprisen var negativ. Det betød at du fik penge for at købe olie. Det kan godt være den pris var effektiv, men man skal have god fantasi for at retfærdiggøre en negativ pris for noget så værdifuldt.
  3. Vi så desuden også det hurtigste fald og recovery i aktiepriser i 2020 under Corona. Prisen var måske effektiv men var den rigtig?
  4. Under dot.com boblen handles nogle virksomheder med en P/E på over 1000. Mange virksomheder havde desuden ingen indtjeningen men handlede til samme pris som veletablerede virksomheder. Var det den rigtige pris?

De eksempler og mange flere stiller spørgsmål ved EMH.

Aktiemarkedet er et stort psykologisk cirkus drevet af mennesker, og vi mennesker er drevet af frygt og grådighed. Frygt og grådighed er sjældent effektivt.

Det andet fundament er John Bogle’s Cost Matters Hypothesis (CMH).

Cost Matters Hypothesis (CMH) er fremsat at John Bogle. John Bogle er den person, der nok har gjort allermest for investorer nogensinde. John Bogle har stiftet Vanguard og oprettede i 1976 verdens første egentlig indeksfond baseret på S&P 500. Med Vanguard førte han an i kampen mod høje gebyrer på fonde. Hvert eneste år er Vanguard skyld i at ca. $200 milliarder dollar ryger i investorernes lommer fremfor i forvalternes lommer.

John C. Bogle var stiftern af Vanguard. Her står han i hovedkvarteret foran et maleri af skibet H.M.S Vanguard.

John Bogle’s Cost Matters Hypothesis går ud på at afkastet for alle investorer er præcis lig med afkastet for alle aktier MINUS diverse gebyrer for at få det afkast.

Jo højere gebyrer desto lavere afkast og dermed jo lavere gebyrer desto højere afkast.

Dette er medforklarerede til ovennævnte SPIVA rapport. Det er den, fordi eftersom alle aktieforvaltere tilsammen køber alle aktier, kan vi sige at de er markedet, og derfor får de også samlet set markedsafkastet.

Men her skal vi trække gebyrer fra.

Porteføljeforvalteren skal nemlig have løn og det skal analytikeren også. Derudover er der reklamer der skal betales, husleje, omkostninger til banker og dataleverandører osv.

Det gør, at den gennemsnitlige fond vil modtage markedsafkastet minus dens omkostninger, som den videresender i form af gebyrer til investorene.

Derfor ser vi også en underperformance blandt blandt de fleste fonde. Det nødvendigvis være sådan for det er en matematisk umulighed at alle er bedre end gennemsnittet.

For John Bogle handler det altså ikke om, at du ikke kan slå markedet på grund af manglende dygtighed, men at det er prisen på forvaltningen det handler om.

Vanguard tilbyder 70 aktivt forvaltede fonde. Det er ca. 1/3 af Vanguards egne fonde som faktisk er aktiv forvaltede og mange af dem har slået markedet.

  • Vanguard’s Primecap fond har slået S&P med over 2% årligt siden 1984. Den har 0.34% ÅOP.
  • Vanguard’s Healthcare fond har slået S&P 500 med over 5% årligt siden 1984. Den har 0.38% ÅOP.

En stor del kan tilskrives lav ÅOP og lav omsætning. Og måske er de bare også en anelse dygtigere.

En typisk dansk aktiv forvaltet fond har en ÅOP på 1 - 2,5%

Handler det om billig vs. dyr fremfor for aktiv vs. passiv?

John Bogle’s teori afspejler holdninger fra andre investeringseksperter som netop mener, at diskussionen ikke skal handle om aktiv vs. passiv men nærmere lave vs. høje gebyrer.

Morningstar.com som er ekspert i investeringsforeninger fandt ud af det samme. I en undersøgelse fandt de ud af at den bedste indikator på fonds afkast vil slå er at se på dens omkostninger. Jo lavere omkostninger desto bedre afkast.

For dig som investor betyder det, at omkostninger er noget af det vigtigste, som du skal se på, når vælger din ETF eller investeringsforening.

Det er derfor jeg igen og igen starter med dette, når jeg opsummerer hvad du først skal se på når du vælger en ETF eller en investeringsforening.

Kan aktivt forvaltede fonde slå markedet?

Hvis en dyr aktivt forvaltet fond skal slå markedsafkastet, skal den gøre noget meget anderledes end resten af markedet. For hvis du gør det samme som alle andre, får du samme resultat.

Det er de allerfærreste porteføljeforvaltere som tør løbe den risiko. Så hellere bare gøre det samme som alle andre (dvs. skabsindeksere) og inkassere lønnen hver måned.

Vi så også tidligere at der er nogle strukturelle ulemper som fonde har svært ved at overkomme.

Det betyder dog ikke at ingen ikke kan slå markedet.

Jeg mener at private investorer med det rigtige mindset og strategi kan slå markedet over tid – jeg tror ikke man behøver en stor intelligens. Men det kræver altså et særligt temperament og en lyst og tilbøjelighed til at tænke over virksomheder hele tiden.

Det er ikke nok bare at besøge Facebook og få aktietips.

Læs desuden artiklen om hvordan du kan slå markedet.. Læs også om du har nogle af de nødvendige 4 edges så du kan slå markedet.

Opsummering

Teorien of det effektive marked og John Bogle Cost Matters Hypothesis tilsammen gør at indeksfonde er et rigtigt godt bud på at få det bedste afkast over lang tid.

 

Skal du vide mere om investering? Så se på disse artikler

Artikler der giver dig generel og typisk dyb viden om et emne indenfor investering

Artikler om passiv investering - den lette og anbefalede måde at investere på

Artikler om aktiv investering - til dig der vil igang med at investere i enkeltaktier

Artikler om privatøkonomi -