Hvad Er Den Bedste Teknologi ETF? [2024]

Vi gennemgår de bedste teknologi ETFer til pension, aktiesparekontoen og dit aktiedepot. Der er 6 vigtige ting, som du skal være meget opmærksom på.

Så hvad er den bedste teknologi ETF?

Der er andre gode teknologi ETFer, som du kan vælge. Men der er faktisk kun en håndfuld.

En god teknologi ETFer skal opfylde 6 vigtige krav. Jeg gennemgår disse 6 krav, og giver dig også eksempler på andre teknologi ETFer.

Hvorfor skal jeg vælge Xtrackers MSCI World Information Technology?

Når du vælger en teknologi ETF, skal du primært kigge på 4 ting:

1. Omkostningerne for at eje ETFen skal være lave. Det bliver også kaldt løbende omkostninger, årlig omkostningsprocent (ÅOP) eller administrationsgebyr. Dette skal være på under 0.5%. Det er den pris, som du betaler forvalteren hvert år.
2. ETFen skal investere passivt og ikke aktivt. Passiv investering betyder, at ETFen følger et bredt indeks af aktier. Aktiv investering betyder, at forvalteren selv prøver at vælge de bedste aktier. Passiv investering slår aktiv forvaltning på afkast og omkostninger. Dette er særligt vigtigt for teknologi ETFer, da ingen kan forudsige hvilke teknologier, som vil vinde i fremtiden.
3. ETFen skal kunne købes på aktiesparekontoen, pensionen og for frie midler.
4. ETFen skal dække et godt, bredt teknologi-indeks.

Når de 4 ting er opfyldt, så skal du kigge på følgende 2 ting:

1. ETFen skal handles meget på børsen, så forskellen mellem købsprisen og salgsprisen er lille. I investeringsprog hedder det, at den har høj likviditet eller at den har en stor volumen.
2. ETFen skal følge sit indeks uden for stor tracking error. Hvis der er for stor tracking error, så er den ikke tro mod sin investeringsstrategi og så får vi ikke det, som vi er blevet lovet.

Hvis du sørger for, at ETFen er passiv og billig, så er du nået rigtig langt som en god investor!

Xtrackers MSCI World Information Technology er en rigtig god global teknologi ETF. Den følger MSCI World Information Technology indeks med en meget lav tracking error og er superbillig i løbende omkostninger.

Den er akkumulerende, hvilket betyder, at ETFen automatisk geninvesterer de udbytter, som virksomhederne udbetaler til deres aktionærer.

En akkumulernede ETF er typisk en fordel, for så slipper du for at tage stilling til, hvad du skal stille op med udbyttet, og du slipper for at betaler kurtage for at købe flere ETF andele.

Den bedste globale teknologi ETF til din pensionskonto, aktiesparekonto eller frie midler

Min anbefaling gælder, uanset om du køber ETFen til en pensionskonto, aktiesparekonto eller køber den for frie midler. Den bedste er (igen):

Xtrackers MSCI World Information Technology ISIN: IE00BM67HT60

Hvorfor skal jeg købe en teknologi ETF?

Der er flere grunde til, at du skal vælge en teknologi ETF.

1. Når du køber en global teknologi ETF, så køber du dig ind i verdens største og mest succesfulde teknologi virksomheder. Det har givet et utrolig godt afkast over lang tid
2. En global teknologi ETF har den fordel, at den spreder din investering over mange gode virksomheder, så du opnår en god spredning i dine teknologiaktier.
3. Du får tæt på det globale afkast for MSCI World Information Technology indekset. MSCI World Information Technology indekset har givet et afkast på 8,57% siden 2000 versus kun 6,67% for det globale indeks MSCI ACWI. Dine penge bliver altså mere end fordoblet hver 10 år, hvis vi kigger på historien.

En teknologi ETF er en ETF, som investerer i virksomheder, som hører til teknologisektoren. En global teknologi ETF har global rækkevidde, og køber aktier i de største teknologivirksomheder i verden.

Når du køber en teknologi ETF, så investerer du altså i de allermest succesfulde teknologi virksomheder i verden.

De fleste globale teknologi-indekser er meget tungt overvægtet med virksomheder i USA ,fordi de største teknologivirksomheder ligger i USA.

Når du kigger på en teknologi ETF, så vil du se at 80 – 90% af af de virksomheder, som ETFen køber, er fra USA.

Hvad er teknologi?

Når du ser på listen over de teknologivirksomheder, som en teknologi ETF investerer i, kan du spørge dig selv om, hvad er en teknologi-virksomhed egentlig?

Alle virksomheder gør nemlig brug af teknologi for at drive deres forretning. Så det giver mening at se på hvad virksomhedernes slutprodukt består af.

Slutproduktet er den ting eller service som en virksomhed sælger til kunderne. For Toyota er det biler, for Microsoft er hovedsageligt software produkter i form a licenser, for Apple er det mobiltelefoner og digitale downloads.

Xtrackers MSCI World Information Technology følger det indeks, som hedder MSCI World Information Technology indeks. Indekset inkluderer Apple og Microsoft, men ikke Google, Facebook eller Amazon.

På den anden side inkluderer indekset Visa, Mastercard og Paypal. Det er virksomheder, som vi typisk anser for finansielle virksomheder.

Så hvad er der på færde her?

Det hænger sammen med den sektor, som virksomhederne har fået tildelt. Facebook tilhører kommunikation sektoren mens Amazon tilhører forbrugssektoren.

All securities in the index are classified in the Information Technology sector as per the Global Industry Classification Standard (GICS®).

– MSCI

Man kan protestere, og mene at Facebook er en teknologivirksomhed og Amazon også er en teknologivirksomhed – især på grund af Amazon’s kæmpe markedsandel indenfor cloud-computing med Amazon Web Services (AWS).

Det gør dog lille forskel. Hvis du ønsker at også fange Amazon og Facebook i din investering, så skal du kigge på en ETF, der følger NASDAQ 100 indekset.

Nedenfor kan du se hvordan global MSCI Global Teknology Index er inddelt. Du skal lægge mærke til to ting.

1. Den første ting er den store overvægt af amerikanske aktier indekset består af. Det ser du på pie-charten til højre.

2. Den anden ting du skal lægge mærke til, er de mange underafdelinger af teknologi der findes.

Vægtning i MSCI Global Technology Indeks

Skal jeg køber Cathie Wood’s ARK ETFer?

Cathie Wood er grundlægger og CEO hos de meget populære ARK ETFer. ARK investerer i disruptive teknologivirksomheder. ARK har nydt helt utrolig success i de seneste år.

Investing in the future, today. ARK defines disruptive innovation as the introduction of a technologically enabled new product or service that has the potential to change an industry landscape by creating simplicity and accessibility while driving down costs. ARK ETFs aim to provide access to companies benefiting from disruptive innovation.

– ARK

ARK ETFer er ikke UCITS godkendte, og de tilbyder ikke Key Investment Documents (KID), så vi kan ikke købe ARK ETFer i Danmark som almindelige investorer.

Hvis du vil købe ARKs ETFer som dansker, så skal du oprette en konto hos en amerikansk børsmægler. Du kan alternativt blive kategoriseret som en professionel investor hos en de danske børsmæglere.

Skal jeg købe en NASDAQ 100 ETF?

NASDAQ 100 er et indeks, der inkluderer de største virksomheder, som er børsnoteret på NASDAQ børsen. NASDAQ børsen er typisk kendetegnet ved, at det er teknologivirksomheder, som bliver børsnoteret dér.

NASDAQ blev etableret i 1971 som den første elektroniske børs. NASDAQ står for National Association of Securities Dealers Automated Quotations

Hvis man ser på de finansielle medier, bruger de ofte NASDAQ indekset, som indikator for hvordan det går indenfor teknologi-sektoren i USA.

De største virksomheder i NASDAQ indekset er:

1. Apple (AAPL)
2. Microsoft (MSFT)
3. Amazon (AMZN)
4. Alphabet (Google) (GOOG)
5. Facebook (META)
6. Tesla (TSLA)
7. NVIDIA (NVDA)
8. Paypal (PYPL)
9. Adobe (ADBE)

Vi kan se, at listen er en who’s who over de største teknologivirksomheder i verden. Der er kun lille forskel på NASDAQ 100 og MSCI World Information Technology indeks.

Derfor giver det god mening, at købe en ETF som følger NASDAQ, hvis du ønsker eksponering mod teknologivirksomheder.

Hvad er det historiske afkast for teknologi?

I tabellen kan du se det historiske afkast for MSCI Global Technology.

Afkast i tabellen er opdateret den 11. august 2023 Kl. 09:21

Hjælp til læsning af afkast

CAGR står for Compound Annualized Growth Rate. På dansk betyder det vækstraten (afkastet i %) med rentes renteeffekten inkluderet. Det er det afkast, som du ville have set hvert år, hvis du fik det samme afkast i en given periode.

CAGR since (year): Dette viser afkastet siden året i parentes.

CAGR 10 years: Dette viser afkastet for de seneste 10 år. Startende med sidste års data.

CAGR 5 years: Dette viser afkastet for de seneste 5 år. Startende med sidste års data.

CAGR 3 years: Dette viser afkastet for de seneste 3 år. Startende med sidste års data.

Last year: Dette viser afkastet for sidste år.

Return YTD: Dette viser afkast år til dato. Det er det afkast, som aktivklassen har haft i det indeværende år, startende fra 1. januar.

Hvilke andre teknologi ETFer findes der?

Der er mange forskellige teknologi ETFer, så du skal holde tungen lige i munden, når du vælger den rette ETF. Der findes teknologi ETFer, der følger etablerede indekser fra MSCI, men også ETFer der følger nyere indekser, som følger virksomheder der udvikler teknologi, som menes at være disruptive. Endelig findes der ETFer, der har fokus på cloud computing, biotechnology eller el-bil teknologi.

Som sagt er teknologi en meget bevægelig skydeskive.

Her en oversigt over andre teknologi ETFer som kunne være interessante:

• Xtrackers MSCI World Information Technology UCITS ETF, ISIN: IE00BM67HT60. Denne ETF er vores nummer ét anbefaling. Den følger et bredt globalt indeks for teknologiaktier.
• Xtrackers MSCI USA Information Technology UCITS ETF, ISIN: IE00BGQYRS42. Denne ETF følger et bredt teknologi indeks, men indeholder kun aktier fra USA.
• Lyxor MSCI Disruptive Technology ESG Filtered (DR) UCITS ETF (Acc), ISIN: LU2023678282. Denne ETF indeholder aktier fra virksomheder, som er etiske, og som menes at udvikle disruptive teknologier.
• iShares Electric Vehicles and Driving Technology UCITS ETF USD (Acc), ISIN: IE00BGL86Z12. Denne ETF køber aktier i virksomheder som udvikler el-biler eller producerer komponenter til el-biler.
• Xtrackers NASDAQ 100 UCITS ETF 1C, ISIN: IE00BMFKG444 Denne ETF følger NASDAQ 100 indekset i USA. NASDAQ indekset består hovedsageligt af teknologivirksomheder.

Jeg har samlet alle vores anbefalinger i nedenstående tabel.

Tabel over anbefalede teknologi ETFer

Vores anbefalinger til bedste fonde og ETFer er opdateret den 1. maj 2023 Kl. 07:14

Hvad er fordelen ved en teknologi ETF?

Fordelen ved at købe en teknologi ETF er at:

• Du opnår eksponering til de største teknologivirksomheder i verden med ét køb!
• Det historiske afkast har været højt for teknologiaktier.
• Du kommer til at eje de allermest fremadstormende virksomheder.

Hvad er ulemperne ved en teknologi ETF?

Ulemperne ved at købe en teknologi ETF er at:

• Teknologiaktier svinger mere i pris end det generelle marked, så du vil opleve større bølgeskvulp i din portefølje.
• Du vil få en anden afkast profil end for det generelle marked. Det kan være svært at holde ud, når markedet ikke går din vej.
• Der er ingen garanti for at teknologiaktier vil give et ligeså godt afkast i fremtiden, som de har givet i fortiden.

Hvad menes der med sektor investering?

Man inddeler økonomien i 11 sektorer. Alle virksomheder tilhører en sektor. Hver sektor dækker over et område som virksomhederne arbejder indenfor.

Det er MSCI og S&P Global der i 1999 etablerede sektorerne i et forsøg på at standardisere den økonomiske aktivitet, som virksomhederne foretager. Det gjorde primært for at kunne anvende det i investeringsøjemed. De kaldte det for The Global Industry Classification Standard (GICS).

Hvad er de 11 sektorer indenfor investering?

De 11 sektorer indenfor investering er:

• Energi (Energy)
• Råvarer (Materials)
• Industri (Industrials)
• Cyklisk forbrug (Consumer discretionary)
• Stabilt forbrug (Consumer staples)
• Sundhed (Healthcare)
• Finans (Financials)
• Teknologi (Information Technology)
• Kommunikation (Communication services)
• Forsyning (Utilities)
• Ejendom (Real Estate)

De 11 sektorer. Kilde: MSCI

De 11 sektorer er yderligere fin-inddelt. De 11 sektorer er inddelt i 24 yderligere undersektorer som er yderligere fin-inddelt i 69 industrier. Disse 69 industrier er yderligere findelt i 158 sub-industrier.

11 sektorer -> 24 undersektorer -> 69 industrier -> 158 sub-industrier.

Når vi ser på afkastet for sektorerne, så ser vi store forskelle.

Man kan sammenligne afkast for sektorerne over tid. Her ser vi, at siden 1989 har råvarer har været den absolutte taber. Råvarer har givet det dårligeste afkast af de 61 aktivklasser, som vi følger. Det har faktisk givet et negativt afkast, når vi indberegner inflation.

Derfor anbefaler jeg også kraftigt, at man undgår råvarer og undgår de virksomheder, der er tæt på råvarer-værdikæden.

Skal jeg købe andre ETFer end en teknologi ETF?

Det er absolut en god idé at sprede dine investeringer, så du også ejer aktier i andre sektorer end teknologi.

En god portefølje skal laves ud fra følgende opskrift:

1. Start med en god portion amerikanske aktier.
2. Køb aktier uden for USA. Dette opdeles typisk i udviklede lande (Europa, Canada, Japan, Australien og lidt af Asien) og nye markeder (Østeuropa, Afrika, meget af Asien, Sydamerika)
3. Færdig!
4. Eventuelt: Overvægt din portefølje mod value aktier og small-cap aktier. Value og small-cap aktier har historisk givet et bedre afkast end growth stocks (vækst aktier). Det har de ikke gjort i mange år dog. Overvægt forsigtigt, 5-10% maksimum anbefales til hver overvægt.

Hvordan ser markedsværdien for verdens aktier ud?

Her er hvordan markedsværdien ser ud for børsnoterede aktier i verden. Markedsværdien (marketcap) er prisen for en virksomhed hvis du skulle købe den hele. F.eks. er Novo Nordisk markedsværdi på 308 milliarder dollar.

• Ca. 55% af hele verdens aktieværdi ligger i USA
• Ca. 35% af hele verdens aktieværdi ligger udenfor USA i andre udviklede lande.
• Ca. 10% af hele verdens aktieværdi ligger i emerging markets (Nye Markeder), ca. 5% alene i Kina.
• Ca. 0.5% af hele verdens aktieværdi er i Danmark.

Jeg nævner dette fordi det giver god mening at din portefølje i hovedtræk spejler fordelingen af markedsværdien for verdens aktier. Det er vigtigt for du opnår dermed en god spredning for dine investeringer.

Dette er særligt vigtigt, hvis du anvender en passiv investeringsstrategi. Sørg for at du er spredt godt ud. Det er din garanti for at få markedsafkastet. Og det er din garanti for at du ikke har alle dine æg i samme kurv.

Når du køber en teknologi ETF, så overvægter du teknologi i din portefølje.

Hvor skal jeg have mit depot til ETFer, aktier og investeringsbeviser?

Et depot er det sted, hvor du har dine investeringsbeviser, aktier, obligationer eller ETFer.

Du har typisk et depot hos din bank, hos din børsmægler eller hos dit pensionsselskab. Du kan godt have flere værdipapirsdepoter.

Du kan dog kun have en aktiesparekonto ét sted, ligesom børn kun kan have én børneopsparing.

Jeg mener Saxo eller Nordnet er de bedste steder, hvor du kan have dit aktiedepot.

Jeg mener også, at du skal starte med at investere fra aktiesparekontoen da skatten på denne er 17% versus 27% – 42% hvis du investerer for frie midler. Dette er særligt vigtigt for nogle udbytteaktier, og ETFer da udbyttet altid er lagerbeskattet.

Jeg anbefaler Saxo og Nordnet, fordi de har meget lave omkostninger i forbindelse med handel af værdipapirer. Saxo og Nordnet har intet depotgebyr. Nordnet tilbyder desuden pensionsdepoter.

Du kan godt have konto begge steder.

Det anbefales ikke, at du vælger din egen bank til investering for frie midler.

Skal jeg have et depot i min bank og bruge det til investering?

Nej, det mener jeg ikke du skal. Det er der 2 grunde til.

1. Den ene grund er, at bankerne er meget dyre når det kommer til aktiehandel, og du betaler typisk også et depotgebyr. Det er desuden ofte mange hovsa-gebyrer da prislisten for værdipapirhandel er meget lang, og det kan være uhyggeligt svært at gennemskue, hvornår et gebyr træder i kraft. Det kan kun være med vilje, hvilket er meget kundefjendtligt.
2. Den anden grund er, at bankerne er til for drive deres bank hvilket mange af dem gør ok men de allerfleste er meget dårlige til værdipapirhandel. En børshandler som Saxo, Nordnet eller DeGiro har kun fokus på værdipapirer, og du får dermed en bedre og typisk billigere ydelse.

Disse krav skal være opfyldt til et godt værdipapir-depot:

• Det skal ikke koste noget at have et depot. Heller ikke hvis det indeholder udenlandske aktier.
• Det skal ikke koste noget at lave ændringer i sit depot udover kurtage for køb og salg.
• Almindelige corporate actions som udbetalt udbytte burde ikke koste ekstra, heller ikke for udenlandske aktier.

Hvordan beskattes min teknologi ETF?

Alle ETFer bliver lagerbeskattede. Det betyder, at du hvert år skal betale skat af værdiforøgelsen af dine ETFer. Du skal også betale skat af dine udbytter fra dine ETFer.

Den skat, som du betaler kommer an på, på hvilken konto du har dine ETFer. Nedenfor kan du se, hvordan du bliver beskattet, alt efter hvor du har dine ETFer.

• Pensionsdepot (lagerbeskattet): 15,3%.
• Aktiesparekonto (lagerbeskattet): 17%.
• Frie midler: 27% i 2024 optil gevinst på 61.000, gevinst over 61.000 beskattes med 42%.

ETFer som ikke er på Skats positivliste beskattes som kapitalindkomst, som er højest 42%. Den præcise skatteprocent er afhængig af resten af dine personlige økonomi.

Lad os tage et eksempel og beregne skatten af en ETF, som du har på et almindeligt aktiedepot (frie midler).

Eksempel af beregning af skat

Du har investeret 100.000 kroner i begyndelsen af året. Du gør det godt og får et afkast på 60.000 kroner. Du har nu 160.000 kroner på din konto. (Tillykke!)

I slutningen af året skal du betale skat.

• Du betaler 27% skat af de første 55.300 kroner (progressionsgrænsen). Dette bliver til 55.300 kroner x 0.27 = 14.931 kroner.
• Du betaler 42% skat af gevinst over 55.300 kroner. Dette er 60.000 kr. – 55.300 kr. = 4700 kroner x 0.42 = 1.974 kroner.

Du skal betale 16.905 kroner i skat på en gevinst af 60.000 kroner.

Tab kan modregnes i gevinster og udbytter fra udloddende aktieafdelinger, aktiebaserede ETFer, aktiebaserede akkumulerende afdelinger og børsnoterede aktier.

Hvis du ikke vælger en af de ovenstående ETFer, vil ETFen bliver beskattet som kapitalindkomst som er maksimalt 42%.

Det kan godt være, at du ønsker at blive kapitalindkomst beskattet, hvis du f.eks. har en høj negativ kapitalindkomst, eller at du har gevinster over progressionsgrænsen på 61.000.

Et alternativ til investering for frie midler er aktiesparekontoen, som bliver beskattet med 17%.

Aktiesparekontoen er den foretrukne konto at starte med at investere fra. Den eneste ulempe er at den er begrænset til 135.900 kroner indskud i 2022.

Hvis du investerer i de ETFer, som er anbefalet ovenfor med frie midler, bliver du beskattet ved aktieskatten som er 27%.

Hvad er alle de der indekser, som der tales om?

Et indeks er en samling af aktier, som alle deler fælles egenskaber. Der findes rigtig mange indekser. Det mest kendte er S&P 500 indekset. S&P 500 indekset består af 500 af de største virksomheder i USA. Hvis en fond eller ETF følger S&P 500 indekset, så køber fonden præcis de samme aktier, som indekset indeholder.

De fleste indekser er marked kapitaliserede indekser. Det betyder, at de største virksomheder fylder mest i indekset. Apple er verdens største virksomhed målt på marked kapitalisering. Apple fylder 6% i S&P 500 indekset.

Når du køber en fond, som har S&P 500 som indeks, vil din portefølje bestå af 6% Apple aktier. JPMorgan Chase & Co, som er en af verdens største banker, fylder 1% af S&P indekset.

Nogle af de mest fulgte indekser er:

• S&P 500 indeks – Indeholder aktier fra de 500 største virksomheder i USA.
• MSCI World index – Indeholder aktier fra 23 udviklede lande (developed markets).
• MSCI AC World indeks – Et indeks der indeholder aktier fra de fleste lande i verden. Både udviklede lande og emerging markets.
• MSCI Emerging Market indeks – aktier fra Nye Markeder såsom Kina, Taiwan, Brasilien, Korea og andre.
• MSCI EAFE – Inkluderer lande fra Europa, Austral-asian, og Fjernøsten.
• Dow Jones Industrial Average (The Dow) – 30 virksomheder i USA som menes at repræsentere amerikansk industri.
• The NASDAQ 100 – de 100 største teknologivirksomheder i USA.
• The Wilshire 5000 index – Et næsten komplet markedsindeks for USA. Både store og små aktier i USA.
• The S&P 400 indeks – Mid-cap aktier i USA.
• The S&P 600 indeks – Small-cap aktier i USA.
• Bloomberg Barclays US Aggregate Bond indeks – Et bredt obligationsindeks for USA, som indeholder både stats og virksomhedsobligationer.

Dyrt versus mange penge

En aktie er ikke nødvendigvis dyr fordi aktien kræver mange penge at købe.

F.eks. koster én A.P. Møller (Mærsk) aktie ca. 12.000 kroner, mens én Danske Bank aktie koster ca. 160 kroner.

Det gør at man kan tro at A.P. Møller aktien er dyrere end Danske Bank. I aktieinvestering hænger det dog ikke sammen på den måde.

Værdien af en virksomhed kan udregnes ved at gange kursen på en aktie med det antal aktier, som virksomheden har udestående. Det kaldes markedsværdien (marketcap).

Antallet af aktier en virksomhed består af er derfor afgørende for, hvor mange penge man skal give for én aktie.

Eksempel Hvis en virksomhed med en værdi af 10.000 kroner kun har udstedt én aktie vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 10.000 kroner.

Hvis den samme virksomhed udsteder 10 aktier vil aktieprisen (kursen) på én aktie være 1000 kroner. 10 x 1000 = 10.000 kroner.

Man skal altså give flere penge per aktie for en virksomhed, som har udstedt færre aktier end for en virksomhed, som har udstedt flere aktier. Vel at mærke hvis værdien er den samme i de to virksomheder.

Det samme gælder for ETFer og investeringsbeviser. En ETF er ikke nødvendigvis dyr fordi dens andele koster meget.

Dens andele koster meget, fordi der ikke er så mange andele.

Et eksempel på dette er de to helt identiske S&P 500 ETFer fra iShares, bortset fra at den ene ikke udbetaler udbytte (ISIN: IE00B5BMR087) mens den anden udbetaler udbytte (ISIN: IE0031442068).

1. iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Acc), ISIN: IE00B5BMR087.
2. iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Dist), ISIN: IE0031442068.

Den første koster betydeligt flere penge at købe end den anden, men det er blot fordi at den første har færre andele udestående. De indeholder begge de eksakt samme aktier.

Flere penge er ikke det samme som at sige, at aktien er dyr. I aktieinvestering betyder en dyr aktie, at man skal give mange penge for en virksomheds indtjening. Man siger også at virksomheden har en høj P/E. P/E står for price/earnings.

Skal du vide mere om investering? Så se på disse artikler

Artikler der giver dig generel og typisk dyb viden om et emne indenfor investering

• Til dig som vil have de bedste værktøjer til investering, podcasts, websites, bøger - det hele!
• Til dig som skal tales fra at investere i emerging markets (nej, Kina er ikke en god idé)
• Til dig som bare vil blive en superstjerne til investering gennem selvstudier af de bedste bøger om investering
• Til dig som vil vide hvad det vigtigste er ved en aktie og hvorfor nogle bare altid taber penge på aktier.
• Til dig som vil give dine børn den allerbedste opsparing.
• Til dig som vil vinde guldmedalje i “Ved Mest Om Aktiesparekontoen”.
• Til dig der gerne vil undgå at dumme dig i investering.
• Til dig som vil holde foredrag om hvad en aktie er og samtidig vide hvad den bedste aktie nogensinde har været.

Artikler om passiv investering - den lette og anbefalede måde at investere på

• Til dig der vil investere i den bedste S&P 500 ETF og samtidig ønsker at bliver blive opgraderet på hvad S&P 500 egentlig er.
• Til dig som vil vide meget mere om hvorfor passiv indeksinvestering banker de allerfleste investeringsstjerner.
• Til dig som vil investere i den bedste bæredygtige ETF og samtidig blive en af de bedste i klassen på bæredygtig investering.
• Til dig som vil have den bedste pension.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på Nordnets Månedsopsparing.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din ratepension og samtidig blive mega-klog på ratepension.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din aldersopsparing og samtidig vide det meste om aldersopsparingen.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på aktiesparekontoen.
• Til dig som vil have den bedste ETF og samtidig gøre kål på de fleste stjerne pengeforvaltere.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF til Nordnets Månedsopsparing.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på en almindelig aktiekonto.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på din pension.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din pension (det er bedst med ETF).
• Til dig som skal have den bedste etiske ETF og samtidig vil vide om det egentlig er bedre.
• Til dig som skal tales fra at investere i skidt & kanel, uran, vine, crypto, biler med mere. Gør som dee bedste og invester i det som giver seriøst mange penge og bliv samtidig bronzemester i aktivklasser.
• Til dig som vil investere i den bedste råvare ETF og til dig som skal tales fra at investere i denne mest dårlige aktivklasse.
• Til dig der vil investere i den bedste ETF som indeholde danske aktier.
• Til dig som vil investere i den bedste teknologi ETF.
• Til dig som vil investere i den bedste emerging market ETF.
• Til dig som har 100.000 eller 1 million at investere lige nu.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på aktiesparekontoen (ETFer er bedre dog).
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening.
• Til dig som vil investere i den bedste udbytte ETF.

Artikler om aktiv investering - til dig der vil igang med at investere i enkeltaktier

• Til dig der vil blive en af de klogeste i Danmark på udbytteaktier.
• Til dig som vil være en del af en lille elite skare som finder de bedste virksomheder.
• Til dig som vil have godt greb om hvilke aktier der findes.
• Til dig som vil vide hvilke superkræfter du skal ha' for at slå markedet.
• Til dig som vil have styr på de 6 forskellige typer af virksomheder og samtidig undgå de værste fusere.
• Til dig som gør alle de forkerte ting i investering og ikke ved hvorfor.
• Til dig der vil hjælpe dine børn med at blive stjerner til investering.
• Til dig som vil slå alle andre og få et bedre afkast og samtidig lære overlegne investeringsstrategier.
• Til dig som vil skære genvej til de bedste udbytteaktier.

Artikler om privatøkonomi -

• Til dig der vil have flere penge, supercharge din økonomi og bliv bekymringsfri.

Relaterede spørgsmål

Hvad er en god teknologi investeringsforening?

En god teknologi investeringsforening er Danske Banks Teknologi Indeks KL ISIN: DK0016023229. Den er passiv og balancerer på vores gebyrgrænse ved at koste 0.50% årligt.

Hvad er en god teknologi enkeltaktie?

Der er rigtig mange gode teknologivirksomheder. Jeg kan særligt godt lide, Adobe, Microsoft, Visa.