Hvad Er Den Bedste ETF Til Pension? [2024]
Ud af 231 ETFer er dette den bedste ETF til din pension.
Når du køber enkeltaktier, skal du slå markedet over tid. For at slå markedet over tid skal du gøre noget anderledes end resten af markedet. Den forskel du bringer til bordet, er din edge - din fordel. Jeg gennemgår de 4 edges som du kan have nedenfor.
Når du køber enkeltaktier, skal du slå markedet over tid. Det skal du fordi du meget let kan få markedsafkastet på 7-10% ved køb af en ETF eller investeringsforening.
For at slå markedet over tid skal du gøre noget som resten af markedet ikke gør. Det kan være svært for investeringsmarkedet er det mest konkurrenceprægede sted i verden.
Når du skal slå markedet, er det ikke bare nok at gøre det et år eller to. Du skal formå at slå markedet over mange år og sådan set altid. Det nytter ikke at du slår markedet i to år for så at underpræstere de næste 20 år.
Hvis du beslutter dig for at købe enkeltaktier siger du indirekte at du vil slå markedet resten af dit liv.
Der sidder rigtig mange dygtige folk med mange ressourcer til deres rådighed rundt omkring i verden og de prøver alle at slå markedet.
For at slå markedet skal der to ingredienser til.
I artiklen Hvordan Slår Du Markedet? - 3 måder så viste jeg dig strategier, som kan slå markedet.
Nedenunder viser jeg dig de 4 edges som du kan have som investor for at slå markedet.
Du behøver ikke at have alle. De er faktisk svært at besidde de to første, men det burde være muligt for de fleste at have en eller to.
De 4 edge du kan have i investering er:
Lad os se på dem en efter en.
En informationel edge betyder at du har bedre oplysninger om en aktie end de fleste andre. Her tæller insider information ikke, det er nemlig ulovligt at handle på insider information.
Før internettet var en informationel edge mere udbredt men nu er alle informationer om en virksomhed til skue for alle. Derudover er der kommet lovgivning som kræver at virksomheder skal fremlægge alt relevant information så hurtigt som muligt.
For at opnå en informationel egde nu om dage skal du have ualmindelige ressourcer til rådighed. Jeg læste for mange år tilbage at nogle hedgefunde havde lejet sig ind på satellitter for at tælle biler i parkeringspladser hos supermarkeder for at vurdere hvor mange kunder de havde.
Kun i meget sjældne tilfælde har den almindelige investor en informationel edge.
Der er dog en undtagelse og det er i spinoffs. Her mener mange eksperter at der stadig er meget information som ikke fuldt ud bliver delt til det bredere investeringsunivers.
En analytisk edge betyder, at du kan fortolke den almindelige viden om en virksomhed bedre end de fleste. Det kan være udvikling af en bedre prissætningsmetode eller dyb ekspertviden indenfor et felt der kan bruges til at forudsige resulter bedre end andre.
Vurderinger om en virksomheds konkurrencefordel (moat), pris og margin of safety dækker en analytisk edge.
Det er tvivlsomt om den almindelige investor har en analytisk edge. De fleste analyser af virksomheders fremtid er allerede på bordet og indpriset.
Warren Buffett nød i starten af sin karriere stor nytte af at have både en informationel og analytisk edge i investering hvilket også kan aflæses af Buffett’s meget høje afkast de første mange år.
En strukturel edge dækker over at mange i markedet er mere fastlåste end andre i deres investeringer.
Investeringsforeninger skal f.eks. være fuld investeret og de må ikke have hele formuen i kun én aktie men skal være spredt ud. Pensionskasser og Sovereign wealth funds kan ikke sælge alle deres aktiepositioner på én gang men skal langsomt sælge for ikke at drive prisen for meget ned.
De allerfleste forvaltere er bundet på den ene eller anden måde på hvordan de må og kan investere. Det er ikke altid en ulempe for det skaber konsistens og undgår ofte dumheder.
Den almindelige investor er også bundet af strukturelle forhindringer ting.
Det kan være du ikke kan handle alle typer af aktier på din konto, f.eks. på AKS’en. Det kan være du ikke kan belåne din portefølje, når der er gode muligheder i markedet.
Den strukturelle edge dækker også over din tidshorisont.
De fleste fondes tidshorisont er lig med deres kunders korteste tidshorizont.
“A portfolio manager’s longest time horizon is that of his client’s most short horizon.” -Aswath Damodaran
Hvis en investeringsfonds kunder vælger at trække alle deres penge ud af fonden, er det fuldstændig ligegyldigt hvor god porteføljeforvalteren er for den vil gå konkurs og lukke.
For den almindelige investor er en strukturel edge en oplagt kandidat. Som individuel investor er vi ikke bundet af samme forbehold af porteføljekoncentration som fonde er. Vi bliver heller ikke fyret af vores chef hvis vores portefølje klarer sig dårligt et år eller to.
Endelig kan vi som almindelige investorer være mere langsigtede end mange andre professionelle.
Den adfærdsmæssige edge dækker over at vi kan modstå at gøre de mange dumme ting i investering som vi i vores DNA er programmerede til at gøre.
Mennesker er drevet af frygt og grådighed og aktieinvestering er ofte en fantastik scene hvor dette udspiller sig.
Don’t confuse a bull market for brains
Den adfærdsmæssige edge betyder, at du kan ignorere andres panik når aktiemarkedet dykker. Det betyder, at du ikke bliver påvirket af kortsigtede bevægelser i markedet, men forholder dig roligt og ser på virksomhedens udvikling i stedet for dens pris. Du køber når markedet falder, og køber endnu mere når markedet falder meget, for det er her hvor pessimismen er størst og meget lave forventninger er indpriset. Det er nu, hvor du skal blive aggressiv i dine køb.
Den adfærdsmæssige edge betyder også, at du kan tilsidesætte andres eufori når aktiemarkedet buldrer derudaf. Så er det nemlig nu hvor du skal være forsigtig da alle er optimistiske og vilde forventninger er indpriset. Det er nu du skal blive defensiv i dine køb og begynde at sælge.
We simply attempt to be fearful when others are greedy and to be greedy only when others are fearful. -Warren Buffet, 1986 Berkshire Hathaway shareholder letter.
Af de 4 edges mener jeg, at dette er den adfærdmæssige edge er den sværeste at opnå. Det kræver ualmindeligt meget mod at se ens aktie falde med 50% og ikke sælge OG faktisk købe mere, hvis du mener at virksomheden stadig er god.
Jeg tror, at de færreste kan li' at se ens aktier falde i værdi, men du behøver ikke at kunne li' det - du skal bare kunne modstå og gøre det modsatte, nemlig at købe.
When you’re close to puking your guts out when buying a stock, you know you’re on the right track.
Men endnu værre er det ved opture for hvem kender du, som kan modstå at købe en aktie som dine venner er blevet rige på?
There is nothing so disturbing to one’s well-being or judgment as seeing one’s friends get rich -Charles Kindleberger, Manias, Panics, and Crashes: A History of Financial Crises
Det kræver tid, overvejelse og viden at opnå en adfærdsmæssig edge.
Når vi forbinder en adfærdsmæssig edge med en strukturel edge, har vi en yderst potent kombination som kan sætte scenen for at slå markedet.
Success in investing doesn’t correlate with IQ. Once you have ordinary intelligence, what you need is the temperament to control the urges that get other people in trouble investing
Når du har kigger listen igennem og opdager at du måske ingen edge har, så skal du ikke fortvivle!
Det betyder blot at investering i enkeltaktier ikke er for dig. Du kan stadig blive rig på aktier med en passiv strategi. Det er let og billigt at udføre en sådan strategi.
At investere i enkeltaktier handler desuden om mere end strategi og edges. Det er noget du skal have lyst til beskæftige dig med i lang tid.
Du kan ikke købe aktier på må og få for så slår du ikke markedet. Dette gælder også Facebook anbefalinger. Facebook kortslutter den adfærdsmæssige modstandskraft som du har tilbage hvis markedet falder.
Jeg ser ofte opslag hvor forfatteren allerede har kortsluttet sig selv og begejstret skriver om en hypevirksomhed. Derfra spreder kortslutningen sig i kommentarfeltet. Det er sjældent nøgletal som ROIC, P/S, TAM eller konkurrenter som bliver bragt på banen.
Derudover er der ingen ny information eller nogen nye analyser at finde på Facebook - nok nærmere det modsatte hvis jeg skal være kynisk.
Jeg ser alt for ofte investorer kaste sig ud i aktiekøb hvor der ikke er en jordisk chance for at deres investering kan slå markedet. Der er mange investorer som frivilligt tillader at deres afkast bliver alvorligt amputeret.
For at købe aktier skal du have en strategi der har en chance for at slå markedet og en edge.
Som sagt kan du godt tjene penge på at købe enkeltaktier. Det er næsten umuligt ikke at tjene penge hvis du holder dem i lang tid.
Men det er ikke pointen med investering. Pointen er heller ikke at have det sjovt eller at du synes det er spændende.
Pointen er at tjene penge, og du skal være der hvor pengene er. Det hjælper dog hvis du synes det er sjovt.