Hvordan investerer jeg bedst 100.000 kroner? [2024]

Jeg viser dig den bedste måde at investere 100.000 kroner. Jeg viser dig også 5 punkter du nøje skal overveje, når du investerer.

Indhold

Så hvordan skal du investere dine 100.000 kroner?

Efter at have investeret i over 20 år og efter at have investeret i enkeltaktier, optioner, futures, swaps, valuta, ETFer og ETNer mener jeg at:

Den bedste måde at investere 100.000 kr., for de fleste, er at købe en bred diversificeret passiv investeringsforening eller ETF

Hvorfor skal jeg købe en bred passiv investeringsforening eller ETF?

Når du investerer i en bred diversificeret (stor spredning) investeringsforening eller ETF, så investerer du i mange forskellige virksomheder.

Det betyder, at du ikke behøver at vide en hel masse om hver enkelt virksomhed. Dit væddemål er spredt ud på mange små væddemål.

Historisk set har dette været en fantastisk strategi, som har vist sig at være meget svær at slå. Hvis du vælger en af vores anbefalede investeringsforeninger eller ETFer, har du faktisk en 100% chance for at tjene penge!

En investering der har 100% chance for at tjene penge

Aktiemarkedet når altid nye højder efter et fald.

Det er fordi, at aktiemarkedet er en repræsentation af den generelle samfundsøkonomi.

På grund af, særligt teknologiske, fremskridt er vi blevet mere produktive og innovative i de seneste 500 år. Vi har en højere levestandard end for 500 år siden. Vi har adgang til alverdens frugt og grønt, alverdens teknologi, og vi kan med et tryk på en knap tale med ethvert menneske på jorden hvor end de måtte være. Vi har fjernvarme, rindende vand og affaldssortering.

På mange måde er langt de fleste af os bedre stillet end konger var for 500 år siden.

Vi kan også med et enkelt køb på Amazon kommanderer rundt med flere mennesker end en konge kunne.

Hvis det skulle stoppe, så skulle der ske noget meget dramatisk som en zombie invasion, en verdenskrig med atomvåben eller andet.

Det er derfor, at vi ser aktiemarkedet stige støt over lang tid – vi blir simpelthen mere effektive over tid. Ved at investere bredt indfanger vi hele menneskehedens opfindsomhed, optimisme og produktivitet!

Alternativet til en investeringsforening eller en ETF er at købe enkeltaktier.

Det kigger vi på nedenunder.

Investering i enkeltaktier

Lad os afsløre med det samme, at du kan godt tjene penge på at købe enkeltaktier. Det er faktisk næsten umuligt ikke at tjene penge, hvis du køber 20-30 forskellige enkeltaktier.

Fidusen er dog, at du skal tjene FLERE penge ved at købe enkeltaktier end ved at købe et passivt indeks. Det skal du, fordi det er så superlet og billigt at købe et indeksprodukt (og nævnte jeg at succesraten for at tjene penge er 100%?).

MSCI World indekset fra 1969 -2019. Læg mærke til de mange fald og de mange nye højder!

MSCI World indekset fra 1969 - 2019 med mærkbare fald – læg mærke til de nye højder!

Hurtige links til de bedste ETFer og investeringsforeninger

Hvis du mener, at du har læst nok allerede, kan du hoppe til en af vores mere detaljerede artikler.

Hop med det samme til den bedste ETF til aktiesparekontoen (den anbefalede måde at begynde at investere på).

Hop til bedste investeringsforening til din aktiekonto (frie midler).

Hop til den bedste ETF til din pensionkonto.

Er det ikke risikabelt at investere 100.000 kroner i aktier?

Jeg mener, at en af de største risici investering er, at du ikke planlægger godt nok til fremtiden. Du skal planlægge sådan, at du har nok penge i fremtiden, når du skal bruge dem.

Det betyder, at hvis du skal bruge dine penge indenfor 3 – 5 år, burde du være varsom med at investere de penge i aktier.

Under finanskrisen i 2008 faldt aktierne med næsten 50% – de er siden tredoblet i værdi.

Under Corona i 2020 faldt aktier med 35%. De er siden næsten fordoblet.

Hvis du stod og skulle bruge dine investeringspenge i 2008 eller i marts 2020, ville du have været slemt skuffet.

Hvis du derimod først skulle bruge pengene om mange år, så kunne du være bedøvende ligeglad – ja, du burde egentlig have købt med arme og ben i 2020 og 2008.

Det er også risikabelt IKKE at investere!

Anbefalingen er (som du også kan læse nedenunder) at købe aktier for de penge, som du ikke skal bruge indenfor en 3 – 5 års horisont.

De fem punkter, som du nøje skal overveje, når du investerer 100.000 kroner

Jeg gennemgår her 5 punkter, som jeg ser ofte blive glemt i forbindelse med investering.

Mange overvejer enkeltaktier, når de skal investere, så jeg bruger en del tid på at vise dig hvad det indebærer.

Punkt 1. Du investerer for fremtiden – så invester i det, hvor du har størst chance for at få flere penge

Når du investerer, så planlægger du fremtiden. Du håber på flere penge i fremtiden end du har nu. Det er den absolut primære årsag til at du investerer.

Du skal altså ikke investere, fordi det er spændende eller sjovt. Det kan det sagtens også være (hvem kan ikke li’ at tjene penge?), men den primære grund til enhver investering er, om den vil tjene flere penge end du smider ind.

Derfor skal du investere, så du har størst mulig chance for at tjene penge i fremtiden.

Du kan anvende mange måder at investere på, men der findes dog kun en håndfuld virkelig effektive strategier, som konsekvent vil skabe et bedre afkast end en passiv investeringsstrategi.

Den passive investeringsstrategi er vores benchmark. Det er den stang vi skal kunne hoppe over. Det er det fordi, en passiv investeringsstrategi er så pokkers let og effektiv at implementere.

Disse aktiestrategier er gode

Her er nogle effektive strategier, som vil kunne klare sig bedre end en passiv investeringsstrategi.

En nøje planlagt udbytte-aktie strategi. For at få et højere total return (kursstigning + udbytte) end et indeks er det dog ikke nok at købe ind fra listen af Dividend Aristrocrats eller kun at se på dividend yield og payout ratio. Du skal ind og se på virksomhedens nøgletal.

En disciplineret value eller deep value strategi. Her skal du vide rigtig meget om hvad value strategien går ud på (kig på den yngre Warren Buffett eller Benjamin Graham’s net-net strategi). Du skal vide hvordan man vurderer prisen på virksomheder. Derudover skal du have en engels tålmodighed og kunne vente på en god mulighed så du kan slå til i markedet.

En kvalitets-virksomhedsstrategi. Dette er strategien, som den ældre Warren Buffett bruger, og som desuden blive brugt af mange andre meget succesfulde investorer. Her skal du sætte dig ind en virksomheds regnskab. Du skal som minimum se på:

Omsætning
Omkostninger
ROE
Marginer
Free cash flow
Konkurrence fordele – hvilke moat har virksomheden?

Du skal kunne tænke langsigtet og som en rigtig virksomhedsejer. Derudover skal du være kræsen og kunne sige nej til de fleste investeringsmuligheder. De allerfleste virksomheder er nemlig middelmådige.

En ufejlbarlig simpel market-timing strategi. Dette kan at være at følge et 10 måneders glidende gennemsnit på S&P 500.

Her skal du have en jernvilje og en robot-lignede opførsel i forhold til at eksekvere på salgs- og køb signaler. Du skal desuden slå dig til tåls med, at du nok ikke kan forbedre en meget simpel market-timing strategi.

99.9% af alle market-timing strategier slår ikke markedet. Det er da ofte heller ikke deres formål, men derimod at lave markeds-lignende afkast med mindre prisudsving.

Næsten alle strategierne kræver, at du sætter dig ind i virksomheder og, at du sætter dig ind i de industrier som virksomhederne driver forretning indenfor.

Det fører os til punkt nummer to, som du nøje skal overveje.

Punkt 2. Har du styr på hvordan du udvælger aktier?

Når du investerer i enkeltaktier, er der to trin, som du skal udføre.

En analyse af virksomheden.
En vurdering af virksomhedens pris.

Først når du har foretaget begge trin, kan du bedømme om du skal købe en aktie. Det er altså ikke nok at se på P/E (price/earnings) af en virksomhed.

P/E er en prisvurdering og det siger sjældent nok om virksomheden.

Det er temmelig vigtigt at de to trin bliver foretaget uafhængigt af hinanden. For selv om en virksomheds aktie ser rigtig billig ud, kan den være dyr, fordi det er en dårlig virksomhed.

Det første trin er at vurdere om virksomheden lever op til dine krav. Her skal du blandt andet se på:

Tjener virksomheden penge?
Er virksomheden konkurrencedygtig? – har den en moat (konkurrencefordel), og hvem er dens konkurrenter?
Hvad er virksomhedens evne til at skabe mere omsætning?
Kan virksomhedens skabe højere indtjening i fremtiden?
Hvordan er ledelsens evne til at bruge overskydende kapital. Dette er et meget vigtigt parameter, der skiller de bedste virksomheder fra de middelmådige.

Hvis virksomheden opfylder dine krav kan den komme på din ønskeliste (watchlist).

Herefter kan du gå til trin nummer to.

Trin nummer to er en prisansættelse af virksomheden.

I trin 2 skal du forsøge at prissætte virksomheden. Det er vigtigt at vide prisen på det som du køber, så du ikke overbetaler for en virksomhed.

Vores drømme-scenarie er at købe en virksomhed til halvdelen af dens værdi. Det er lidt ligesom at købe smør til en 10’er når smørrets normalpris er 20 kroner. Du får samme pakke smør, bare til halv pris. Samme værdi men til halv pris.

Der findes mange måder at vurdere en virksomhed på:

Her er to velkendte måder.

DCF, Discounted Cashflow Model.
Relativ vurdering, P/E (price-to-earnings, P/S (price-to-sales), P/B (price-to-book), EV/Ebitda (enterprise value-to-Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation).

Det gælder ikke om at være ultrapræcis i sin vurdering. Det er umuligt, men prisen burde give en rigtig rettesnor. Det vigtigste er, at du forholder dig til prisen på virksomheden, hvis aktie du har i sinde at købe. Selv den bedste virksomhed i verden kan være dyr på det pågældende tidspunkt i forhold til dens værdi.

Du kan komme meget galt afsted hvis du køber en middelmådig eller en rigtig dårlig virksomhed for dyrt. Hvis du køber en middelmådig virksomhed for dyrt, er du nemlig næsten garanteret at få et afkast lavere end markedet.

Case study Danske Bank – måske Danmarks dårligste aktie?

Min 8-årige søn spurgte mig forleden, hvad den dårligste aktie er. Jeg dykker normalt ikke dybt ned i analyse af dårlige virksomheder, så jeg ved det faktisk ikke, men et bud er Danske Bank.

Her er prisen på Danske Banks aktie med 22 års mellemrum

Den 1.dec 2000 kostede en Danske Bank aktie 133 kroner.
Den 1 marts 2022 kostede en Danske Bank aktie 123 kroner.

Til sammenligning gik det samlede danske aktieindeks i samme periode fra kurs 445 til kurs 1667.

Nedenfor kan du se kursudviklingen for Danske Bank.

Danske Bank er fænomenal dårlig aktie. Det er en dårlig aktie fordi Danske Bank som virksomhed er drevet fænomenalt dårligt. Der har været en flodbølge af skandaler og 6 afmønstrende direktører på 10 år, hvilket også er et kæmpe rødt flag.

Man behøver faktisk ikke anden information end dette for at udelukke denne virksomhed fra sit investeringsunivers.

Der er mange andre grunde til den dårlige kursudvikling. Men det vigtige er, at man har kunnet se det på nøgletallene i lang tid.

Det er her hvor det hjælper hvis du analyserer aktien, og først derefter ser på prisen.

Hvis du havde set på Danske Bank, ville du have set en rigtig dårlig drevet virksomhed. Dér ville din analyse være stoppet.

Punkt 3. De fleste penge tjener du ved at gøre ingenting

Du tjener penge på aktier, fordi virksomheden tjener penge. Det afspejles i en kursstigning eller et udbytte fra virksomheden – eller begge dele.

En god virksomhed vil over tid bliver ved med at tjene gode penge. Tænk på Apple, Microsoft eller Colgate-Palmolive. Det tjener gode penge hvert eneste år.

Det kommer dig til gode som aktionær. Hvis du beholder dine aktier, så vil du tage del i virksomhedens succeser. Dine aktier vil stige i værdi over tid.

Du skal ikke gøre noget for at tjene penge på disse aktier. Du skal bare købe dem og beholde dem.

Det er ved at beholde og holde på aktier, at de fleste penge bliver tjent.

“Buy right and hold on”
Thomas William Phelps

Det er ved at holde på aktier over lang tid at Warren Buffett er blevet så rig.

Hvis du vil have størst mulighed for at blive rig på aktier, skal du altså kunne købe og sidde stille! Du skal købe og derefter gøre ingenting.

På Facebook ser vi tit det modsatte. Her bliver der opfordret til at handle ofte og handle hurtigt. Her kan vi læse, at nu skal vi købe Tesla fordi Elon Musk har tweetet et eller andet, eller nu skal vi købe Quantafuel for den er blevet for billig eller de har startet en ny fabrik op. Der anbefales til at man skal danse ud og ind af aktier. Men det er ikke sådan de største formuer bliver skabt.

Time is the friend of the wonderful company, the enemy of the mediocre.
Warren Buffett

Punkt 4. Risiko er ikke hvad du tror

Risiko og afkast hænger ikke sammen, som du normalvis hører. Hvis risiko og afkast hang så godt sammen, kunne vi bare investerer i det mest risikable og dermed få det højeste afkast. Vi ser ofte det modsatte dog, nemlig at det er de mindst risikable virksomheder, som skaber det største afkast, f.eks. ved low-volatility aktier og udbytteaktier.

“You don’t get paid well merely for taking big risks. Anyone can manage that. You get paid for doing your homework.”
Joel Greenblatt

Det første vi skal vænne os til er, at risiko ikke bare er én ting.

Risiko bliver ofte defineret som prisudsving på en aktie. Jo større udsving jo højere risiko.

Dem der virkelig tjener penge på aktier anser denne definition som noget vrøvl.

“In business schools, volatility is almost universally used as a proxy for risk. Though this pedagogic assumption makes for easy teaching, it is dead wrong: Volatility is far from synonymous with risk. Popular formulas that equate the two terms lead students, investors and CEOs astray.”
Warren Buffett

Det inkluderer f.eks. Warren Buffett, David Tepper, Lawrence Cunningham, Bill Nygren, Bill Miller og mange andre.

“This great emphasis on volatility in corporate finance we regard as nonsense.”
Charlie Munger

Risiko har intet at gøre med prisudsving. Prisudsving kan dog måles meget præcist og det gør det til en favorit blandt dem der godt kan li’ at tro at aktiemarkedet er en videnskabelig affære.

“There are many kinds of risks..But volatility may be the least relevant of them all.”
Howard Marks

Risiko har derimod noget at gøre med:

At vide hvad du køber – jo mindre du ved jo større risiko løber du!
Sandsynligheden for at lide et permanent pengetab.
Ikke at sørge for at nå dine finansielle mål i fremtiden.
At købe en aktie som er alt for dyr i forhold til virksomhedens værdi.

“Volatility is not a measure of risk…Risk comes from not knowing what you’re doing.”
Warren Buffett

Warren Buffet

Når du køber aktier for 100.000 kroner, så skal du altså vide hvad du køber. Hvis du blindt køber en aktie efter råd fra Facebook løber du en kæmpe risiko – hvilket mange aktionærer i Quantafuel og Fingerprint har erfaret.

Det svarer til, at du køber en bil men ikke ved om den overhovedet kan køre – det er både dumt og dyrt.

Du påtager dig også en stor risiko, når du ikke kender dine fremtidige mål og planer, for så ved du ikke hvor mange penge, som du skal bruge i fremtiden. Du skal sørge for, at du har nok penge til at betale for dine fremtidige forpligtelser, f.eks. pension.

Netop med pension skal du ikke være bange for at sidde med 100% aktier, hvis du har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Det er nemlig også risikabelt at være for bange for at investere.

Hvis du køber aktier, som er alt for dyre (i forhold til virksomheds værdi) påtager du dig også en stor risiko. Dette giver intuitivt mening, når du tænker over det, for du påtager dig ikke en stor risiko hvis du køber en uset bil til 100 kroner, men hvis du køber den samme bil for 50.000 kroner påtager du dig en stor risiko.

Warren Buffett mener, at aktier bliver mindre risikable når de falder i værdi – det giver også intuitivt mening, men kun hvis det er rent faktisk er virksomheder som formår at tjene gode penge. Det er de uundgåelige virksomheder, som Warren Buffett har i tankerne. De uundgåelige virksomheder er de virksomheder, som har en god forretningsmodel og at de om 10 år med meget stor sikkerhed vil være mere værd end i dag.

Jeg mener ikke, at du skal tænke over hvor meget din portefølje svinger i værdi. Du skal tænke over dine finansielle mål, og hvordan du bedst når i mål med dem. Hvis du skal bruge pengene indenfor 3 – 5 år burde du ikke investerer dem i aktier.

Hvis du kun investerer på råd fra FB og andre sociale medier befinder du dig i en hel særlig stratofærisk risikozone – hvor ovenstående råd slet ikke er gældende.

Punkt 5. Har du tid, lyst og temperament til at analysere virksomheder?

Hvis du skal være god til at investere – så god at du slår markedet over mange år så kræver det meget tid.

Det er ikke nok bare at lytte til Millionærklubben og få aktietips på Facebook for at blive en god investor.

Millionærklubben er skabt til at underholde og Facebook er fyldt med lykkeriddere, som er drevet af drømmen om at få penge uden at arbejde.

Du skal gøre op med dig selv, om du vil dedikere tid til at bliver bedre til investere så du kan slå markedet. For at gøre dette skal læse bøger, undersøge regnskaber, følge med i nyhederne, læse årsrapporter og meget andet.

Det tager alt sammen tid, og du skal også have lyst til at sidde i timevis og sammenligne tal i en Excel-tabel – du kommer ikke uden om at kigge på tal – mange tal – når du har i sinde at slå markedet.

At investere i enkelt aktier er en livslang beskæftigelse, da du bliver nødt til at følge op på de virksomheder, som du har investeret i.

Husk på at det er let nok at tjene penge på aktier. Det er nærmest umuligt IKKE at tjene penge på aktier, hvis du køber 20-30 forskellige virksomheder, uanset hvor dårlig du er til at investere.

Men tricket er dog at du skal investere, så du overgår afkastet på et bredt indeks f.eks. MSCI World.

Det er det, som du konkurrer imod når du investerer i enkeltaktier. Det er det, fordi det er nemt, billigt og bekvemt og købe et indeksprodukt.

“You make money on what you’re good at.”
William Green

Jeg vil gerne udvælge mine aktier selv, hvad gør jeg?

Her er vores forslag til, hvad du skal gøre, hvis du selv vil udvælge dine egne aktier.

Brug kun 5% af dit samlede investeringsbeløb på enkeltaktier. Sæt resten i et bredt indeksprodukt. Eftersom du læser dette, så er du sandsynligvis ikke en professionel investor men derimod en lettere nybegynder. Derfor skal du minimere dine begynderfejl ved at minimere hvad du kan tabe. (Dette er også et godt råd til professionelle).
Vælg en aktiestrategi der virker! Jeg har nævnt 4 ovenfor. Du skal have en aktiestrategi. Du skal vide hvad du køber, hvorfor du køber det – og hvornår du skal sælge.
Se på tallene og fald ikke for den gode historie om en virksomhed. Nye hotte trends er spændende men sjældent gode investeringer. Før du investerer i en virksomhed skal du altid se på tallene bag virksomheden.
Du skal være særlig selektiv, når du udvælger aktier. På verdensplan er der 43.000 børsnoterede virksomheder, så der er nok at vælge imellem. De allerfleste virksomheder er ikke værd at investere i eller de har ikke den rigtige pris.
På pengejunglens watchliste er der kun 64 virksomheder ud af 43.000!
Kun 2 er fra Danmark.
Vær helt skarp på afkastet af dine enkeltaktier. Du skal nøje holde regnskab med hvor godt dine enkeltaktier klarer sig fra år til år. Husk at inkludere alle udgifter som kurtage, valutaveksling osv. Du skal holde regnskab for at sammenligne dit afkast med et bredt aktieindeks.

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på når jeg investerer 100.000 kroner?

Du skal overveje hvilken konto som du investerer fra. Det skal du, fordi der er forskellige skattemiljøer på de forskellige konti. Dette hænger også sammen med din tidshorisont og din aktiestrategi.

På pensionskonti er du lagerbeskattet, og du betaler 15.3% i skat.
På en aktiesparekonto er du lagerbeskattet og du betaler 17% i skat.
På en aktiekonto (frie midler) er du almindeligvis realisationsbeskattet med 27% – 42%.
Alle ETFer bliver lagerbeskattede, uanset på hvilken konto du har dem.
Du burde som udgangspunkt først investere i en bredt diversificeret ETFer fra din aktiesparekonto.

Hvilken ETF skal jeg vælge?

Du skal vælge en bred diversificeret ETF. Du kan læse mere i vores artikel om den bedste ETF til aktiesparekontoen og til en almindelig aktiekonto.

Hvilken investeringsforening skal jeg vælge?

Du skal vælge en passiv bred investeringsforening – læs vores artikel om den bedste investeringsforening.

Skal jeg investere i Bitcoin?

Nej, Bitcoin er ikke en investering men spekulation som er drevet af drømmen om at få penge uden at arbejde. Husk på at vi vil gerne investere i det, som har højest sandsynlighed for at blive mere værd i fremtiden.

Det er en meget stærk sandsynlighed for at Microsoft er meget mere værd i fremtiden. Microsoft er en meget sikker investering i det lys. Det er et passiv indeks også.

Kan vi sige det samme om Bitcoin? Nej det kan vi ikke, men mange håber. Vi kan end ikke sige med særlig høj overbevisning om Bitcoin vil eksistere om 10 år!

Der er mange diskussioner om Bitcoin overalt på nettet, som du kan læse meget mere om. Jeg vælger at lade Bitcoin diskussionen ligge indtil Bitcoin finder ud af, om den er en investering, valuta, revolution, tegn på frihed og individualitet eller en idiotisk idé af menneskeheden.

It’s a symbol of my individuality and my belief…in personal freedom.

Skal jeg investere i biler, smykker, ejendom, vine, hvad med diamanter?

Nej, alle andre former for investering i andet end i virksomheder (aktier) er underlegne i forhold til aktieinvestering.

Der er mange der gerne vil have dig til at investere i ejendom, solceller eller små bidder af ejendom for at diversificere din portefølje (i 1980’erne var det skibsandele).

Ofte er indskuddet til sådanne investeringer meget højt, afkastet er lavt på grund af administration og risikoen er høj på grund af uigennemsigtighed og det store indskud.

Case study: Titus Olie og Gas A/S

Titus Olie og Gas A/S solgte andele i oliebrønde.

Hver andel kostede mange penge, og hvis du investerede i en sådan oliebrønd stolede du altså på at alt gik som planlagt med noget yderst komplekst. Udover det, håbede du på at olieprisen (som ingen har kontrol over) forblev i nuværende niveau eller endda steg. Det er meget usikkerhed der rider på én hest.

I 2020 blev Titus Olie og Gas A/S erklæret konkurs. Corona havde fældet endnu en virksomhed, og alle dem som havde investeret med Titus tabte de fleste af deres penge.

Titus er et skoleeksempel på, hvorfor du som privat investor aldrig skal investere så snævert, og slet ikke med så mange penge. Afkastet vil aldrig kunne kompensere for den risiko som du tager. Her er risikoen, at du ved meget lidt om projektet, ikke mindst om eksekveringen af projektet. Der var yderligere en stor risiko for at tabe hele din investering hvis olieprisen faldt pludseligt – hvilket sker forbavsende ofte.

I brought to Warren an idea for an investment. A company that made a new product – a kind of dispenser of thin sheets of paper for hospitals and restaurants.
They wanted me to put up $60,000. Buffett said, “What do you think the odds of this thing making it are?” I said, “Pretty good. One out of two.” He said, “Do you think that’s good? Why don’t you go up in an airplane with a parachute that opens one out of every two times and jump?”
Roger Lowenstein, Buffett: The Making of an American Capitalist

Medmindre du har mange millioner under forvaltning, burde du takke nej til sådanne investeringer.

Med 100 millioner under forvaltning ville en sådan investering fylder 0.75% af porteføljen. Selv der burde der være en temmelig meningfyldt upside i forhold til afkast-potentialet. 7 – 10% i afkast er ikke nok – det kan vi nemlig få for 29 kroner nede i den lokale indeksbutik med 100% sikkerhed over tid. Jeg ville kræve mindst 15-20% i udsigt med en sådan risikabel investering - men jeg ville nok aldrig foretage den alligevel.

Hvad med vine og smykker og andet?

De tre Professorer, Elroy Dimson og Paul Marsh ved London Business School sammen med Mike Staunton har undersøgt afkast af forskellige aktivklasser i deres fantastiske bog Triumph of the Optimists: 101 Years of Global Investment Returns.

De har benchmarket en række aktivklasser fra 1900 til nu. Bogen bliver opdateret hvert år af Credit Suisse.

Konklusionen er, at aktier over tid giver dig det bedste afkast. Du kan godt tjene på andre investeringer, men set over tid er der altså en høj sandsynlighed for at aktier vil give dig det bedste afkast.

Hvis du virkelig gerne vil være rig så skal du kaste dig over en af to beskæftigelser.

Enten skal du starte din egen virksomhed eller du skal kaste dig over at investere i aktier. Det viser undersøgelser fra blandt andet Thomas J. Stanley, forfatter til bogen The Millionaire Next Door.

Nedenfor ser du hvordan forskellige aktivklasser har præsteret fra år 1900 til 2017.

Du kan se ejendomsafkast i Credit-Suisse’s 2018 tillæg. Her vil du opdage at ejendom er steget med 2 – 4% per år i de fleste lande i det sidste 100 år.

Afkast for forskellige aktivklasser. Kilde: Dimson, Marsh, Spaenjers og Staunton

Bøger skal man altså kun samle på, hvis man synes det er sjovt og altså ikke for pengenes skyld!

Hvordan skal jeg investere 1000 kroner?

Hvis du har 1000 kroner, kan du sagtens begynde at investere! Også i enkeltaktier. Min søn på 8 år ejer to Coca-Cola aktier (nøje valgt ud iblandt Disney, Coca-Cola, Lindt-Spüngli, Ford og Colgate-Palmolive). Kurtagemæssigt er det en ulempe at investere for små beløb, men læringsmæssigt og mentalt er det uendeligt meget værd!

Hvordan skal jeg investere 1 million kroner?

Hvis du har en million kroner, som du skal investere, så skal du først kigge på hvornår du skal bruge pengene. Hvis du ikke skal bruge pengene indenfor 3 – 5 år burde du investere det hele i et indeksprodukt. Hvis du har mindre end 3 – 5 år burde du overveje om du skal sætte pengene i aktier.

Hvordan skal jeg investere 10+ millioner kroner?

Hvis du har en 10 millioner kroner, som du skal investere, skal du først kigge på hvornår du skal bruge pengene. Hvis du ikke bruge pengene indenfor 3 – 5 år burde du investere det hele i et indeksprodukt. Hvis du har mindre end 3 – 5 år burde du overveje om du skal sætte pengene i aktier.

Ved 10 millioner bliver forvaltningsgebyret ved en ETF eller investeringsforening meningsfyldt, så her ville en kvalitets-aktie strategi være et god alternativ. En kvalitets aktieportefølje på mellem 20 – 30 aktier ville over sigt have en god sandsynlighed for at slå et bredt markedsindeks samtidig med at spare forvaltningsgebyret.

Skal du vide mere om investering? Så se på disse artikler

Artikler der giver dig generel og typisk dyb viden om et emne indenfor investering

Artikler om passiv investering - den lette og anbefalede måde at investere på

Artikler om aktiv investering - til dig der vil igang med at investere i enkeltaktier

Artikler om privatøkonomi -

Til dig der vil have flere penge, supercharge din økonomi og bliv bekymringsfri.