Hvad Er Den Bedste Etiske ETF? [2024] Stor Guide

Det er den rene jungle, når det kommer til valg af etiske ETFer. Jeg har gennemgået listen over ETFer, og giver dig her de bedste etiske ETFer, når du investerer for frie midler, til pensionen eller fra aktiesparekontoen.

Indhold

Så hvad er den bedste etiske ETF?

Efter at have kigge på 31 bæredygtige og etiske ETFer mener jeg at:

Den bedste etiske ETF for de fleste er: iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc). ISIN: IE00BYX2JD69.

ETFen scorer absolut højest hvad angår etiske virksomheder, som den investerer i. Den følger et bredt verdensindeks, og har derfor meget bred spredning. Det er bedst at købe den på den tyske børs, som hedder Xetra.

Der er andre gode etiske ETFer, som du kan vælge. Men det er faktisk kun en håndfuld.

En god etisk ETF skal opfylde 7 vigtige krav. Jeg gennemgår disse 7 krav, og giver dig også eksempler på andre gode etiske ETFer til nedenfor.

Hvorfor skal jeg vælge iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc)?

Når du vælger en etisk ETF skal du primært kigge på fem ting:

  1. ETFen skal være bedømt (rated) af en anerkendt etisk scorings-virksomhed. De største og mest anerkendte er Sustanalytics, MSCI og Morningstar. Morningstar baserer deres scoring på Sustainalytics’ undersøgelser.
  2. Omkostningerne for at eje ETFen skal være lave. Det bliver også kaldt løbende omkostninger, administrationsomkostninger eller ÅOP (Årlig Omkostnings Procent). Dette skal være under 0.5%. ÅOP er det som du betaler ETF udbyderen hvert år for at de forvalter dine penge. Du burde ikke betale mere, fordi fonden investerer etisk.
  3. ETFen skal være bredt diversificeret (stor spredning). ETFen skal indeholde mange aktier fra forskellige lande i flere sektorer og gerne i forskellig størrelse (small-cap, mid-cap og large-cap).
  4. ETFen skal være passiv og ikke aktiv. Passiv betyder ,at fonden følger et bredt indeks af aktier. Aktiv betyder at forvalteren selv prøver at vælge de bedste aktier. Passiv slår aktiv forvaltning på afkast og omkostninger.
  5. ETFen skal være beskattet som aktieindkomst, og ikke som kapitalindkomst. Det er for langt de fleste det bedste at vælge en ETF, som er aktiebeskattet.

Når de fem ting er opfyldt skal du kigge på følgende to ting:

  1. ETFen skal handles meget på børsen, så forskellen mellem købsprisen og salgsprisen er lille. I investering sprog hedder det at den har høj likviditet, eller at den har en stor volumen.
  2. ETFen skal følge sit indeks uden for stor tracking error. Hvis der er for stor tracking error, er ETFen ikke tro mod sin investeringsstrategi. Tracking error fortæller os hvor godt ETFen følger sit indeks.

De ETFer, som jeg nævner her på siden opfylder alle kravene. De opfylder også kravene til aktiebeskatning.

iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc) er perfekt som en one-stop-etisk-ETF fordi den er billig, den er bredt diversificeret og den bliver beskattet som aktieindkomst. Den har en fremragende portefølje af etiske virksomheder, som alle scorer meget højt på MSCI’s etiske scoring. ETFens har klaret sig bedre end MSCI World indekset som indeholder alle slags aktier, etiske såvel som ikke-etiske aktier.

ETFen scorer AAA på MSCI scoringsværktøj. Det er den bedste karakter man kan få hos MSCI.

Hvorfor er iShares MSCI World ESG Screened UCITS ETF ikke den bedste?

iShares MSCI World ESG Screened UCITS ETF er ikke den bedste, da den har lidt mildere krav til etisk investering. ETFen scorer dog stadig meget højt på etiske investeringer. Den har desuden ikke har så mange penge under forvaltning som iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc).

Hvis du vil have lidt mere kontrol over din portefølje og købe en ETF portefølje bestående af flere forskellige ETFer, så skal de nedenstående ETFer være blandt dine førstevalg.

Den bedste etiske ETF til din pensionskonto, aktiesparekonto eller frie midler

Min anbefaling gælder uanset, om du køber ETFen til en pensionskonto, aktiesparekonto eller køber den for frie midler. Den bedste er (igen):

iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc). ISIN: IE00BYX2JD69.

Hvilke gode etiske ETFer skal jeg ellers vælge?

Her er de etiske ETFer, som burde være dine førstevalg.

  • iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc), ISIN: IE00BYX2JD69, Xetra. Denne ETF indeholder ca. 370 forskellige aktier fra udviklede lande.
  • iShares MSCI World ESG Screened UCITS ETF, ISIN: IE00BFNM3K80, Xetra. Denne ETF indeholder ca. 1500 forskellige aktier fra udviklede lande.
  • iShares MSCI USA SRI UCITS ETF USD (Dist), ISIN: IE00BZ173T46, Xetra. Denne ETF indeholder ca. 130 forskellige aktier fra USA.
  • iShares MSCI Europe SRI UCITS ETF EUR (Dist), ISIN: IE00BGDPWW94, Xetra. Denne ETF indeholder ca. 110 forskellige aktier fra Europa.
  • iShares MSCI EM SRI UCITS ETF USD (Dist), ISIN: IE00BGDQ0T50, Xetra. Denne ETF indeholder ca. 170 forskellige aktier fra Nye Markeder (emerging markets).
  • iShares Global Clean Energy UCITS ETF USD (Dist), ISIN: IE00B1XNHC34, Xetra. Denne ETF indeholder aktier fra 30 virksomheder fra hele verden der gør sig i grøn og vedvarende energi. Det dækker over solceller, vind og forsyningsselskaber med en grøn profil.

Tabel over anbefalede Etiske ETFer.

Vores anbefalinger til bedste fonde og ETFer er opdateret den 1. maj 2023 Kl. 07:14

ETF NavnEksponering (indeks)Løbende gebyr %Fondskode (ISIN)AUM, Mil. kr.UdbyderDistribution
iShares Global Clean Energy UCITS ETF USD (Dist)S&P Global Clean Energy Index0,65IE00B1XNHC3441.559,84iSharesDistributing
iShares MSCI EM SRI UCITS ETF USD (Dist)MSCI Emerging Markets SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,25IE00BGDQ0T501.130,88iSharesDistributing
iShares MSCI Europe SRI UCITS ETF EUR (Dist)MSCI Europe SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BGDPWW942.983,44iSharesDistributing
iShares MSCI USA SRI UCITS ETF USD (Dist)MSCI USA SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BZ173T461.383,84iSharesDistributing
iShares MSCI World ESG Screened UCITS ETF USD (Dist)MSCI World ESG Screened Index0,20IE00BFNM3K80848,16iSharesDistributing
iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc)MSCI World SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BYX2JD6916.970,64iSharesAccumulating
De Bedste Etiske ETFer

Du kan søge både på ISIN-koden eller symbolet hos din bank eller børshandler.

Du skal vælge disse etiske ETFer, fordi de har meget lave omkostninger, har god diversificering og er meget likvide, dvs. de handler meget på børsen.

ETFerne dækker de største aktivklasser.

Hvad betyder alle de forkortelser?

(Acc) betyder, at ETFen er akkumulerende. Det betyder, at det udbytte som virksomhederne normalt udbetaler til dig, automatisk blive geninvesteret i nye aktier i ETFen. Du får altså ikke noget udbytte ind på din konto, men du nyder alligevel godt af det. Medmindre at du følger en udbyttestrategi, er en akkumulerende ETF det mest ønskværdige for de fleste. Det er det fordi dit udbytte automatisk bliver geninvesteret og du nyder derfor altid godt af renters rente effekten.

(Dist) betyder, at ETFen er distribuerende. Det kan også hedde udloddende eller udbyttebetalende. Det betyder, at ETFen videresender til dig det udbytte, som virksomhederne normalt udbetaler til deres aktionærer. Pengene bliver udbetalt til din investeringskonto 1-4 gange om året. Du skal så selv beslutte, hvad du vil gøre med det.

Hvad er ISIN? ISIN-koden er det enkelte papirs navn eller addresse. Det er en forkortelse for International Securities Identification Number og består af en 12-cifret kode. Du kan bruge ISIN koden til at slå et værdipapir op. Hvis du kun har navnet på værdipapiret, kan du være ude for at vælge imellem mange forskellige ETFer. Mange ETFer handler under samme navn, men er alligevel forskellige. Det kan de være ved f.eks. at være udbyttebetalende eller akkumulerende. De kan også handles i forskellig valuta. Ved at bruge en ISIN kode, er du sikker på, at du finder det rigtige værdipapir. Du kan sammenligne det med et værdipapirs CPR-nummer eller nummerplade.

Hvad er symbolet? Symbolet er også et værdipapirs egen navn eller addresse ligesom ISIN koden. Der findes flere standarder og udbydere, som hver giver værdipapirer deres eget symbol, f.eks Reuters og Bloomberg. Derfor anbefales det at anvende ISIN fondskoden.

Hvad er børsen? Det anbefales at købe de fleste ETFer på den tyske børs Xetra (XET) i Frankfurt eller på børsen i London (LSE). De fleste europæiske ETFer handles på flere børser. Xetra er den børs i Europa, hvor der handles mest med ETFer, og derfor får du typisk en bedre pris. Xetra står for over 30% af alt handel med ETFer.

Hvad betyder hedged? Hedged betyder, at ETFen er valutaafdækket. Det er en slags forsikring. Valutaafdækning bruges til at sikre sig mod ændringer i valutaprisen på to forskellige valutaer. Hvis du køber aktier i udlandet, skal du først købe den valuta f.eks. Euro eller US dollar, som aktien kan købes i.

Hvis valutakursen ændrer sig på din egen valuta og den valuta, som du køber aktien i, så vil værdien af din investering også ændrer sig. Det kan være en positiv eller negativ udvikling. Over tid vil det nok udligne sig selv. Det kan dog være, at det ikke er ønskværdigt at have den ektra risiko, måske fordi du har en kortere tidshorisont. Hvis en ETF er valutaafdækket (hedged) vil det typisk gå over afkastet, da det netop er en forsikring og en forsikring koster lidt. Ofte drejer det sig om 1-3% om året for at købe denne forsikring. Som langsigtet investor bør du undgå valutaafdækning.

Hvad betyder UCITS? UCITS er en række fælles EU-regler for investeringsfonde og ETFer. Hvis en investeringsfond eller ETF opfylder UCITS-direktivet kan den markedsføres i alle EU-lande. UCITS betyder Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities.

Hvor kan jeg finde andre etiske ETFer?

Jeg har lavet en oversigt over alle etiske ETFer der opfylder kravene ovenfor.

De er er også egnede til pension og aktiesparekontoen da de er aktiebeskattede. Læs mere om skat nedenfor.

Vær opmærksom på at jeg ikke anbefaler alle ETFerne på nedenstående liste.

ETF NavnEksponering (indeks)Løbende gebyr %Fondskode (ISIN)AUM, Mil. kr.UdbyderDistribution
iShares Digitalisation UCITS ETF USD (Acc)iSTOXX FactSet Digitalisation Index0,40IE00BYZK48838.957,76iSharesAccumulating
iShares Global Clean Energy UCITS ETF USD (Dist)S&P Global Clean Energy Index0,65IE00B1XNHC3441.559,84iSharesDistributing
iShares Healthcare Innovation UCITS ETF USD (Acc)iSTOXX FactSet Breakthrough Healthcare Index0,40IE00BYZK477613.875,60iSharesAccumulating
iShares MSCI EM IMI ESG Screened UCITS ETF USD (Acc)MSCI Emerging Markets IMI ESG Screened Index0,18IE00BFNM3P369.902,64iSharesAccumulating
iShares MSCI EM IMI ESG Screened UCITS ETF USD (Dist)MSCI Emerging Markets IMI ESG Screened Index0,18IE00BFNM3N12572,88iSharesDistributing
iShares MSCI EM SRI UCITS ETF USD (Acc)MSCI Emerging Markets SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,25IE00BYVJRP7812.090,00iSharesAccumulating
iShares MSCI EM SRI UCITS ETF USD (Dist)MSCI Emerging Markets SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,25IE00BGDQ0T501.130,88iSharesDistributing
iShares MSCI EMU ESG Enhanced UCITS ETF EUR (Acc)MSCI EMU ESG Enhanced Focus Index0,12IE00BHZPJ0151.406,16iSharesAccumulating
iShares MSCI EMU ESG Enhanced UCITS ETF EUR (Dist)MSCI EMU ESG Enhanced Focus Index0,12IE00BHZPHZ2814,88iSharesDistributing
iShares MSCI EMU ESG Screened UCITS ETF EUR (Acc)MSCI EMU ESG Screened Index0,12IE00BFNM3B999.895,20iSharesAccumulating
iShares MSCI EMU ESG Screened UCITS ETF EUR (Dist)MSCI EMU ESG Screened Index0,12IE00BFNM3C071.421,04iSharesDistributing
iShares MSCI Europe ESG Enhanced UCITS ETF EUR (Acc)MSCI Europe ESG Enhanced Focus Index0,12IE00BHZPJ7831.495,44iSharesAccumulating
iShares MSCI Europe ESG Enhanced UCITS ETF EUR (Dist)MSCI Europe ESG Enhanced Focus Index0,12IE00BHZPJ676558,00iSharesDistributing
iShares MSCI Europe ESG Screened UCITS ETF EUR (Acc)MSCI Europe ESG Screened Index0,12IE00BFNM3D144.084,56iSharesAccumulating
iShares MSCI Europe ESG Screened UCITS ETF EUR (Dist)MSCI Europe ESG Screened Index0,12IE00BFNM3F38260,40iSharesDistributing
iShares MSCI Europe SRI UCITS ETF EUR (Acc)MSCI Europe SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00B52VJ19619.351,44iSharesAccumulating
iShares MSCI Europe SRI UCITS ETF EUR (Dist)MSCI Europe SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BGDPWW942.983,44iSharesDistributing
iShares MSCI Japan ESG Enhanced UCITS ETF USD (Acc)MSCI Japan ESG Enhanced Focus Index0,15IE00BHZPJ452885,36iSharesAccumulating
iShares MSCI Japan ESG Enhanced UCITS ETF USD (Dist)MSCI Japan ESG Enhanced Focus Index0,15IE00BHZPJ346595,20iSharesDistributing
iShares MSCI Japan ESG Screened UCITS ETF USD (Acc)MSCI Japan ESG Screened Index0,15IE00BFNM3L971.607,04iSharesAccumulating
iShares MSCI Japan ESG Screened UCITS ETF USD (Dist)MSCI Japan ESG Screened Index0,15IE00BFNM3M05334,80iSharesDistributing
iShares MSCI Japan SRI EUR Hedged UCITS ETF (Acc)MSCI Japan SRI 100% EUR Hedged Index0,25IE00BYVJRQ851.086,24iSharesAccumulating
iShares MSCI Japan SRI UCITS ETFMSCI Japan SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BYX8XC173.630,72iSharesAccumulating
iShares MSCI Japan SRI UCITS ETF USD (Dist)MSCI Japan SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BGDQ0V72565,44iSharesDistributing
iShares MSCI USA ESG Enhanced UCITS ETF USD (Acc)MSCI USA ESG Enhanced Focus Index0,07IE00BHZPJ9089.582,72iSharesAccumulating
iShares MSCI USA ESG Enhanced UCITS ETF USD (Dist)MSCI USA ESG Enhanced Focus Index0,07IE00BHZPJ8903.712,56iSharesDistributing
iShares MSCI USA ESG Screened UCITS ETF USD (Acc)MSCI USA ESG Screened Index0,07IE00BFNM3G4514.574,96iSharesAccumulating
iShares MSCI USA ESG Screened UCITS ETF USD (Dist)MSCI USA ESG Screened Index0,07IE00BFNM3H511.867,44iSharesDistributing
iShares MSCI USA SRI UCITS ETF EUR Hedged (Dist)MSCI USA SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,23IE00BZ173V671.800,48iSharesDistributing
iShares MSCI USA SRI UCITS ETF USD (Acc)MSCI USA SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BYVJRR9232.773,20iSharesAccumulating
iShares MSCI USA SRI UCITS ETF USD (Dist)MSCI USA SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BZ173T461.383,84iSharesDistributing
iShares MSCI World ESG Enhanced UCITS ETF USD (Acc)MSCI World ESG Enhanced Focus Index0,20IE00BHZPJ5696.048,72iSharesAccumulating
iShares MSCI World ESG Enhanced UCITS ETF USD (Dist)MSCI World ESG Enhanced Focus Index0,20IE00BG11HV381.123,44iSharesDistributing
iShares MSCI World ESG Screened UCITS ETF USD (Acc)MSCI World ESG Screened Index0,20IE00BFNM3J755.632,08iSharesAccumulating
iShares MSCI World ESG Screened UCITS ETF USD (Dist)MSCI World ESG Screened Index0,20IE00BFNM3K80848,16iSharesDistributing
iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc)MSCI World SRI Select Reduced Fossil Fuel Index0,20IE00BYX2JD6916.970,64iSharesAccumulating
JPM Europe Research Enhanced Index Equity (ESG) UCITS ETF - EUR (acc)MSCI Europe Index (Total Return Net)0,25IE00BF4G718324.239,52J.P. MorganAccumulating
JPM Global Emerging Markets Research Enhanced Index Equity (ESG) UCITS ETF - USD (acc)MSCI Emerging Market Index (Total Return Net)0,30IE00BF4G6Z54766,32J.P. MorganAccumulating
JPM Global Research Enhanced Index Equity (ESG) UCITS ETF - USD (acc)MSCI World Index (Total Return Net)0,25IE00BF4G6Y484.285,44J.P. MorganAccumulating
JPM US Research Enhanced Index Equity (ESG) UCITS ETF - USD (acc)S&P 500 (Total Return Net)0,20IE00BF4G707626.739,36J.P. MorganAccumulating
Lyxor New Energy UCITS ETFWorld Alternative Energy Index0,60FR001052477716.301,04LyxorDistributing
Lyxor World Water UCITS ETFWorld Water Index0,60FR00105272751.569,84LyxorDistributing
Lyxor MSCI EMU ESG Trend Leaders (DR) UCITS ETFMSCI EMU Selected ESG Rating and Trend Leaders Index0,20LU1792117340185.836,32LyxorAccumulating
Lyxor MSCI Europe ESG Leaders (DR) UCITS ETFMSCI Europe ESG Leaders Index0,20LU19401997114.486,32LyxorAccumulating
Lyxor MSCI USA ESG Trend Leaders (DR) UCITS ETFMSCI USA Select ESG Rating and Trend Leaders Index0,20LU1792117696260.853,84LyxorAccumulating
Lyxor MSCI World ESG Trend Leaders (DR) UCITS ETFMSCI World Select ESG Rating and Trend Leaders USD Index0,20LU179211777974.258,64LyxorAccumulating
Xtrackers ESG MSCI Europe UCITS ETFMSCI Europe Low Carbon SRI Leaders Index0,20IE00BFMNHK082.477,52XtrackersAccumulating
Xtrackers ESG MSCI Japan UCITS ETFMSCI Japan Low Carbon SRI Leaders Index0,20IE00BG36TC124.196,16XtrackersAccumulating
Xtrackers ESG MSCI USA UCITS ETFMSCI USA Low Carbon SRI Leaders Index0,15IE00BFMNPS423.176,88XtrackersAccumulating
Xtrackers ESG MSCI World UCITS ETFMSCI World Low Carbon SRI Leaders Index0,20IE00BZ02LR449.53XtrackersAccumulating
Xtrackers MSCI USA ESG UCITS ETFMSCI USA Low Carbon SRI Leaders Index0,15IE00BFMNPS427.53XtrackersAccumulating
Alle Etiske ETFer

Der findes ikke andre etiske ETFer som er aktiebeskattede, og som er på Skats positivliste.

Hvad er etiske investeringer?

Når du investerer etisk, køber du virksomheder, som forholder sig til en række forhold i virksomheden og uden for virksomheden. Der er særligt tre store temaer inden for etisk investering.

Hvad er de tre store temaer indenfor etisk investering?

  1. Miljømæssige forhold, f.eks. bæredygtighed, nedbringning af CO2 og fokus på miljøet.
  2. Sociale forhold, f.eks. gode arbejdsforhold, ligeværdighed på og udenfor arbejdspladsen og dyreforhold.
  3. Styring af virksomheden, f.eks. ledelsesstrukturen, aflønning og kommunikation.

De 3 forhold bliver samlet under paraply-begrebet ESG investering.

ESG står for:

  1. Environmental.
  2. Social.
  3. Governance.

SRI står for socially responsible investing og er en underkategori af ESG investering. Den er kendt for at fokusere på bæredygtighed og grønne investeringer.

Hvad er Impact Investing?

Impact investing går ud på at skabe forandring igennem investering i virksomheder som går ind for ligeværdighed imellem køn og race. Det kan også være virksomheder, som gør en særlig indsats for miljøet f.eks. vindmøller selskaber, eller det kan være virksomheder, som forsøger at skaber social forandring gennem mikro-lån og socialt byggeri.

Hvorfor er etisk investering så svært at hitte rede i?

Etisk investering baserer sig på en subjektiv vurdering af hvad der er etisk. Nogle mennesker vil ikke investere i kul og våben mens andre er ligeglade med det, og vil hellere investerer i virksomheder som fremmer ligeværdighed mellem kønnene.

Stadig andre vil ikke røre banker eller big pharma. Vi har alle mange holdninger.

Når du vil investere etisk, skal du først finde ud hvad, du selv mener er etisk. Den øvelse er ikke nem, for selvom man udelukker våben, hvilke våben skal man da udelukke? Er gummikugler til politivåben uetiske? Er salg til oprørere af et diktatorisk regime uetisk?

Den samme øvelse kan laves med næsten enhver industri. Tesla-biler er eldrevne, men hvor kommer elektriciteten fra? Fra kul, vind eller atomkraft? Hvordan er bilen produceret? Hvordan er råmaterialerne anskaffet? Hvordan er forholdene for medarbejderne på Tesla fabrikkerne? Er Elon Musk aktionærvenlig? Hvad med CO2 udledning når en Tesla bliver produceret? Opvejes det af el-delen?

Som du kan se, kan det være svært at investere etisk men det er ikke umuligt. Alle virksomheder har ugler i mosen. Du skal vælge de virksomheder, som har, ifølge dig, færrest ugler i mosen.

Hvordan udvælger jeg etiske virksomheder?

En genvej til at vælge etiske investeringer er at læne sig op af de etiske scoringsvirksomheder, som allerede findes. Nedenfor kan du se de største aktører på markedet.

Hver udbyder scorer virksomheder ifølge deres egen metode. F.eks. vurderer MSCI virksomheder på 37 forskellige områder. Sustainalytics dækker 20 områder og 250 nøgletal, når de scorer en virksomhed på sit etiske indeks.

De har altså hver deres måde at score etiske investeringer på. Det betyder at en virksomhed kan være etisk ifølge MSCI men være uetisk ifølge Sustainalytics. State Street Advisors beskrev netop dette pudsige fænomen i deres artikel The ESG Data Challenge.

Lad os nu skrue endnu mere op for uigennemskueligheden.

Alle de etiske scoringerne bliver foretaget relativt til andre virksomheder. Det betyder, at der ikke er et absolut benchmark for f.eks. CO2 udslip, men at en virksomhed bliver scoret i forhold til andre virksomheders CO2 udslip. Dette gælder for alle nøgleområder. Som udgangspunkt bestræber udbydere af etiske scoringer at scorer alle virksomheder.

Den øvre grænse for etiske investeringer er altså den førende virksomhed indenfor et område. Dette betyder, at når du skal vælge etiske virksomheder, skal du vælge virksomheder, som er over middel og gerne et godt stykke over middel hvis du vil investere etisk.

Hvilke værktøjer kan jeg bruge til at undersøge om en virksomhed er etisk?

Både Sustainalytics og Morningstar tilbyder begge gratis opslag af virksomheder. Her kan du se hvordan virksomhederne scorer i forhold til andre virksomheder. På Morningstar’s hjemmeside kan du kun slå fonde og ETFer op.

Du kan finde Sustanalytics’ værktøj her.

Du kan finde Morninstar’s scoring ved gå ind på deres hjemmeside.

  1. Derefter skal du skrive navnet på fonden i feltet op til venstre.
  2. Du kan også anvende en ISIN kode.
  3. Derefter vælger du Sustainability for at se Morninstar’s scoring.

Eksempler på hvordan virksomheder bliver etisk scoret

Her er hvordan Sustainalytics scorer virksomheder. Det er deres metode.

Sustainalytics scorings-process. Kilde: Sustainalytics.com

Sustainalytics scorings-process. Kilde: Sustainalytics.com

Her er hvordan Morningstar viser, hvor etisk en virksomhed eller ETF er. Det er let at danne sig et overblik. Du kan se hvor bæredygtig den er, ved at se hvor mange glober den får. Derudover kan du få et indtryk af hvordan den klarer sig i forhold til andre ETFer eller fonde.

Morningstar’s Sustainability Rating for en fond

Morningstar’s Sustainability Rating for en fond. Kilde: Morningstar

Dette er MSCI overordnede strategi til at scorer virksomheder etisk. Der er mange områder som bliver dækket. Områderne dækker langt mere end hvad der normalt italesættes som værende etiske.

De dækker aflønning, ejerskab, gennemskuelighed i regnskaber og forretningsetik. Særlig det sidste er der delte meninger om, hvad det indebærer.

MSCI Etiske Scoring Metode. Kilde: MSCI

MSCI Etiske Scoring Metode delt op på 3 søjler, 10 temaer og 37 nøgle områder. Kilde: MSCI

Her er MSCI’s 10 temaer som de bryder ned i 37 nøgleområder.

MSCI’s 10 Etiske Temaer

MSCI’s 10 Etiske Temaer. Kilde: MSCI

Her er MSCI’s endelig scoring. Det er en karakterskala hvor AAA er det bedste. CCC er det dårligste.

MSCI’s scorings trappe

MSCI’s scorings trappe. AAA er det bedste mens CCC er det dårligste. Kilde: MSCI.

Den sidste grafik er interessant i forhold til iShares ETFer, da iShares bruger MSCI’s scoringsværktøj. Min top-anbefalede ETF iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR får højeste karakter AAA hos MSCI.

Hos Morningstar scorer iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR også meget højt med 5 glober på sustainability (maksimalt muligt) og er blandt de 3% mest etiske fonde.

Er etiske investeringer bedre end almindelige investeringer?

Vi investerer for at få vores penge til at vokse. Når vi investerer etisk gælder det samme. Vi vil stadig gerne have vores penge til at vokse, men på en etisk måde.

Dette er vigtigt at huske på. Hvis ikke vi forventer at få et afkast af vores investeringer, er vi ovre i filantropi. Filantropi er en helt anden og endnu sværere disciplin end investering. Her er der også afkast vi skal holde øje med, men det er typisk på samfundsplan, måles langt mere diffust og ofte mere langsigtet. Så lad os holde os til investering, og forvente et godt afkast af vores investeringer.

For at finde ud af om investering giver et godt afkast, har jeg foretaget en analyse.

Vi har sammenlignet 174 etiske porteføljer med tilsvarende 174 normale porteføljer.

Mine analyser afslører at de fleste etiske porteføljer klarede sig bedre end porteføljer, som ikke investerede etisk.

I de ikke-etiske porteføljer brugte jeg standard ETFer f.eks. VTI, VOO. I de etiske porteføljer erstattede jeg standard ETFerne med ETFer, som følger et etisk indeks for den tilhørende aktivklasse.

Etiske vs. ikke-etiske investeringer

Etiske vs. ikke-etiske investeringsporteføljer.

Min dataserie går kun tilbage til 2017, men der er allerede et mønster.

I årene 2017-2019 klarede de etiske porteføljer sig bedre end de ikke-etiske.

I 2018 faldt de etiske porteføljer mindre end de ikke-etiske. Set overordnet præsterede de etiske porteføljer ca.0.30% bedre hvert år, end de ikke etiske. Det lyder ikke af meget, men hvis du investerer i mange år bliver det til rigtig mange flere penge på grund af rentes-rente effekten.

Der er mange grunde til hvorfor etiske virksomheder klarer sig bedre end virksomheder som ikke har fokus på det etiske.

6 grunde til hvorfor bæredygtige virksomheder trumfer andre virksomheder

  • Det er populært at arbejde for etiske virksomheder. Hvem gider arbejde for et kul-kraftværk, når man kan arbejde for Microsoft eller Google? (de scorer begge meget højt for etik). Det betyder, at etiske virksomheder tiltrækker større talent. Større talent er godt for virksomheders pengepung.
  • Forbrugerne bekymrer sig mere og mere om etisk opførsel af virksomheder. For millennials er det en af de vigtigste mærkesager, når de køber ind.
  • Der er god økonomi i at genbruge materialer, hvilket kan sænke omkostninger for virksomheden og øge etik-scoren.
  • Der er mange studier der peger på at stor medarbejder-diversitet øger profitten i virksomheder. Medarbejder-diversitet er et vigtigt etisk nøgletal.
  • Det er blevet sværere for virksomheder at være uetiske, da de risikerer en social media shitstorm, med fald i omsætning og profit til følge.
  • Etiske virksomheder har stor medvind som investeringer, hvilket giver dem et prisforøgelse hvilket yderligere får flere investorer til at købe aktien og så videre.

Dette er blot nogle af de faktorer, som gør, at det giver god mening at investerer etisk.

Hvorfor skal jeg investere etisk?

Der er tre hovedgrunde til hvorfor du skal investere etisk.

  1. Flere penge til dig. Etiske virksomheder klarer sig bedre end ikke-etiske virksomheder. Når de klarer sig bedre, vil det afspejle sig i aktiekursen.
  2. Du stemmer med din pengepung. Når du investerer i etiske virksomheder, så stemmer du med din pengepung. Det giver ikke noget resultat på den korte bane, men langsigtet vil det gøre det. Det vil det gøre, fordi ledelsen hos de fleste virksomheder ofte bliver målt på kursværdien af virksomhedens aktie. Hvis mange køber aktien stiger værdien af aktien. Det er derfor i ledelsens og særlig i CEO’ens personlige interesse at gøre sin virksomhed attraktiv for investorerne.
  3. Fordi du bekymrer dig om fremtiden af vores planet og kultur. Det kan virke som en opad bakke kamp, hvis alle skal have strøm fra vindmøller og solenergi. Men hvis ingen gør noget, vil det aldrig komme til at ske. Ved at interesser sig for og investere i etiske virksomheder kommer jeg et lille skridt nærmere.

Hvor skal jeg have mit depot til ETFer, aktier og investeringsbeviser?

Et depot er det sted, hvor du har dine investeringsbeviser, aktier, obligationer eller ETFer.

Du har typisk et depot hos din bank, hos din børsmægler eller hos dit pensionsselskab. Du kan godt have flere værdipapirsdepoter.

Du kan dog kun have en aktiesparekonto ét sted, ligesom børn kun kan have én børneopsparing.

Jeg mener Saxo eller Nordnet er de bedste steder, hvor du kan have dit aktiedepot.

Jeg mener også, at du skal starte med at investere fra aktiesparekontoen da skatten på denne er 17% versus 27% – 42% hvis du investerer for frie midler. Dette er særligt vigtigt for nogle udbytteaktier, og ETFer da udbyttet altid er lagerbeskattet.

Jeg anbefaler Saxo og Nordnet, fordi de har meget lave omkostninger i forbindelse med handel af værdipapirer. Saxo og Nordnet har intet depotgebyr. Nordnet tilbyder desuden pensionsdepoter.

Du kan godt have konto begge steder.

Det anbefales ikke, at du vælger din egen bank til investering for frie midler.

Skal jeg have et depot i min bank og bruge det til investering?

Nej, det mener jeg ikke du skal. Det er der 2 grunde til.

  1. Den ene grund er, at bankerne er meget dyre når det kommer til aktiehandel, og du betaler typisk også et depotgebyr. Det er desuden ofte mange hovsa-gebyrer da prislisten for værdipapirhandel er meget lang, og det kan være uhyggeligt svært at gennemskue, hvornår et gebyr træder i kraft. Det kan kun være med vilje, hvilket er meget kundefjendtligt.
  2. Den anden grund er, at bankerne er til for drive deres bank hvilket mange af dem gør ok men de allerfleste er meget dårlige til værdipapirhandel. En børshandler som Saxo, Nordnet eller DeGiro har kun fokus på værdipapirer, og du får dermed en bedre og typisk billigere ydelse.

Disse krav skal være opfyldt til et godt værdipapir-depot:

  • Det skal ikke koste noget at have et depot. Heller ikke hvis det indeholder udenlandske aktier.
  • Det skal ikke koste noget at lave ændringer i sit depot udover kurtage for køb og salg.
  • Almindelige corporate actions som udbetalt udbytte burde ikke koste ekstra, heller ikke for udenlandske aktier.

Skal jeg købe guld? Hvad med teknologi aktier?

Det er en dårlig idé at købe en enkeltsektor ETF eller investeringsforening. Hvis du køber en teknologi ETF eller investeringforening, siger du indirekte, at du mener at teknologi-aktier vil klare sig bedre i fremtiden end andre aktier. Men hvis det var åbenlyst, at teknologi-aktier ville klare sig bedre end andre aktier, så ville alle andre også købe teknologi aktier.

Det ville presse prisen op på teknologiaktier, så de ikke længere ville være attraktive. De ville blive for dyre, og det vil gå ud over det fremtidige afkast, og så ville ingen købe dem. Med andre ord kan man sige, at prisen på teknologi-aktier koster, hvad de burde koste lige nu i forhold til andre aktier.

Der er ingen der ved, hvordan enkelte aktier vil klare sig i fremtiden. Der er heller ingen der ved, hvordan andre enkeltsektorer vil klare sig i fremtiden.

Vi ved dog, at de folk der tror, at de ved mere end andre, hvad angår aktier, klarer sig ofte dårligere i aktiemarkedet end dem, som erkender, at de rent faktisk ikke ved det.

Guld har vist sig at være en dårligere investering end aktier. Det er fordi guld ikke er en investering men spekulation. Guld tjener ingen penge som Novo Nordisk for eksempel gør. Guld giver ikke noget direkte afkast, som Novo Nordisk gør. Når man køber guld, så håber man på at andre folk i fremtiden vil købe dit guld for en højere pris, end hvad du har købt det for. Det kaldes også for The Greater Fool Theory.

Ud af 61 aktivklasser som vi følger, er guld nummer 56 målt på afkast siden 1989. Det er meget dårligt. Guld er kun overgået i lavt afkast af korte obligationer, aktier fra Japan (pga. Nikkei 225 crashet) og råvarer.

Råvarer (commodities) er også en rigtig dårlig investering. Det har været den dårligste investering af alle aktivklasser de seneste 30 år. Ud af 61 aktiveklasser som vi følger, er råvarer nummer 61 målt på afkast. Du burde undgå at investerer i råvarer.

En af de mest værdifulde tilgange til investering er, at være ydmyg og sige til sige selv, at man ikke ved noget, som andre ikke allerede ved. Det kaldes DAKOLOS princippet. De Andre Kan Også Læse Og Skrive.

Det er udtrykket som Michael Møller bruger i sin bog Din Økonomi, til at beskrive det effektive marked på en anden måde.

Med det sagt, så kan det være at netop dine etiske hensyn trumfer overvejelser om at have den bedst præsterende investering. Derfor kan det give mening for dig at kigge på f.eks. iShares Global Clean Energy UCITS ETF USD eller andre af de sektor-specifikke etiske ETFer, som jeg nævner foroven.

Hvordan laver jeg en god portefølje af etiske ETFer?

En god almindelig portefølje skal laves ud fra følgende opskrift

  1. Start med en portion amerikanske aktier
  2. Køb aktier uden for USA. Dette opdeles normalt i udviklede lande (Europa, Canada, Japan, Australien og lidt af Asien) og nye markeder (Østeuropa, Afrika, meget af Asien, Sydamerika)
  3. Færdig.
  4. Eventuelt: Overvægt din portefølje mod value aktier og small cap aktier. Value og small-cap aktier har historisk gjort det bedre en growth stocks. Det har de ikke gjort i mange år dog. Overvægt forsigtigt, 5-10% maksimum anbefales til hver overvægt.

Hvis du skal bruge dine penge inden fem år bør du ikke investere i aktier men i obligationer. Obligationers pris hopper ikke så meget rundt som aktiers pris, og er derfor mere sikre, men de giver også typisk et lavere afkast.

  1. En god ide kunne være at starte med iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc) ETF for så har du automatisk den rigtige portefølje allokering.
  2. Du kunne tilføje 5-10% emerging marked aktier, iShares MSCI EM SRI UCITS ETF USD (Dist), IE00BGDQ0T50.
  3. Herefter kan du eventuelt vægte din portefølje mod small-cap eller value aktier.

iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR (Acc) er en god diversificeret etisk ETF, hvor du kan lægge 100% af dine penge. Du behøver faktisk ikke andet.

Nedenfor kan se hvilke virksomheder iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR pr. 12/8-20 investerer i. Som du kan se, er det store velkendte virksomheder som Microsoft, Procter & Gamble, Walt Disney, PepsiCo, Roche og så videre.

De 10 største positioner for iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR. Kilde: Morningstar

De 10 største positioner for iShares MSCI World SRI UCITS ETF EUR. Kilde: Morningstar

Hvordan ser markedsværdien for verdens aktier ud?

Her er hvordan markedsværdien ser ud for børsnoterede aktier i verden. Markedsværdien (marketcap) er prisen for en virksomhed hvis du skulle købe den hele. F.eks. er Novo Nordisk markedsværdi på 308 milliarder dollar.

  • Ca. 55% af hele verdens aktieværdi ligger i USA
  • Ca. 35% af hele verdens aktieværdi ligger udenfor USA i andre udviklede lande.
  • Ca. 10% af hele verdens aktieværdi ligger i emerging markets (Nye Markeder), ca. 5% alene i Kina.
  • Ca. 0.5% af hele verdens aktieværdi er i Danmark.

Jeg nævner dette fordi det giver god mening at din portefølje i hovedtræk spejler fordelingen af markedsværdien for verdens aktier. Det er vigtigt for du opnår dermed en god spredning for dine investeringer.

Dette er særligt vigtigt, hvis du anvender en passiv investeringsstrategi. Sørg for at du er spredt godt ud. Det er din garanti for at få markedsafkastet. Og det er din garanti for at du ikke har alle dine æg i samme kurv.

Hvordan beskattes etiske ETFer?

Du bliver beskattet med aktieindkomst på de ETFer, som jeg har nævnt ovenfor. Du bliver lagerbeskattet, hvilket betyder, at du skal betale skat hvert år af gevinst lige meget om den er realiseret eller ej. Det betyder, at selvom du har en papirgevinst, så skal du betale skat af gevinsten.

aktiesparekontoen bliver du beskattet med 17% via lagerprincippet (du skal betale skat af gevinst hvert år).

På en pensionskonto, f.eks. en ratepension eller aldersopsparing bliver du beskattet med 15,3% via lagerprincippet (du skal betale skat af gevinst hvert år).

Hvordan beskattes aktieindkomst?

Beskatningen afhænger af, hvor stor den årlige aktieindkomst er ( 2024-satser):

  • Gevinst under 61.000 kr. årligt beskattes med 27%.
  • Gevinst over 61.000 kr. årligt beskattes med 42%.

Gevinsten er det, som du har tjent på dine aktier, ikke selve værdien af dine aktier.

Lad os tage et eksempel

Du har investeret 100.000 kroner i begyndelsen af året. Du gør det godt og får et afkast på 60.000 kroner. Du har nu 160.000 kroner på din konto.

I slutningen af året skal du betale skat.

  • Du betaler 27% skat af de første 55.300 kroner. Dette bliver 55.300 kroner x 0.27 = 14.931 kroner
  • Du betaler 42% skat af gevinst over 55.300 kroner. Dette er 60.000 kr. -55.300 kr = 4700 kroner x 0.42 = 1.974 kroner.

Du skal betale 16.905 kroner i skat på en gevinst på 60.000 kroner.

Tab kan modregnes i gevinster og udbytter fra udloddende aktieafdelinger, aktiebaserede ETFer, aktiebaserede akkumulerende afdelinger og børsnoterede aktier.

Et alternativ til investering for frie midler er aktiesparekontoen som bliver beskattet med 17%.

Aktiesparekontoen er den foretrukne konto at starte med at investere fra. Den eneste ulempe er at den i 2024 er begrænset til 135.900 kroner indskud.

Hvis du investerer i de ETFer som er nævnt ovenfor med frie midler, så bliver du beskattet ved aktieskatten som er 27%.

Dyrt versus mange penge

En aktie er ikke nødvendigvis dyr fordi aktien kræver mange penge at købe.

F.eks. koster én A.P. Møller (Mærsk) aktie ca. 12.000 kroner, mens én Danske Bank aktie koster ca. 160 kroner.

Det gør at man kan tro at A.P. Møller aktien er dyrere end Danske Bank. I aktieinvestering hænger det dog ikke sammen på den måde.

Værdien af en virksomhed kan udregnes ved at gange kursen på en aktie med det antal aktier, som virksomheden har udestående. Det kaldes markedsværdien (marketcap).

Antallet af aktier en virksomhed består af er derfor afgørende for, hvor mange penge man skal give for én aktie.

Eksempel Hvis en virksomhed med en værdi af 10.000 kroner kun har udstedt én aktie vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 10.000 kroner.

Hvis den samme virksomhed udsteder 10 aktier vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 1000 kroner. 10 x 1000 = 10.000 kroner.

Man skal altså give flere penge per aktie for en virksomhed, som har udstedt færre aktier end for en virksomhed, som har udstedt flere aktier. Vel at mærke hvis værdien er den samme i de to virksomheder.

Det samme gælder for ETFer og investeringsbeviser. En ETF er ikke nødvendigvis dyr fordi dens andele koster meget.

Dens andele koster meget, fordi der ikke er så mange andele.

Et eksempel på dette er de to helt identiske S&P 500 ETFer fra iShares, bortset fra at den ene ikke udbetaler udbytte (ISIN: IE00B5BMR087) mens den anden udbetaler udbytte (ISIN: IE0031442068).

  1. iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Acc), ISIN: IE00B5BMR087.
  2. iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Dist), ISIN: IE0031442068.

Den første koster betydeligt flere penge at købe end den anden, men det er blot fordi at den første har færre andele udestående. De indeholder begge de eksakt samme aktier.

Flere penge er ikke det samme som at sige, at aktien er dyr. I aktieinvestering betyder en dyr aktie, at man skal give mange penge for en virksomheds indtjening. Man siger også at virksomheden har en høj P/E. P/E står for price/earnings.

Skal du vide mere om investering? Så se på disse artikler

Artikler der giver dig generel og typisk dyb viden om et emne indenfor investering

Artikler om passiv investering - den lette og anbefalede måde at investere på

Artikler om aktiv investering - til dig der vil igang med at investere i enkeltaktier

Artikler om privatøkonomi -

 

Relaterede spørgsmål

Hvor kan jeg finde ETFer som er på Skat 2022 positivliste?

Du kan finde skat liste over aktiebaserede investeringsselskaber her.

Hvilken etisk ETF skal jeg bruge til pension?

Alle ETFer som jeg har vist på denne side, kan også bruges til et pensionsdepot. På Nordnets platform kan du handle disse ETFer. Alle værdipapirer i et pensionsdepot bliver beskattet efter PAL-skatten på 15.3%. Du kan læse mere om de bedste ETFer til pensionsdepotet i vores artikel om dette.