Hvad Er Den Bedste ETF Til Pension? [2024]
Ud af 231 ETFer er dette den bedste ETF til din pension.
Spredning er det samme som diversificering. Spredning sænker typisk din risiko. Det går ud på, at man spreder sine investeringer på flere forskellige virksomheder, i forskellige lande og i forskellige størrelse af virksomheder målt på markedsværdi.
Markedsværdien på en virksomhed er det beløb, som du skal betale, hvis du købte hele virksomheden på én gang. Markedsværdien udregnes ved at tage prisen på én aktie og gange med antal aktier udestående.
Micro-cap virksomheder er virksomheder med en markedsværdi på mellem 50 millioner til 300 millioner dollar. Markedsværdi hedder marketcap på engelsk.
Small-cap virksomheder er virksomheder med en markedsværdi på under 1 mia. dollar. Markedsværdi hedder marketcap på engelsk.
Mid-cap virksomheder er virksomheder med en markedsværdi på 2 til 10 mia. dollar. Markedsværdi hedder marketcap på engelsk.
Large-cap virksomheder er virksomheder med en markedsværdi på over 10 mia dollar. Markedsværdi hedder marketcap på engelsk.
Mega-cap virksomheder er de allerstørste virksomheder i verden. Mega-cap virksomheder har en markedsværdi på over 200 mia. dollar. Markedsværdi hedder marketcap på engelsk.
ETF står for Exchange Traded Fund. En ETF er en slags investeringsforening, men den er typisk billigere i form af gebyrer. En ETF er typisk passiv, hvilket betyder, at den følger et indeks. Et indeks er en samling af aktier med fællestræk, f.eks. aktier fra USA. ETFer foretrækkes på pensionskonto og aktiesparekontoen.
S&P 500 er en samling af de 500 største virksomheder i USA. Det hedder også S&P 500 indekset. Et indeks er en samling af aktier med fællestræk. S&P 500 indekset inkluderer blandt Apple, Microsoft, Visa, Procter & Gamble, Coca-Cola, Nike og mange andre. S&P 500 er marketweight baseret. Det betyder at de virksomheder som er har en høj markedsværdi fylder mere i indekset end dem som har en lavere markedsværdi.
C25 er en samling af de 25 største virksomheder i Danmark. Det hedder også C25 indekset. Et indeks er en samling af aktier med fællestræk. C25 indekset inkluderer blandt Vestas, Novo Nordisk, Danske Bank, Ørsted, Lundbeck, Ambu og mange andre.
Passiv investering er når en ETF eller investeringsfond følger et indeks. Et indeks er en samling af aktier med fællestræk. En passiv ETF som følger S&P 500 køber alle aktier, som indgår i S&P 500 med den vægtning som aktierne har i indekset. S&P500 et et indeks som inkluderer de 500 største virksomheder i USA. Store aktier har større vægtning i indekset. Passiv investering er det modsatte af aktiv investering. Passive investeringsforeninger er typisk billigere i årlige omkostninger end aktive investereringsforeninger.
Aktiv investering er når en ETF eller investeringsforening IKKE følger et indeks. Istedet sidder der en porteføljeforvalter, som selv udvælger aktier som porteføljeforvalterne anser for at klare sig godt. De fleste aktive investeringsforeninger formår ikke at slå en tilsvarende passiv investeringsforening.
Et indeks er en samling af finansielle aktiver som deler fællestræk. De 500 største virksomheder er samlet under et indeks som hedder S&P 500. De 25 største virksomheder i Danmark er samlet i et indeks som hedder OMX C25. Der findes hundredevis af indekser.
De mest anvendte indekser dækker hele lande, regioner eller industrier. Indekser bliver ofte brugt som benchmarks, altså en slags målepind som man helst skal kunne komme, over hvis man investerer selv. Det er fordi, at et indeks er utroligt let og billigt at købe i årlige omkostninger.
Diversificering er det samme som spredning. Se spredning.
Spread er det samme som kursspænd. Se kursspænd.
Kursspænd forskellen mellem køb og salgsprisen på et værdipapir. Børsen er en markedsplads hvor der konstant forhandles om prisen på værdipapirer. Aktier der handles på børsen har en købspris og en salgspris. Forskellen mellem købsprisen og salgsprisen hedder kursspændet. Kursspændet hedder spread på engelsk.
ÅOP står for Årlig Omkostnings Procent. Det er hvad du skal give i forvaltningsgebyr for at eje en ETF eller investeringsfond. I ÅOP er indberegnet emissionsbeløb og indløsningsgebyr fordelt ud over en årrække.
Resultat er det samme som indtjening, se indtjening.
Indtjening hedder også resultat eller profit. På engelsk hedder det earnings. Det er overskuddet af virksomheden. Indtjening udregnes ved at trække omkostninger fra omsætning. Det kaldes bundlinjen. Indtjening er den allervigtigste grund til at en akties pris bevæger sig op eller ned. En virksomhed som ikke tjener penge er en dårlig investering på sigt.
Omsætning er hvad virksomheden har solgt af produkter og serivces over en periode. Omsætning hedder revenue eller sales på engelsk. Det kaldes også for toplinjen. En stigning i omsætning vidner om en virksomhed der har et produkt eller services som der er brug for eller som virksomheden kan øge prisen på.
Omkostninger er de udgifter som en virksomhed har i forbindelse med salg af dens produkter og services. Omkostninger dækker over lønninger, marketing, lejeudgifter osv. Omkostninger hedder expenses eller cost of sales på engelsk. For at en virksomhed skal være profitabel over tid skal den have omkostninger som ligger under dens omsætning.
Realisationsbeskatning er én af to måder, du bliver beskattet af værdipapirer på. Den anden måder hedder lagerbeskatning.
Realisationsbeskatning fungerer på den måde, at du bliver beskattet af dit afkast, når du sælger dine aktier (du realiserer din gevinst). Indtil da skal du ikke betale skat af dit afkast udover eventuelle direkte udbytter.
En stor fordel som realisationsbeskatning har over lagerbeskatning er, at dit afkast kan nyde godt af renters renteeffekten i lang tid.
Du er realisationsbeskattet af blandt enkeltaktier på et aktiedepot og af de fleste danske investeringsforeninger på et aktiedepot.
Lagerbeskatning er den anden måde, du kan blive beskattet.
Lagerbeskatning fungerer på den måde, at du hvert år skal betale skat af dit afkast på dine værdipapirer (du betaler skat af alt hvad du har på lager).
Det har den store ulempe at hele dit afkast ikke nyder godt at renters renteeffekten fordi du give noget af det væk. På aktiesparekontoen og pensionskonti er skatten lav (17% og 15,3 %), så her kan det stadig betale sig. Men på et almindelig aktiedepot hvor skatten er 27% og måske endda højere er ulempen stor.
Du bliver lagerbeskattet på alt på aktiesparekontoen. Alle ETFer er lagerbeskattede. Det er de fleste udenlandske investeringsforeninger også. Derudover er de fleste akkumulerende danske investeringsforeninger også lagerbeskattede. Endelig er næsten alt der inkluderer noget med obligationer også lagerbeskattet.
En koncentreret portefølje dækker over at ens portefølje består af få aktier, men at hver aktie fylder meget i ens portefølje. En koncentreret portefølje består typisk af mellem
3 - 18 aktier. En koncentreret portefølje har en høj statistisk sandsynlighed for at slå markedet hvis porteføljen består af nøje udvalgte og gode virksomheder.
Kurtage er prisen, du betaler når du handler aktier og andre værdipapirer. Ordet kurtage er afledt af courtier (mægler) og kommer fra courir – en løber. Kurtage er mellemmandsgebyret. Du betaler kurtage til en børsmægler eller bank for at de sætter dig i forbindelse med en køber eller sælger af dine aktier. Kurtagen på danske aktier er typisk omkring 29,- kroner. På udenlandske aktier såvel som ETFer kan kurtagen være meget højere.
Valutagebyr er prisen for at veklse fra en valuta til en anden valuta. En valutaveksling bruges når du handler udenlandske aktier. Hvis du køber aktier i Coca-Cola (KO) så skal du købe dem på New York Stock Exchange (NYSE). Det sker igennem din børsmægler eller bank. Du skal bruge amerikanske dollar for at købe Coca-Cola’s aktier. Derfor skal du omveksle danske kroner (DKK) til amerikanske dollar (USD). Den omveksling sker hos din bank eller børsmægler, og ofte tilbyder de at det sker automatisk. Prisen for omvekslingen er typisk 0.5% af beløbet som skal omveksles.
Kursspænd er forskellen mellem købspris og salgspris på en aktie eller et andet værdipapir. Det bliver kaldt for spread på engelsk. Aktiebørsen er en markedsplads og der bliver derfor pruttet om prisen på aktier. Dem der sælger aktier forsøger at få en så høj pris som muligt. Dem der køber aktier forsøger at få en så lav pris som muligt. Jo flere købere og sælger der er om samme aktie jo lavere er kursspændet typisk. Aktien siges at være meget likvid når der er mange købere og sælgere og det ses typisk også på kursspændet, som er lille. Vi ser gerne et lille kursspænd, så vi ikke betaler en høj købskurs. Kursspændet er en reel omkostning når man handler med illikvide aktier og værdipapirer.
Forvaltningsgebyret er prisen du betaler for at andre investerer dine penge for dig. Det hedder også administrationsgebyr. Forvaltningsgebyr optræder typisk når du køber en aktiefond eller ETF. Forvaltningsgebyret går til forvalteren som skal betale for lønninger til sine ansatte, research af aktier, leje af lokaler med mere. For passive indeksprodukter burde forvaltningsgebyret være under 0.5% om året. For aktive fonde er forvaltningsgebyret typisk en del højere.
Et indeks er en samling af finansielle aktiver som deler nogle af de samme egenskaber. Det lyder mere kompleks end det er. Danske aktier er samlet i et indeks som hedder OMX C25. I USA har vi S&P 500, som er et meget fulgt indeks som har samlet de 500 største virksomheder i USA.
MSCI World Index er også et indeks. MSCI World Index samler alle verdens aktier i én samling. Der indgår omtrent 1500 forskellige aktier fra 23 udviklede lande i indekset. Det lidt bredere MSCI ACWI Index har udover de 23 udviklede lande også udviklingslande med (emerging markets).
En ratepension er en penionsopsparing, som du opretter med henblik på at spare op til din pension. Med en ratepension kan du betale ind til via egen formue, eller du kan vælge at lade dine arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag gå ind på en ratepension. Som navnet antyder, så vil ratepensionen bliver udbetalt over rater i maksimalt 30 år. Du får fradrag i din personlige indkomst for indbetalinger til ratepensionen. Loftet for indbetalinger til ratepensionen er i 2024 på 59.200 kroner.
Et stocksplit er et aktiesplit. Det betyder at hver nuværende aktie bliver delt i flere dele. Virksomheden bliver dog ikke mere værd ved et aktiesplit. En god sammenligning er at forestille sig en pizza. Vi kan se på pizzaen som hele virksomheden og pizzastykkerne som aktierne. Vi kan skære pizzaen i flere stykker men det ændrer ikke ved størrelsen af pizzaen. Et stocksplit bliver typisk foretaget, når prisen på en aktie bliver for høj.
Mange amerikanske virksomheder giver aktier til deres medarbejdere, og her er det godt hvis aktieprisen er overkommelig så de bedre kan tildeles indenfor enhver kompensationsramme. I 2022 annoncerede både Google og Amazon at de ville splitte deres aktier, så de netop bedre kunne bruge deres aktier som kompensation til deres medarbejdere. Warren Buffetts selskab Berkshire-Hathaway har aldrig splittet sin A-aktie. Hver aktie koster i skrivende stund 550,000$.
En aldersopsparing er en privattegnet pension. Den kaldes også aldersopsparing. Det lidt særlige ved denne pension er, at du ikke skal betale skat når du får den udbetalt. Det er fordi, at det beløb du indsætter på alderspensionen er beskattet. Du får derfor heller ikke fradrag for indbetalinger til din alderspension. Du får fradrag for indbetalinger til andre pensioner. I 2024 kan du indsætte 9.100 kroner. Hvis du er under 5 år fra pensionsalderen kan du indsætte 52.200 kroner årligt.
ROE står for Return Of Equity. Equity hedder egenkapital på dansk. Egenkapital er aktiver minus passiver. ROE fortæller os hvor god virksomheden er til at forrente de penge som er skudt i virksomheden. En god virksomhed skal have en ROE som ligger pænt over markedet, og helst over 20%. ROE kan blive forøget af gæld, derfor er ROIC, Retun on Invested Capital ofte et bedre nøgletal at gå ud fra da det medtager gæld.
ROE bliver beregnet ved at dividere indtjening med egenkapitalen.
ROE = net income / equity.
ROIC står for Retun on Invested Capital og er et bedre nøgletal en ROE når du vil måle på virksomhedens evne til at tjene penge. ROIC fortæller os hvor god virksomheden er til at tjene penge i forhold til de penge som er investeret i virksomheden. Det kan sammenlignes med det afkast du får på aktier. Jo højere ROIC er desto bedre.
ROIC bliver beregnet ved at tage virksomhedens overskud efter skat (NOPAT) og dividerer det med egenkapital plus gæld.
ROIC = NOPAT / (equity + debt).
En god ROIC ligger på 15% og derover.
Stock buybacks hedder aktietilbagekøb på dansk. Det betyder at virksomheden køber dens egne aktier på det åbne marked. Når den har købt dem annullerer virksomheden typisk aktierne. Resultatet af denne manøvre er at der bliver færre aktier udestående. Det betyder at de resterende aktionærer nu ejer en større del af virksomheden. Aktietilbagekøb ses ofte som et positivt tegn, men kan være dårligt for aktionærerne hvis virksomheden foretager aktietilbagekøb mens kursen på aktien er meget høj i forhold til værdien af virksomheden.
Det fænomen ses ofte hos virksomheder der tjener alt for mange penge og ikke ved hvad de skal gøre med dem eller hos virksomheder med dårlige direktører. Det er typisk ikke svært at se forskel.
En investeringsforening er ofte en nem og god måde at investere på. Det foregår ved at en porteføljeforvalter investerer penge som du giver til hende. Det samme gør mange andre investorer. Porteføjleforvalteren investerer så pengene i aktier og andre værdipapirer.
Der er to slags investeringsforeninger. Der er passive og aktive.
De aktive investeringsforeningen udvælger selv de aktier som de mener vil klare sig godt i fremtiden - deraf den aktive del.
De passive investeringsforeninger derimod læner sig op imod et aktieindeks, f.eks. det danske C25. Her køber fonden slavisk alle C25 danske aktier med den vægtning, baseret på markedsværdi som de indgår i indekset. Det vil sige Novo Nordisk fylder mere i indekset end Vestas fordi Novo har en højere markedsværdi.
Historisk set slår passivt forvaltede indekser aktive investeringsforeninger. En stor del af forklaringen er at aktive investeringsforeninger er for dyre i årlige administrationsomkostninger. Der er mange andre årsager, men omkostninger er en klar og målbar årsag.
En corporate action kan være et aktieudbytte, stocksplit, emission eller valg som du skal tage stilling. En corporate action er altså et eller andet som sker omkring den virksomheden som du ejer. Nogle gange skal du tage stilling til noget ved en corporate action.
ÅOP står for Årlig Omkostnings Procent. Det er ofte angivet ved investeringsforeninger eller ETFer. ÅOP det som det koster dig årligt at få dine penge forvaltet. Med en ÅOP på 1% betaler du en kroner hvert år for hver 100 kroner du investerer. Du bør undgå omkostninger over 1% og du skal gå efter investeringsbeviser og ETF under 0.50%.
iShares er verdens største tilbyder af ETFer. iShares ejes af Blackrock. iShares er kendt for kvalitet i deres ETFer samtidig med lave administrationsomkostninger. Der er andre ETF forvaltere, f.eks. Vanguard, WisdomTree og Xtrackers.
Xtrackers er Deutsche Banks ETF forvaltningsenhed. Xtrackers og iShares ligger i skarp konkurrence på det europæiske marked. Der er andre ETF forvaltere, f.eks. Vanguard og WisdomTree.
WisdomTree er en ETF forvalter. WisdomTree, Xtrackers og iShares ligger i skarp konkurrence på det europæiske marked. WisdomTree har stor success med strategier som fokuserer på udbytter. Der er andre ETF forvaltere, f.eks. Vanguard, iShares og Xtrackers.
En børs er hvor købere og sælgere kan handle værdipapirer. Det er en markedsplads der muliggør gennemsigitg prissætning af aktier og obligationer.
Den danske børs hedder Københavns Fondsnørs og ejes af NASDAQ.
Den største børser i verden er:
Afkast er det, som du får ud af din investering ud over det som du har købt dine invetsering for. Hvis du har købt aktier for 100 kroner og de stiger til 110 kroner er dit afkast 10 kroner.
I investering er det allervigtigste hvor stort dit afkast er. Det måles typisk i procent og altså ikke i kroner og ører. Det gør at man kan sammenligne forskellige investeringer. I eksemplet ovenfor er dit afkast 10%. De bedste investeringer er dem som giver det højeste afkast i %.
Afkast er det vigtiste, for det er hovedårsagen til hvorfor du investerer.
Aktier giver typisk mellem 7-10% i årligt afkast.
En opsparingskonto i banken giver typisk 1-2% i årligt afkast.
Afkast hedder også gevinst.
Progressionsgrænsen er en aktieskattegrænse sat af Skat. Den fortæller hvor meget skat, du skal betale af dit aktieafkast.
Det fungerer på denne her måde:
Af dit afkast på aktier i året, som er under grænsen på 61.000 kroner skal du betale 27% i skat.
Af dit afkast på aktier i året, som er over grænsen på 61.000 kroner skal du betale 42% i skat.
MSCI er en virksomhed som ofte bliver set i forbindelse med diverse indekser, f.eks. MSCI World. MSCI laver manage andre ting udover at vedligeholde indekser og udlåner brugsretten til disse.
De to skatteprincipper er lagerbeskatning og realisationsbeskatning. Se disse.
Aktieskat kaldes den særlige skat på 27% eller på 42% som du betaler af afkast og udbytter på værdipapirer der bliver aktiebeskattet.
Du betaler 27% i skat af dit afkast på aktier i året, som er under grænsen på 61.000 kroner skal du betale 27% i skat.
Af dit afkast på aktier i året, som er over grænsen på 61.000 kroner skal du betale 42% i skat.
Som hovedregel betaler du aktieskat af enkeltaktier og udbyttebetalende danske investeringsforeninger. Af alt andet skal du betale kapitalindkomstskat.