Hvordan Får Du Højere Afkast Med Moats?

Her kan du læse om, hvad en moat er, hvorfor det er vigtigt at dine næste aktie har en moat og hvordan du spotter en moat.

Hvad er en moat?

Vi har udtrykket moats (voldgrav) fra Warren Buffett, da han i 1991 talte foran en forsamling.

The most important thing in evaluating businesses is figuring out how big the moat is around the business.

-Warren Buffett

En moat er en konkurrencefordel som en virksomhed har. En moat adskiller de gode virksomheder fra de middelmådige.

I et nyligt interview afslørede den ene af Warren Buffetts investerings-løjtnanter (Todd Combs) at deres største fokus i Berkshire-Hathaway var om deres datter-virksomheder udvider deres moat.

Todd Combs explained how one question is constantly asked, usually daily, and that is if the moat is wider or narrower on any of their businesses.

Hvilke typer af moats findes der?

Vi kan inddele moats i hvor graden af fordelen og typen af fordelen.

So we think in terms of that moat and the ability to keep its width and its impossibility of being crossed as the primary criterion of a great business. And we tell our managers we want the moat widened every year. That doesn’t necessarily mean the profit will be more this year than it was last year because it won’t be sometimes. However, if the moat is widened every year, the business will do very well.

-Warren Buffett

Graden eller længden af moaten kan vi inddele i følgende længder:

1. Ingen moat
2. Narrow moats kan vare i op til 10 år.
3. Wide moats kan vare i op til 20 år.

Typen af moat kan inddeles i 5 følgende typer:

1. Intangible moat.
2. Cost advantage moat.
3. Swithcing cost moat.
4. Network effect moat.
5. Effecient scale moat.

Lad os se på dem alle nedenunder.

Intangible moat

Dette er en fordel der måske lyder som værende abstrakt, men den er meget virkelig for indtjeningen.

Dette inkluderer brands, patenter og licenser til at drive forretning.

Brands er kendte mærker. Som forbrugere vælger vi de mærker som vi kender.

Colgate har en markedsandel på ca. 45% af verdensmarkedet for tandpasta. Coca-Cola er kendt som en pålidelig velsmagende sodavand og du ved hvad du får, når du går på McDonalds.

Patenter er f.eks. medicinske produkter, en ny metode til at bygge en pumpe eller lignende.

Licenser til at drive forretning ser vi f.eks. ved kasinoer men også mange andre steder. Moodys (MCO) er en virksomhed der risikovurderer virksomheder og dermed deres obligationer. Hvis du skal låne penge som virksomheder skal du altså have Moodys til at risikovurdere dig, ellers vil ingen låne dig penge.

Den fordel deler Moodys med to andre virksomheder det det kræver særlig tilladelse fra hvad der svarer til det amerikanske finanstilsyn.

Intangibles dækker over mange ting. Det dækker også over hvad Warren Buffett kalder toll-gates. Det er et gebyr man ikke kan komme udenom. Visa og Mastercard er eksempler på virksomheder med en toll-gate moat. De fleste forsyningsvirksomheder nyder også en toll-gate fordel. Man bygger ikke to kraftværker lige ved siden af hinanden.

Eksempler: Disney, Starbux, Coca-Cola, Novo Nordisk, Nike.

Cost advantage moat

Denne fordel udspringer fra virksomheder som kan tilbyde lavere priser end deres konkurrenter.

En lavere pris kan ud fra overlegne processer, bedre placering, virksomhedens størrelse eller adgang til unikke aktiver såsom vand eller mineraler.

Overlegne processer er sjældent holdbare i længden da de repliceres af konkurrenter temmelig hurtigt. Et godt eksempel er self-checkout som er ved at indføres i de fleste supermarkeder. Det er en super god idé men det er ikke en konkurrencefordel, for alle gør det nu. Det er forbrugeren, som vinder ved den manøvre i form af lavere priser på dagligvarer. Det er ofte forbrugeren der vinder ved proces-optimeringer.

Når man er en stor virksomheden ligesom Wal-Mart har man større forhandlingsstyrke overfor leverandører, som kan være med til at sænke priserne.

Derudover kan man forhandle bedre betalingsaftaler så man kan forlænge hvornår man skal betale sine leverandører.

Eksempler: Jernbaner, Wal-Mart, Progressive, Home Depot.

Swithcing cost moat

Dette dækker over det besvær, bøvl og endda umuligheder der er ved at skifte til en anden og billigere udbyder af et lignende produkt.

Switching cost kommer til udtryk ved at der omkostninger ved at skifte udbyder. Disser omkostninger kan være tid, penge eller operationel risiko.

Hvis man skal skifte til et andet produkt som er billigere, skal det altså kunne overkomme de overvejelser omkring tid, penge og risiko.

Banker er et eksempel på virksomheder, som har en swithing cost. Det er bøvlet og kan koste penge at skifte bank. Det ved bankerne, og derfor ser vi heller ikke den helt store konkurrence bankerne imellem. Udfordrenekommer fra fin-tech virksomheder som netop kæmper med den store inerti.

Et andet eksempel er økosystemer. F.eks. har Apple opbygget et særdeles effektiv økosystem med hardware (iPhone), software (iOS) og services (iCloud) som næsten er en umulighed at slippe ud af hvis man har været inde i det i mange år.

Microsoft, Google og Amazon’s AWS nyder store switching cost fordele ved deres cloud produkter, da det er et massivt bøvl og besvær at skifte fra en udbyder til en anden. Jo mere man samarbejder med en af disse desto sværere bliver det at skifte.

ADP er en virksomhed der ordner løn for andre virksomheder i USA. For virksomheder der anvender ADP er det en lille udgift i forhold til hvad de selv bliver sparet for i administration. En virksomhed som skifter fra ADP til en konkurrent vil åbne sig for en stor operationel risiko for måske at spare en anelse. Derfor er ADPs kunder utrolig sticky.

Eksempler: Banker, cloud computing udbydere, Apple, asset managers (BLK).

Network effect moat

Denne moat dækker over at virksomhedens produktet får større værdi jo flere der anvender det.

Det kan være en ualmindelig stærk fordel at have for den forstærker sig selv over tid.

Facebook er det ypperste eksempel på network effekten. Facebook er kun attraktiv fordi andre er på Facebook. Og jo flere tilmeldte der er på Facebook desto mere vil du få ud af det.

Det samme gælder Windows Office. Office er meget mere brugbar fordi alle anvender det.

Det er i modsætning til SuperBrugsen. Du er ligeglad med om andre brugte SuperBrugsen og produktet bliver ikke bedre af det.

Betalingsvirksomheder som Visa, PayPal og MasterCard nyder også network effekten som fordel. Jo flere steder du kan anvende dit Visa kort desto bedre er produktet. Du ville ikke gå rundt med et betalingskort som du kun kunne bruge et sted.

Eksempler: Facebook, Windows, Priceline, Visa.

Effecient scale moat

Denne fordel dækker over virksomheder der opererer i en niche hvor indtræden af konkurrenter ikke kan betale sig da det ville ødelægge profitten.

I denne moat ser vi pharma-virksomheder som udvikler medicin til sygdomme som ikke er særlig udbredte.

Eftersom udvikling er en særdeles dyr og tidskrævende proces giver det ikke mening for andre medicinalvirksomheder også at udvikle medicin til samme sygdom. Selv efter patentudløb ser mange af disse medikamenter (de såkaldte orphan drugs) at de ikke bliver løbet over ende af kopi-produkter da det oprindelige mærke på det tidspunkt har opnået høj brand value og troværdighed.

Det er også her hvor vi lufthavne har en fordel. Der ligger ikke to lufthave lige ved siden af hinanden.

Eksempler: Lufthavne, pipeline operatører, Kasinoer, Orphan drugs manufactures.

Du kan inddele moats i andre kategorier end de ovenstående. Det vigtigste er at du får greb om at din virksomhed har en konkurrencefordel eller ej.

Phil Town, forfatter til bogen Rule #1, inddeler moats i de 5 forskellige typer set nedenfor.

In business, I look for economic castles protected by unbreachable moats.

-Warren Buffett

Hvorfor skal en virksomhed have en moat?

En virksomhed skal have en moat omkring dens forretning for at holde konkurrenter væk.

Uden en moat vil en virksomhed være middelmådig. Den vil ikke være herre over dens egen skæbne og vil altid skulle forsvare dens position i markedet.

De allerfleste virksomheder har ingen moat overhovedet og de ligger i konstant hård konkurrence med andre virksomheder.

Du kan spørge om din virksomhed har en moat ved at spørge ind til dets produkter. Hvis virksomheden tilbyder et produkt uden særlige egenskaber har den nok ikke en moat. Det kaldes commodity produkt.

Gode eksempler på virksomheder som ikke har nogen for moats er:

• Televirksomheder og internetudbydere har ingen moat overhovedet. De kæmper konstant med masser af slagtilbud om kunder.
• Flyselskaber har heller ingen moat.
• Forsikringen selskaber har helle ikke nogen moat udover måske en lille switching moat.
• Mineselskaber har heller ingen moat medmindre de har adgang til rare-minerals depoter.

Hvis du vil slå markedet med dine aktier, hvad du burde have som ambition, er en moat næsten en nødvendighed.

En moat gør at din virksomhed nyder super-normale marginer i lang tid. Det vil vise sig i aktieprisen over tid.

hvordan spotter jeg en moat?

Udover en kvalitativ analyse af virksomheden er der et par genveje som er gode indikationer på en moat.

1. En høj ROIC/ROE

ROIC står for Return on Invested Capital. Det beskriver det afkast som virksomheden har tjent i forhold til de penge som er investeret i virksomheden.

Du kan sammenligne ROIC lidt med dit afkast du får på aktier. Jo højere desto bedre.

Det er bedre at have en virksomhed som kan tjene 20 kroner for hver 100 kroner der er investeret (20% ROIC), end en virksomhed der kun tjener 5 kroner for hver 100 kroner investeret (5%).

Det er endnu bedre hvis virksomheden kan geninvestere hele sit overskud ved en høj ROIC. Det giver en automatisk en god rentes-rente motor – helt ligesom hvis du fik et højt afkast på dine aktier.

Leaving the question of price aside, the best business to own is one that over an extended period can employ large amounts of incremental capital at very high rates of return

• Warren Buffett

2. Høje marginer. Hvis virksomheden har høje marginer over lang tid, er det et tegn på en moat. Her er f.eks. gross margin godt at kigge på.

Gross margin udregnes ved at se på omsætning minus udgifter i forbindelse med tilblives af produktet. Jo højere desto bedre.

Du kan også se på operating margin hvilket er marginen efter alle udgifter, inklusiv lønninger og administration i forbindelse med produktets tilblivelse.

Høje marginer er ikke blot gode for profittens skyld, men som vi har set i det seneste år er det også med til at skabe et skjold med inflation. Med høje marginer er der simpelthen mere at tage af ved højere input-cost end ved lave marginer, før det går ud over indtjeningen.

Høje marginer vidner også om pricing-power. Pricing-power beskriver hvorvidt virksomheden kan forblive med at hæve priserne på deres produkter uden det går ud over salget.

3. Lav gæld. Virksomheder med wide-moats er typisk cash-cows og de printer næsten penge. Derfor ser vi næsten altid at disse virksomheder har en lav gæld i forhold til andre virksomheder.

Her kan du blandt andet se på Interest Coverage Ratio som beskriver forholdet med hvad virksomheden har tjent versus hvad virksomheden skal betale i renter på sine lån. For wide-moat virksomheder er det ikke unormalt med en et ratio på 1:15. Det vil sige en wide-moat virksomhed kan betale renter af deres lån 15 gange. For markedet generelt er det ca. 8 (i 2022).

Med bare disse tre genveje kan du hurtigt danne dig et billede om din aktie har en moat.

Her ser du nogle nøgletal for Visa, Vestas or Mohawk Industries som laver tæpper.

Hvilken virksomhed kunne du tænke dig at eje?

Hvad hvis min aktie ikke har en moat?

Hvis du konkluderer at en aktie, du ejer ikke har nogen moat, skal du ikke forvente at den vil klare sig bedre end resten af markedet. Det stiller spørgsmålet om du overhovedet skal eje den aktie.

Du kan i stedet købe et markedsindeks i form af en ETF eller en investeringsforening.

Du kan godt tjene penge på aktier som ikke har nogen moat. Jeg mener, at det er næsten umuligt ikke at tjene penge på aktier hvis du køber 15-20 stykker.

Men pointen ved enkeltaktier er, at du skal slå markedet med dine valg. For hvis ikke du gør det spileder du din egen tid - og nok også penge.

Grunden til det er, at du kan købe en ETF eller investeringsforening som skygger et markedsindeks hvor du næsten er garanteret et afkast på mellem 7-10% årligt over de næste næste 20 år.

Personligt ejer jeg ikke aktier, som ikke har en moat af en eller anden art.

Jeg ejer heller ikke dårlige virksomheder som jeg derimod har købt rigtig billigt.

Jeg mener at kvalitet trumfer pris over tid. Det er jeg ikke alene om. Der er både teori og praksis som understøtter dette.

Hvis jeg sad med en virksomhed uden moat men købt billigt skulle jeg finde ud af hvornår jeg skulle sælge den og derefter skulle jeg finde en ny en!

Med virksomheder der har en moat skal jeg kun finde en god virksomhed én gang og potentielt beholde den for evigt.

Buy right and hold on

-Thomas W. Phelps

Our favorite holding period is forever

-Warren Buffett

Our third and most difficult part of our strategy is to do nothing (after having picked good companies).

-Terry Smith

Opsummering

En moat er en varig konkurrence fordel som gør at en virksomhed kan skabe super-normal profit.

Ved at fokusere på at dine aktier skal have en moat sikrer du dig at dine aktier har en bedre en normal chance for at slå markedet.

Skal du vide mere om investering? Så se på disse artikler

Artikler der giver dig generel og typisk dyb viden om et emne indenfor investering

• Til dig som vil have de bedste værktøjer til investering, podcasts, websites, bøger - det hele!
• Til dig som skal tales fra at investere i emerging markets (nej, Kina er ikke en god idé)
• Til dig som bare vil blive en superstjerne til investering gennem selvstudier af de bedste bøger om investering
• Til dig som vil vide hvad det vigtigste er ved en aktie og hvorfor nogle bare altid taber penge på aktier.
• Til dig som vil give dine børn den allerbedste opsparing.
• Til dig som vil vinde guldmedalje i “Ved Mest Om Aktiesparekontoen”.
• Til dig der gerne vil undgå at dumme dig i investering.
• Til dig som vil holde foredrag om hvad en aktie er og samtidig vide hvad den bedste aktie nogensinde har været.

Artikler om passiv investering - den lette og anbefalede måde at investere på

• Til dig der vil investere i den bedste S&P 500 ETF og samtidig ønsker at bliver blive opgraderet på hvad S&P 500 egentlig er.
• Til dig som vil vide meget mere om hvorfor passiv indeksinvestering banker de allerfleste investeringsstjerner.
• Til dig som vil investere i den bedste bæredygtige ETF og samtidig blive en af de bedste i klassen på bæredygtig investering.
• Til dig som vil have den bedste pension.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på Nordnets Månedsopsparing.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din ratepension og samtidig blive mega-klog på ratepension.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din aldersopsparing og samtidig vide det meste om aldersopsparingen.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på aktiesparekontoen.
• Til dig som vil have den bedste ETF og samtidig gøre kål på de fleste stjerne pengeforvaltere.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF til Nordnets Månedsopsparing.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på en almindelig aktiekonto.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på din pension.
• Til dig som vil investere i den bedste ETF på din pension (det er bedst med ETF).
• Til dig som skal have den bedste etiske ETF og samtidig vil vide om det egentlig er bedre.
• Til dig som skal tales fra at investere i skidt & kanel, uran, vine, crypto, biler med mere. Gør som dee bedste og invester i det som giver seriøst mange penge og bliv samtidig bronzemester i aktivklasser.
• Til dig som vil investere i den bedste råvare ETF og til dig som skal tales fra at investere i denne mest dårlige aktivklasse.
• Til dig der vil investere i den bedste ETF som indeholde danske aktier.
• Til dig som vil investere i den bedste teknologi ETF.
• Til dig som vil investere i den bedste emerging market ETF.
• Til dig som har 100.000 eller 1 million at investere lige nu.
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening på aktiesparekontoen (ETFer er bedre dog).
• Til dig som vil investere i den bedste investeringsforening.
• Til dig som vil investere i den bedste udbytte ETF.

Artikler om aktiv investering - til dig der vil igang med at investere i enkeltaktier

• Til dig der vil blive en af de klogeste i Danmark på udbytteaktier.
• Til dig som vil være en del af en lille elite skare som finder de bedste virksomheder.
• Til dig som vil have godt greb om hvilke aktier der findes.
• Til dig som vil vide hvilke superkræfter du skal ha' for at slå markedet.
• Til dig som vil have styr på de 6 forskellige typer af virksomheder og samtidig undgå de værste fusere.
• Til dig som gør alle de forkerte ting i investering og ikke ved hvorfor.
• Til dig der vil hjælpe dine børn med at blive stjerner til investering.
• Til dig som vil slå alle andre og få et bedre afkast og samtidig lære overlegne investeringsstrategier.
• Til dig som vil skære genvej til de bedste udbytteaktier.

Artikler om privatøkonomi -

• Til dig der vil have flere penge, supercharge din økonomi og bliv bekymringsfri.