Hvad Er Den Bedste ETF Til Pension? [2024]
Ud af 231 ETFer er dette den bedste ETF til din pension.
Vi gennemgår de bedste ETFer, når du vil investere i danske aktier. Der er 6 vigtige ting, som du skal være meget opmærksom på.
Efter at have beskæftiget os med ETFer siden 2004 og undersøgt de få ETFer til er eksponeret mod danske aktier mener jeg at:
Den bedste ETF til danske aktier for de fleste er: XACT OMXC25 UCITS ETF, ISIN: SE0011452127.
Der er kun få andre gode ETFer, som dækker det danske marked. Derfor viser jeg dig også alternativer til ETFer der indeholder danske aktier.
Når du vælger en ETF, skal du primært kigge på 4 ting:
Når de 4 ting er opfyldt, så skal du kigge på følgende 2 ting:
Hvis du sørger for, at ETFen er passiv og billig, så er du nået rigtig langt som en god investor!
XACT OMXC25 UCITS ETF er en rigtig god ETF til danske aktier. Den følger OMX Copenhagen 25 Index GI med lav tracking error og er superbillig.
Den er akkumulerende, hvilket betyder, at ETFen automatisk geninvesterer de udbytter, som virksomhederne udbetaler til deres aktionærer.
En akkumulerende ETF er typisk en fordel, for så slipper du for at tage stilling til, hvad du skal stille op med udbyttet, og du slipper for at betaler kurtage for at købe flere ETF-andele.
Min anbefaling gælder, uanset om du køber ETFen til en pensionskonto, aktiesparekonto eller køber den for frie midler. Den bedste er (igen):
XACT OMXC25 UCITS ETF, ISIN: SE0011452127
Der er 3 gode grunde til, at du skal vælge en ETF, som dækker det danske marked.
Når du køber en ETF, der dækker danske aktier, så køber du aktier i danske virksomheder.
ETFen følger et indeks, som består af danske virksomheder. Indekset er f.eks. OMXC25, som er en samling af de største børsnoterede virksomheder i Danmark.
Når du køber en ETF, som dækker danske aktier, så bliver du altså medejer af velkendte store danske virksomheder som Novo Nordisk, Vestas, DSV og mange andre.
Når du køber andele i en ETF eller investeringsforening, så køber ETFen eller investeringsforeningen aktier i virksomheder for de penge, som du giver den.
De aktier som de køber bestemmes af, hvilket indeks ETFen eller investeringsforeningen følger. Indekset bestemmer også hvor mange af en virksomheds aktier, som ETFen eller investeringsforeningen skal købe.
Typisk fungerer det på den måde, at jo større en virksomhed er, jo mere fylder den i indekset og jo flere aktier køber ETFen eller investeringsforeningen. Du kommer altså til at eje mere af de store virksomheder end af de små virksomheder.
Den måde at opbygge et indeks på kalder man for et marked kapitaliseret indeks. Der findes også lige vægtede indekser og endnu andre måder bygge indekser på som f.eks. smart-beta.
ETFen jeg anbefaler, følger det indeks som hedder OMX C25. OMX C25 består af de 25 største danske børsnoterede virksomheder. En børsnoteret virksomhed er en virksomhed, som kan købes på børsen.
Der findes også ikke-børsnoterede virksomheder.
Lego i Billund kan ikke købes på børsen. Ligeledes kan du heller ikke købe aktier i Jysk, Lars Larsens virksomhed.
Her er de virksomheder, som OMX C25 udgør:
Sundhed fylder meget i indekset. Det fylder ca. 42% i 2021, særligt på grund af Novo Nordisk. Men også Ambu, Coloplast, Lundbeck og Bavarian trækker dette op.
Når du køber en ETF, som dækker det danske marked, så bliver du altså medejer i alle af de ovenstående virksomheder.
I 1991 påviste økonomerne Kenneth French og James M. Poterba et fænomen, hvor investorer foretager større køb af aktier, som ligger i deres eget land.
Det fænomen kalder man idag for homecountry bias. Det dækker over, at du er tilbøjelig til at overvægte aktier, som ligger i dit eget land. Du vælger altså ubevidst at anse at danske aktier er bedre end amerikanske eller tyske aktier, og derfor køber du flere danske aktier.
Det kan være en ulempe at overvægte danske aktier, og særligt hvis du ønsker bred diversificering. En god portefølje skal nemlig indeholde aktier fra mange af verdens lande.
Det kan også gå ud over dit afkast, hvis du overvægter danske aktier. Danske aktier har haft nogle forrygende år med gode afkast, men intet vokser ind i himlen.
Derudover kan du påtage dig større risiko, end du ønsker, fordi du har en stor portion af dine investeringer i dansk økonomi. Danske virksomheder har dog global rækkevidde, og meget af deres omsætning kommer fra udlandet.
Det giver god mening at være klar over hvor stor en del af ens formue er i danske aktier versus resten af verden.
Når vi kigger på markedsværdien af danske aktier versus resten af verden, så udgør danske aktier ca. 0.5% af den totale globale markedsværdi.
Hvis du købte et verdensindeks, så ville den danske del altså kun fylde ca. 0.5% af din aktieværdi.
Der er kun 2 ETFer, som er interessante, hvis du vil eksponere dig mod danske aktier.
Derfor giver det god mening at kigge på alternativer til ETFer, når du vil købe et bredt danske indeks af danske aktier.
Jeg har samlet dem i en overskuelig oversigt samt tabel nedenfor.
Her en oversigt over ETFer og investeringsforeninger, som dækker danske aktier:
Jeg har samlet alle vores anbefalinger i nedenstående tabel.
Vores anbefalinger til bedste fonde og ETFer er opdateret den 1. maj 2023 Kl. 07:14
ETF Navn | Eksponering (indeks) | Løbende gebyr % | Fondskode (ISIN) | Udbyder |
---|---|---|---|---|
Danmark Indeks, klasse DKK d | OMX Copenhagen Cap Net | 0.28 | DK0010266238 | Danske Bank |
XACT OMXC25 | OMXC25 | 0.2 | SE0011452127 | XACT |
Sparinvest Index OMX C25 | OMXC25 | 0.34 | DK0060442556 | Sparinvest |
Danmark Indeks ex OMXC20, | OMXC ex OMXC20 (KFMX) Index TR Gross | 0.35 | DK0060244242 | Danske Bank |
Den sidste ETF, som dækker danske aktier er iShares MSCI Denmark ETF, Symbol: EDEN, ISIN: US46429B5232. Denne ETF følger det brede MSCI Denmark indeks.
Den kan dog ikke købes af almindelige danske investorer. Du skal være kategoriseret som professionel investor eller være bosiddende i USA.
En sidste uheldig krølle ved EDEN er, at den lige akkurat sniger sig over de vores grænse på 0.5% i forvaltningsgebyr. Den koster nemlig 0.53% om året.
Det gør, at den samlet set ikke er aktuel, som køb, hvis du vil eksponere dig imod danske aktier.
Det er absolut en god idé at sprede dine investeringer, så du også ejer aktier fra andre lande end Danmark.
Derudover er det en god idé at sprede dine investeringer, så du opnår en bredere eksponering til andre sektorer. Det danske OMX C25 er nemlig tungt lastet med virksomheder i sundhedssektoren.
En god portefølje skal laves ud fra følgende opskrift:
Her er hvordan markedsværdien ser ud for børsnoterede aktier i verden. Markedsværdien (marketcap) er prisen for en virksomhed hvis du skulle købe den hele. F.eks. er Novo Nordisk markedsværdi på 308 milliarder dollar.
Jeg nævner dette fordi det giver god mening at din portefølje i hovedtræk spejler fordelingen af markedsværdien for verdens aktier. Det er vigtigt for du opnår dermed en god spredning for dine investeringer.
Dette er særligt vigtigt, hvis du anvender en passiv investeringsstrategi. Sørg for at du er spredt godt ud. Det er din garanti for at få markedsafkastet. Og det er din garanti for at du ikke har alle dine æg i samme kurv.
Et depot er det sted, hvor du har dine investeringsbeviser, aktier, obligationer eller ETFer.
Du har typisk et depot hos din bank, hos din børsmægler eller hos dit pensionsselskab. Du kan godt have flere værdipapirsdepoter.
Du kan dog kun have en aktiesparekonto ét sted, ligesom børn kun kan have én børneopsparing.
Jeg mener Saxo eller Nordnet er de bedste steder, hvor du kan have dit aktiedepot.
Jeg mener også, at du skal starte med at investere fra aktiesparekontoen da skatten på denne er 17% versus 27% – 42% hvis du investerer for frie midler. Dette er særligt vigtigt for nogle udbytteaktier, og ETFer da udbyttet altid er lagerbeskattet.
Jeg anbefaler Saxo og Nordnet, fordi de har meget lave omkostninger i forbindelse med handel af værdipapirer. Saxo og Nordnet har intet depotgebyr. Nordnet tilbyder desuden pensionsdepoter.
Du kan godt have konto begge steder.
Det anbefales ikke, at du vælger din egen bank til investering for frie midler.
Nej, det mener jeg ikke du skal. Det er der 2 grunde til.
Disse krav skal være opfyldt til et godt værdipapir-depot:
Alle ETFer bliver lagerbeskattede. Det betyder, at du hvert år skal betale skat af værdiforøgelsen af dine ETFer. Du skal også betale skat af dine udbytter fra dine ETFer.
Den skat, som du betaler kommer an på, på hvilken konto du har dine ETFer. Nedenfor kan du se, hvordan du bliver beskattet, alt efter hvor du har dine ETFer.
ETFer som ikke er på Skats positivliste beskattes som kapitalindkomst, som er højest 42%. Den præcise skatteprocent er afhængig af resten af dine personlige økonomi.
Lad os tage et eksempel og beregne skatten af en ETF, som du har på et almindeligt aktiedepot (frie midler).
Du har investeret 100.000 kroner i begyndelsen af året. Du gør det godt og får et afkast på 60.000 kroner. Du har nu 160.000 kroner på din konto. (Tillykke!)
I slutningen af året skal du betale skat.
Du skal betale 16.905 kroner i skat på en gevinst af 60.000 kroner.
Tab kan modregnes i gevinster og udbytter fra udloddende aktieafdelinger, aktiebaserede ETFer, aktiebaserede akkumulerende afdelinger og børsnoterede aktier.
Hvis du ikke vælger en af de ovenstående ETFer, vil ETFen bliver beskattet som kapitalindkomst som er maksimalt 42%.
Det kan godt være, at du ønsker at blive kapitalindkomst beskattet, hvis du f.eks. har en høj negativ kapitalindkomst, eller at du har gevinster over progressionsgrænsen på 61.000.
Et alternativ til investering for frie midler er aktiesparekontoen, som bliver beskattet med 17%.
Aktiesparekontoen er den foretrukne konto at starte med at investere fra. Den eneste ulempe er at den er begrænset til 135.900 kroner indskud i 2022.
Hvis du investerer i de ETFer, som er anbefalet ovenfor med frie midler, bliver du beskattet ved aktieskatten som er 27%.
Jeg anbefaler generelt ETFer til din aktiesparekonto fremfor en tilsvarende investeringsforening.
Det gør vi, fordi alle ETFer uanset placering bliver lagerbeskattet.
Du betaler kun 17% i skat på en aktiesparekonto i modsætning til 27-42% på en aktiekonto. Dertil kommer at investeringsforeninger typisk er meget dyrere i omkostninger end ETFer. Den ekstra omkostning som investeringsfonde har, gør, at du kan tjene mange tusinder og endda hundredtusinder af kroner mere, hvis du vælger en billig ETF, som følger det samme indeks.
Aktiesparekontoen bliver lagerbeskattet. Det betyder, at du hvert år skal betale skat af din gevinst, uanset om din gevinst er realiseret eller ej. Du skal altså betale skat af værdiforøgelsen af dit depot, der er sket i det forgange år.
Det betyder, at ETFer har en klar fordel overfor investeringsforeninger på en aktiesparekonto.
Investeringsforeninger kan være en bedre idé, når du investerer fra et almindeligt aktiedepot, fordi de ofte bliver realisationsbeskattede, men fordi alt bliver lagerbeskattet på aktiesparekontoen mister investeringsforeninger dén fordel, og derfor er ETFer det bedste valg til aktiesparekontoen.
Jeg anbefaler KRAFTIGT ETFer til dit pensionskonto af præcis samme grund, som jeg anbefaler ETFer til aktiesparekontoen.
Jeg anbefaler det kraftigt fordi ETFer er 3-20 gange billigere end tilsvarende investeringsforeninger.
De mange penge, som du sparer på administrationsgebyrer, ryger ned i din lomme, og du nyder gavn af rentes rente effekten, da de sparede penge kan skabe et afkast næste år og næste år og næste år og så videre og så videre.
Eftersom en pensionskonto har mange år at løbe på, bliver det til mange tusinde kroner og endda hundredetusindender kroner gennem årene, alt efter hvor mange penge du investerer.
Hvis du bruger din bank, så skal du være meget opmærksom på andre gebyrer i forbindelse med handel af ETFer. Her kan fordelen nemlig let fordufte på grund af uigennemskuelige gebyrer.
Jeg anbefaler generelt ikke at investere gennem din bank, og slet ikke ETFer, da bankernes gebyrer for handel med ETFer er en pris-jungle, som selv jeg har svært ved at skære igennem med min skarpslebne machete.
I øjeblikket anbefales det at købe ETFer til pensionen gennem Nordnet.
(Acc) betyder, at ETFen er akkumulerende. Det betyder, at det udbytte som virksomhederne normalt udbetaler til dig, automatisk blive geninvesteret i nye aktier i ETFen. Du får altså ikke noget udbytte ind på din konto, men du nyder alligevel godt af det. Medmindre at du følger en udbyttestrategi, er en akkumulerende ETF det mest ønskværdige for de fleste. Det er det fordi dit udbytte automatisk bliver geninvesteret og du nyder derfor altid godt af renters rente effekten.
(Dist) betyder, at ETFen er distribuerende. Det kan også hedde udloddende eller udbyttebetalende. Det betyder, at ETFen videresender til dig det udbytte, som virksomhederne normalt udbetaler til deres aktionærer. Pengene bliver udbetalt til din investeringskonto 1-4 gange om året. Du skal så selv beslutte, hvad du vil gøre med det.
Hvad er ISIN? ISIN-koden er det enkelte papirs navn eller addresse. Det er en forkortelse for International Securities Identification Number og består af en 12-cifret kode. Du kan bruge ISIN koden til at slå et værdipapir op. Hvis du kun har navnet på værdipapiret, kan du være ude for at vælge imellem mange forskellige ETFer. Mange ETFer handler under samme navn, men er alligevel forskellige. Det kan de være ved f.eks. at være udbyttebetalende eller akkumulerende. De kan også handles i forskellig valuta. Ved at bruge en ISIN kode, er du sikker på, at du finder det rigtige værdipapir. Du kan sammenligne det med et værdipapirs CPR-nummer eller nummerplade.
Hvad er symbolet? Symbolet er også et værdipapirs egen navn eller addresse ligesom ISIN koden. Der findes flere standarder og udbydere, som hver giver værdipapirer deres eget symbol, f.eks Reuters og Bloomberg. Derfor anbefales det at anvende ISIN fondskoden.
Hvad er børsen? Det anbefales at købe de fleste ETFer på den tyske børs Xetra (XET) i Frankfurt eller på børsen i London (LSE). De fleste europæiske ETFer handles på flere børser. Xetra er den børs i Europa, hvor der handles mest med ETFer, og derfor får du typisk en bedre pris. Xetra står for over 30% af alt handel med ETFer.
Hvad betyder hedged? Hedged betyder, at ETFen er valutaafdækket. Det er en slags forsikring. Valutaafdækning bruges til at sikre sig mod ændringer i valutaprisen på to forskellige valutaer. Hvis du køber aktier i udlandet, skal du først købe den valuta f.eks. Euro eller US dollar, som aktien kan købes i.
Hvis valutakursen ændrer sig på din egen valuta og den valuta, som du køber aktien i, så vil værdien af din investering også ændrer sig. Det kan være en positiv eller negativ udvikling. Over tid vil det nok udligne sig selv. Det kan dog være, at det ikke er ønskværdigt at have den ektra risiko, måske fordi du har en kortere tidshorisont. Hvis en ETF er valutaafdækket (hedged) vil det typisk gå over afkastet, da det netop er en forsikring og en forsikring koster lidt. Ofte drejer det sig om 1-3% om året for at købe denne forsikring. Som langsigtet investor bør du undgå valutaafdækning.
Hvad betyder UCITS? UCITS er en række fælles EU-regler for investeringsfonde og ETFer. Hvis en investeringsfond eller ETF opfylder UCITS-direktivet kan den markedsføres i alle EU-lande. UCITS betyder Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities.
En aktie er ikke nødvendigvis dyr fordi aktien kræver mange penge at købe.
F.eks. koster én A.P. Møller (Mærsk) aktie ca. 12.000 kroner, mens én Danske Bank aktie koster ca. 160 kroner.
Det gør at man kan tro at A.P. Møller aktien er dyrere end Danske Bank. I aktieinvestering hænger det dog ikke sammen på den måde.
Værdien af en virksomhed kan udregnes ved at gange kursen på en aktie med det antal aktier, som virksomheden har udestående. Det kaldes markedsværdien (marketcap).
Antallet af aktier en virksomhed består af er derfor afgørende for, hvor mange penge man skal give for én aktie.
Eksempel Hvis en virksomhed med en værdi af 10.000 kroner kun har udstedt én aktie vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 10.000 kroner.
Hvis den samme virksomhed udsteder 10 aktier vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 1000 kroner. 10 x 1000 = 10.000 kroner.
Man skal altså give flere penge per aktie for en virksomhed, som har udstedt færre aktier end for en virksomhed, som har udstedt flere aktier. Vel at mærke hvis værdien er den samme i de to virksomheder.
Det samme gælder for ETFer og investeringsbeviser. En ETF er ikke nødvendigvis dyr fordi dens andele koster meget.
Dens andele koster meget, fordi der ikke er så mange andele.
Et eksempel på dette er de to helt identiske S&P 500 ETFer fra iShares, bortset fra at den ene ikke udbetaler udbytte (ISIN: IE00B5BMR087) mens den anden udbetaler udbytte (ISIN: IE0031442068).
Den første koster betydeligt flere penge at købe end den anden, men det er blot fordi at den første har færre andele udestående. De indeholder begge de eksakt samme aktier.
Flere penge er ikke det samme som at sige, at aktien er dyr. I aktieinvestering betyder en dyr aktie, at man skal give mange penge for en virksomheds indtjening. Man siger også at virksomheden har en høj P/E. P/E står for price/earnings.
Den bedste ETF til tyske aktier er iShares Core DAX® UCITS ETF, ISIN: DE0005933931. Den følger DAX indekset, som består af 30 af de største virksomheder i Tyskland.