Værktøj til at beregne dine pengemål

Jeg har designet en række værktøjer til din privatøkonomi.

Dette værktøj kan beregne hvor meget du skal lægge til side for at opnå dine finansielle mål.

Jeg plejer gerne at sige at du faktisk har råd til alt. Du skal bare planlægge dine penge. Det hedder også budgettering.

En budget er egentlig bare en plan for dine penge.

Indhold

Hvad kan jeg bruge dette værktøj til?

Du kan bruge værktøjet til at beregne, hvor meget du skal spare op for at nå et pengemål.

Et mål kan være en opsparing til pension, en bil, en børneopsparing eller noget helt andet.

Pengejunglens Regnemaskine 1 - Beregn hvor meget du skal spare op

Hvordan anvender jeg regnemaskinen?

Regnemaskinen er supernem at anvende.

Du skal have en Google konto for anvende værktøjet da det er designet i Google Sheets.

Her er hvordan du anvender regnemaskinen:

Start med at klikke på dette link.
Lav en kopi af regnemaskinen så du kan foretage ændringer. Det gør du ved at gå til venstre hjørne og vælge Fil derefter Lav En Kopi.
Nu har du din egen kopi af arket, som du kan ændrer.
I din egen kopi skriver du i de grønne felter under PLANEN.
- Du skal indtaste hvor lang tid der er til dit mål i år.
- Du skal indtaste det specifikke mål i kroner.
- Du skal indtaste dit årlige forventede afkast. Her bør du være konservativ. Hvis du investerer passivt i en global investeringsfond eller ETF er et godt bud mellem 5-7%.
- Til sidst skal du skrive hvor mange penge du investere med det samme. Det kan også være de penge som du allerede har investeret.

Nu kan du se resultatet over til højre i firkanten hvor der står RESULTATET.

Hvad skal jeg bruge regnemaskinen til?

Jeg bruger ofte regnemaskinen til at finde ud af hvor mange penge jeg skal lægge til side, så jeg er sikker på at pengene er der i fremtiden.

Du kan bruge regnemaskinen til at sjusse dig frem til hvad du skal lægge til side til din pension.

Du kan bruge den til andre mål også. Det kan f.eks. være:

Et bryllup
En ny bil
En ny cykel
Opsparing til huskøb
Opnå FIRE, hvis du er til sådan noget.

Det kan også bare være at spare op til, ikke din næste telefon men næste-næste telefon. Vi køber mobiltelefoner ca. hvert 3. år så lad os sige du købe din næste-næste mobiltelefon om 4 år.

Du regner med at give 6.000 kroner om 4 år for din nye Android telefon. Ved brug at regnemaskinen ser vi at du hver måned skal opspare 125 kroner. Hvis du gør det kan uden problemer købe en ny telefon om 4 år til 6.000 kroner.

Hvis du også vil opspare til din næste-næste-næste telefon, så bliver det meget mere spændende, for så kan du begynde at investere pengene og få lidt af telefonen foræret.

Ved at bruge regnemaskinen kan vi udregne, at du hver måned skal opspare 61 kroner. Så har du om 7 år penge til at købe en telefon. Jeg har anvendt 5% som forventet afkast.

Jeg har i mange år anvendt krukke-metoden til at lægge budget (zero-budget), så her får hvert mål en krukke. Hvis målet er mere end 5 år ude i fremtiden bliver de investeret, så jeg nyder godt af afkastet på aktiemarkederne.

Hvor lang tid skal jeg planlægge ud i fremtiden?

Eksemplet ovenfor viser at en god plan kan hjælpe dig med dine køb i fremtiden.

Spørgsmålet er Hvor langt ude i tiden skal jeg planlægge?

Min svar er simpelt: Planlæg alle forudsigelige udgifter.

Pension er naturligvis oplagt men der er mange andre større udgifter som ikke burde komme som en overraskelse f.eks.:

Bilkøb
Bil reparationer
Ny computer
Nyt TV
Børns telefoner
Større vedligehold af hus
Runde fødselsdagsfester
Gaver til andre i fremtiden
Ferier
Tandlægebesøg
Nye briller
udstyr til hobbies
Julebudgettet

Alle de ovenstående udgifter kan gøres noget ved idag.

Pointen er at alle udgifterne skal betales på et eller andet tidspunkt. Du slipper ikke for dem. Du kommer til at skulle bruge en ny mobiltelefon om 3 år og om 6 år og om 9 år. Den udgift er 100% sikker.

Normalt lader vi bare vores fremtids-jeg i stikken og giver ham regningen. Men det er egentlig usselt gjort mod os selv for vi kan godt gøre meget ved mange af udgifterne allerede idag så vi ikke står med et kæmpe pengeproblem i fremtiden!

Jo, før du gør noget ved forusigigle udgifter desto færre penge skal du lægge til side hver måned. Det gælder især, hvis du allerede idag lægger penge tilside til julen om 3 år. Det er dog de færreste der har overskud og gidelig til det!

Der skal nemlig holdes styr på alle de mange ting du sparer op til, og her kan et zero-budget program være nyttigt.

En anden måde at håndtere vedligeholdet på er at samle alle dine udgifter som ligger over et år i fremtiden under en fane. På den måde kan du også investere en del af budgettet, da du ikke skal bruge alle pengene på samme tid.

Hvilket problem løser regnemaskinen?

Regnemaskinen gør det meget klart hvor meget du skal spare op over en årrække for at imødekomme en større penge-forpligtelse.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved opsparing og investering

Du skal særlig være opmærksom på at investering kun virker, når der er penge at investere for! Det virker selvindlysende, men jeg møder alligevel mange, både i den virkelige verden og på nettet som bekymerer sig meget over deres afkast af små beløb. Et 10% afkast af 1000 kroner er kun 100 kroner. Det er ikke afkastet som er den afgørende faktor ved korte og mellemlange mål. Der er derimod din evne til at lægge penge til side.

Derfor ser du at investering kun hjælper hvis du konsekvent lægger penge til side og investerer dem.

Når du har et pengemål er det at lægge penge til side det allervigtigste. Afkast er sekundært i de første mange år.